Rolling Stones og så mig
3. november 2009
I min verden bliver Rolling Stones mere og mere interessante, som tiden går. Musikalsk vitale er de, nu hvor de for længst er kommet ud over det punkt, hvor penge og berømmelse er det centrale, og hvor det største problem er alderens tyngen. Jeg har altid godt kunnet lide Stones. Selv den gang, hvor jeg var en lille purk, og man var enten til Beatles eller Stones, kunne jeg ikke holde min begejstring i ave som erklæret Beatlesfan. Jeg bilder mig ind, at forklaringen er, at de har forstået at holde fast i deres musikalske udgangspunkt den særlige engelske udgave af R&B, som de voksede op med. Når mediesuset blev for voldsomt og berømmelsen steg dem til hovedet, så kunne de da altid lige slå ind om en lille klub og spille de gode gamle sange og minde sig selv og os andre om, hvor det hele begyndte – og det hele vender tilbage. De gjorde fx på dobbeltalbummet Love You Live, hvor den ene af de fire sider har den karakter.
3. november 2009 kl. 12:54
Hej Capac. Ville bare sige tak for en interessant blog. Jeg har ledt og ledt efter de to plader med Stig & Steen, og det var faktisk din omtale af dem (dateret tilbage fra april, tror jeg), der fornylig satte mig på sporet af dem igen. I kommentarerne nævnte du nemlig en, der havde dem til salg. Det har han ikke længere, for nu snurrer de på pladespidseren her på matriklen :-D
Det er faktisk næsten 35 år siden, jeg lånte dem på Åbenrå Centralbibliotek, og jeg var derfor spændt på et genhør. De holder meget godt på deres egne præmisser. Og jo, det er en usædvanlig lækker produktion for tiden.
3. november 2009 kl. 12:57
.. Og ja, undskyld, min kommentar havde jo intet med Stones at gøre, som dit indlæg egentlig handlede om. Måtte bare lige af med en tak for dit tip fra foråret, som jeg faldt over ved en tilfældighed. Stones har jeg ikke rigtig nogen mening om. De har sjovt nok aldrig rigtig sagt mig noget. Men det kan vel komme. De spiller jo nok, til de dratter om ;-)
3. november 2009 kl. 13:10
@Henrik: Det glæder mig, at mine musikskriverier kan inspirere og hjælpe andre.
3. november 2009 kl. 13:41
@Henrik: Det er helt i orden at lægge kommentarer under andre indlæg..
3. november 2009 kl. 17:09
Stod for en del Ã¥r siden i Uptown, Svendborg, og lyttede til nye cd’ere, da en eddersmart ung dame/pige komop til plade-baren:”Jeg skulle gerne have den sidste med Stones!” “NÃ¥, skal vi ikke sige den seneste?” genreplicerede den unge knøs, en rimeligt tjekket mulat, “og hvem har sÃ¥ billet til Stones i Parken, tror du?”
Nu skulle han jo ikke have hendes vÃ¥de blikke for sig selv, sÃ¥ jeg mÃ¥tte jo blande mig:”Og hvem har alle de gamle vinylere, med de originale covers,hvad?”
Han flækkede i et stort grin og sagde:”Jeg overgiver mig!”
Pigen var vist total kold, mens vi morede os over vor typiske drengerøvs målen størrelse. Det var faktisk ret festligt.
4. november 2009 kl. 01:02
@AagePK: Ja, det må sørme have reddet din dag!
4. november 2009 kl. 23:22
En sjov teenager ting – det der med Elvis eller Cliff, Stones eller Beatles, Slade eller Sweet, Osmonds eller Jackson 5, Genesis eller Yes, Oasis eller Blur osv. Man bliver vel mere nuanceret i sin bedømmelse med Ã¥rene. Bortset fra det… Stones var altsÃ¥ mit band dengang – Beatles pladerne er kommet til langt senere.
5. november 2009 kl. 00:44
@Kim: Ja, det går heldigvis over, selv om gammel kærlighed ikke ruster!