Om capac

Bag pseudonymet capac gemmer der sig en voksen mand. En Esbjerg-dreng, der drog til Århus i 1973 for at uddanne sig til magister i nordisk sprog og litteratur (mag. art.) og siden er blevet hængende i den jyske hovedstad. Mere eller mindre, for han vendte for en kort bemærkning tilbage til fødebyen for at arbejde.
Bor nu i Højbjerg med sin familie, der også inkluderer en hund.

Er uddannet mag. art. i nordisk sprog og litteratur – og efteruddannet inden for journalistik og it. Plus det løse. Har især arbejdet inden for uddannelsesbranchen som underviser, blandt andet som seminarielektor. Og senest som underviser af udenlandske universitetsstuderende og indvandrere på et sprogcenter.
Begyndte at skrive weblog i marts 2006.

Pseudonymet capac opstod ved en tilfældighed og var slet ikke tænkt som et pseudonym fra starten. Jeg stod og manglede et navn til mit domæne, og da både mit efternavn, fornavn og mest almindelige forkortelser var optaget, legede jeg lidt med mine initialer og de første vokaler i mit navn. Sådan.

Capac er en autonom, non-kommerciel blog, der drives af mig selv. De meninger og holdninger, jeg lægger for dagen, er helt mine egne, og jeg står inde for dem.

Velkommen.

PS. Da det ikke er gratis at drive en autonom, ikke-kommerciel blog som capac, har jeg også en donationsside, hvor man kan give en skærv, hvis man synes, bloggen er det værd.

 

Du kan læse mere om bloggens forfatter her.

2 kommentarer

  1. henriette kommentarer:

    Hej med dig Capac. Jeg er eksblogger , men læser stadig lidt rundt omkring i blogland.. også her hos dig. Nu er jeg så lige “nødt ” til at kommentere lidt… :-)

    Jeg kan se, at du skriver du er magister i nordisk sprog og også journalistik. Hmm som en udpræget ordnørd bliver jeg lidt øv over, at du i din profil har en stavefejl. Det må da vist være en sættenisse der har drillet ik??? Hi DET er du altså nødt til at få rettet , det gælder dit ry som seriøs underviser og magister.

    Mange kærlige hilsener Henriette ( tidl skovtrold )

  2. capac kommentarer:

    @Henriette: Som jeg tidligere har bemærket, så lider jeg af en vis “blindhed” over for skærmtekster og er derfor glad, når nogen finder slåfejl og andre fejl i mine indlæg. Der er sikkert flere rundt omkring. Så tak.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

2.190 har læst indlægget