Chaka kan endnu…

12. juni 2024

2 har læst indlægget

Dødsfald: Francoise Hardy – 80 år

12. juni 2024

Manden med leen hugger dybt i disse dage. I søndags forsvandt Alex Riel. Og nu kan man så læse, at Francoise Hardy er død i en alder af firs år. Dødsårsag: lymfekræft.

Francoise var fransk, smuk og elegant og blev et af de førende navne i den særlige franske genre, der kaldes yé-yé og som var markant i fransk popmusik i tresserne især. Med sangen “Tous les garcons et les filles” slog hun alvorlig igennem i 1962. Ikke alene i hjemlandet, men også – og ret usædvanligt – uden for Frankrigs grænser, blandt andet i lille Danmark. Og det kastede flere hjemlige hits af sig. Og en optræden – for Monaco – i datidens Melodi Grand Prix i 1963.

Successen sikrede hende en lang karriere med publikum rundt omkring i Europa og også udenfor. Og hun sang både på fransk og engelsk. At hun også forstod at føre sig frem som cool fransk kunstnerinde med tidens modedesign og fotografisk iscenesættelse af de bedste af tidens fotografer øgede kun hendes popularitet og succes.

Selv om hun var aktiv som kunstner helt frem til det sidste årti så faldt hendes popularitet lidt fra slutningen af halvfjerdserne og frem. Hun forsøgte sig frem med forskellige musikalske retninger, men ikke med samme udbytte som i de unge år.

4 har læst indlægget

Lydsporet: Shu-bi-dua -Sexchikane

11. juni 2024

2 har læst indlægget

Og der var valg til EU-parlamentet…

11. juni 2024

Det lykkedes mig at undgå at se noget som helst på tv om EU-parlamentsvalget på valgdagen. Jeg stemte tidligt om morgenen sammen med hunden som jeg aligevel skulle lufte i området. På vejen derop fandt jeg en stemmeseddel, der lå i en mindre vandpyt. Om vedkommende havde tabt den eller smidt den finder jeg aldrig ud af. Men i hvert fald gik en stemme nok til spilde. Og det var der mange der gjorde. For mere end 40% af de danske vælgere valgte ikke at stemme; dvs. mere en 50.000 vælgere, svarende til 2.1 % af vælgermassen. Hvis det havde været til et folketingsvalg ville de svare til, at fire mandater ikke ville blive besat.
Det fortæller os nok noget om den status, som EU har i befolkningen. I hvert fald ikke samme status som Folketinget – selv om EUs beslutninger har kæmpestor betydning for al politik, der bliver bedrevet i dette land.
Jeg har været inde på emnet før: Danskerne har i almindelighed et lunkent forhold til EU. Vi er medlemmer med – bogstaveligt talt – forbehold. Og – for nu at lufte en af mine kæpheste igen – noget af den manglende interesse finder også sin forklaring i pressens stedmoderlige behandling af EU-valget. Først en god måneds tid før valgdagen tog man emnet op med interviews med partiernes kandidater og lignede debatprogrammer. Hvor man måske i stedet for skulle have brugt langt tid – måske et helt år – på at dykke ned i de mange områder, som EU forholder sig til – lige fra klimaet over de internationale tech-giganter til konflikten i Ukraine. Jeg tror på, at en god oplysningsindsats ville kunne gøre en forskel på valgdagen. Men sådan skulle det ikke være, og nu tager vi så en periode frem til næste valg uden at ændre på noget som helst.

3 har læst indlægget

Dødsfald: trommeslageren m.m. Alex Riel er død i en alder af 83 år

10. juni 2024

Det er sladderhanken Facebook, der fortæller, at Alex Riel udåndede i går efter kort tids sygdom.

Det hele begyndte i tressernes jazz-miljø i København. Og selv om Riel aldrig gav slip på jazzen, så krydsede han ubesværet grænsen til rockmusikken i tressernes slutning, hvor han gled ind som et naturligt og logisk led i Savage Rose, lige som han blev fast ankermand hos Sebastian. Jeg er sikker på, at hans død vil kaste mange venerationsskrivelser af sig. Her vil jeg blot nøjes med at beklage, at vi nu er blevet en usædvanlig artist fattigere i dansk kulturliv. Heldigvis er der rig lejlighed til at lytte til hans musiceren, for han har spillet med på et utal af plader med danske og internationale kunstnere.

13 har læst indlægget

Lydsporet: Steppenwolf – Magic Carpet Ride

9. juni 2024

3 har læst indlægget

Ukraine – Rusland  dag 827

8. juni 2024

God opsummering af det aktuelle vanvid –

“I skrivende stund fortsætter krigen på sin 827. dag. Imens nærmer de militære og civile tab på tværs af parterne sig den runde million.

Kapaciteten til at afslutte krigen militært styres af Washington. Muligheden for at søge en forhandling skal afstemmes med Europa. Derfor fortsætter krigen, og det vil den blive ved med. Så længe krigen holder hånden under Putins præsidentembede. Så længe USA ikke vil tillade Ukraine at anvende amerikanske langtrækkende våbensystemer mod Ruslands krigsøkonomi. Så længe Europa ikke vil acceptere en forhandlet fred.”

5 har læst indlægget

Roden til Danmark

7. juni 2024

Skal – skal ikke!? Det er nok sidste chance for at opleve Rod Stewart i Danmark på en koncertscene. Den  9. Juni  i år optræder Roden One Last Time, som der står på plakaten, i Royal Arenai København og den 18. December i Jyske Bank Boxen i Herning. Og da Stewart fylder 80 en måned senere, kan man godt tænke, at han runder en lang sangkarriere af med denne turné. I hvert fald med optrædener i Danmark… Well – alting har sin tid og det skal være ham vel undt at få lidt otium med familien efter i årtier at have sat sit præg på populærmusikken. Billetpriserne er som forventeligt høje, men dog ikke helt uoverkommelige, så – skal – skal ikke!? Vi får se. I hvert fald er vi inde i en periode, hvor mange af de gamle stjerner takker af som scenekunstnere. Og det skal være dem vel undt.

 

6 har læst indlægget

Lydsporet: Iron Butterfly – In-a- gadda-da-vida

6. juni 2024

3 har læst indlægget

Capac anbefaler: Mansfield – For All The Right Reasons

5. juni 2024

I 2020 kom Mansfield flyvende ind i mine og andres ører med deres charmerende album Star-Crossed Lovers, der afslørede bandet som  mere end kapable arvtagere og videreførere af den musikalske strømning, der går fra tressernes beatmusik og videre frem til dennes arvtagere i britpoppen. En strømning, der har dyrket popmusikkens forkærlighed for den gode melodi, lækre vokalarbejder og en bund af rock og rul. Og her fire år senere er Mansfield igen ude med et album – For All The Right Reasons – der ubesværet tager tråden op fra forgængeren og byder på elleve nye sange. der er støbt i den gamle skabelon, men som også med erfaringen og udviklingen har fået større vingefang i såvel det musikalske udtryk som i tekstuniverset. Og som albumtitlen antyder, så handler det på denne plade netop om at fortsætte i de velkendte spor, blot med alle de ekstra lag, som erfaringerne som optrædende band og studieindspillende sådan tilfører det endelige udspil.

Teksterne kredser om velkendte temaer – ikke mindst ‘du og jeg’ – med er en anelse mere introverte end på debutalbummet. Også på den led forfølger Mansfield – der stadigvæk er Christian Stage (sang, guitarer, mellotron, tangenter og slagtøj), Mads Havelund (guitar, sang), Mathias Wedeken (bas) og Filip Gulløv (trommer, sang) – traditionens udviklings- og modningsprocesser.

Med hjælp fra nogle musikalske venner – Anders Holm Mortensen (bas), Johanna Hugadottir, Elisabeth Bak Cedermann, Rose Gunilla Ekstrand og selveste Caper Clowns – har Manfiels igen skabt en god snes velgørende indie-pop-sange, der både har hitkvaliteter (og derfor kalder på alskens playlister) og den der særlige homogenitet, der skal til for at få et album til at hænge sammen som en harmonisk og kvasi-tematisk helhed. Mansfield har med andre ord gjort det igen – lavet en helstøbt, velfungerende plade, der gør traditionen ære og appellerer til vor tids publikum i alle aldre med samme forlokkende kvaliteter som man finder og fandt hos deres forgængere. Hermed varmt anbefalet af capac.

Mansfield. For All The Right Reasons. Producer: Morten Bue. DME. Er udkommet.

13 har læst indlægget

Da Beatles kom til København…

4. juni 2024

Vi kommer ikke uden om at nævne det. I dag er det tres – ja, 60 – år siden, The Beatles gav to koncerter i K. B. Hallen i København. Koncerter, hvor man – i følge Torben Bille, der selv var til stede – ikke kunne høre musikken, fordi publikum – især den kvindelige del – skreg øredøvende højt. Alligevel blev koncerterne, hvad man nu om stunder vil betegne som “historiske”, i den forstand at de markerede indtoget af Beatlemania i Danmark og var de eneste koncerter gruppen nåede at give i landet. Oven i købet i en ikke-komplet udgave, idet Ringo Starr ikke var med og blev erstattet af Jimmy Nicol, der fik et par uger som Beatle.

Jeg var selv i København på det tidspunkt. Min far var sømand og vi – min mor og jeg – besøgte ham. Men det gik åbenbart hen over hovedet på mig, at mine idoler var i staden. Først dagen efter, da vi rejste tilbage med toget til Esbjerg blev jeg oplyst om det, idet der sad nogle piger i samme vogn som os og snakkede fåmælt om oplevelsen i K. B. Hallen. Og så var der alle skriverierne i pressen i dagene efter besøget.

Besøget bliver i dagens anledning beskrevet som et højdepunkt i Beatlemanien. Og det er lidt sært at tænke på, at gruppen kun eksisterede 5-6 år efter København-besøget. Til gengæld nogle år, hvor de ændrede populærmusikken for altid. Og de blev godt hjulpet på vej af tidens økonomiske, kulturelle og teknologiske udvikling.

5 har læst indlægget

Capac anbefaler: Sundays – Giant Formula

3. juni 2024

Efter den meget lovende debut Wiaca (2019) og opfølgeren fra 2021 Inner Coasts, hvor Sundays ikke bare indfriende forventningerne og de implicitte løfter, men trådte i karakter som band med et næsten færdigstøbt indie-pop-rock-stil, så er de – og det vis sige Marie Linander Henriksen (sang og bas), Morten Falk Overgaard (trommer, slagtøj og sang) og Magnus Jacobsen (sangskriver, guitarer, piano og sang) – nu ude med det tredje album, der bærer titlen Giant Formula.

Og titelsangen afslører, hvilken stor formel, der er tale om:

The moment we came and the moment we go
Are almost the same as far as I know
What lies in between is mine to convey
Into something of meaning, to believe in every day

I was originated, liberated, situated
And implicated just to play a part in the giant formula
I was regulated, valuated, congregated
Anticipated just to play in the giant formula

Jovist, den store formel, der er tale om, er selve livet, som vi alle skal forholde os til. Vi ved, at vi kommer ind i det og forlader det igen; og i mellemtiden – livet – er det vores opgave at få mening med galskaben, finde ud af, hvilken rolle, vi skal og vil spille i the giant formula, der altså også er en formel, vi selv er med til, så at sige, at formulere, give mening. Og her er det måske ikke uvæsentligt, at vi ikke er alene om det projekt, men har nogen – i hvert fald en – at tage i hånden og følges med:

Here in the streetlights
Feeling my feet fly
Into the black sky
Just you and I
Here in the streetlights
Feeling my feet fly
Into the black sky
Of the giant formula

We were originated, liberated, situated
And implicated just to play a part of the giant formula
I was regulated, valuated, congregated
Anticipated just to play of the giant formula
We were fascinated, educated, resignated
I never made it, just to play a part of the giant formula

Bare du og jeg. Med risiko for at overfortolke, så slår det mig, at det der med tosomhed og kærlighed er en nøgle til den store formel. Og bliver da straks bekræftet i det i sang nr. 2 på A-siden, “The morning after”, hvor det blandt andet hedder:

Tell me what you want from me
Tell me how to make this alright
All I want is make you see
That i’m just trying to fit In your life
So Tell me what you want from me
Tell me how to make it alright
I don’t want to run you see
Cause i’ve been doing it my whole life

Jeg vil overlade det til lytteren at følge dette fortolningsspor; for det kan godt være, at kærligheden er et “wasteland”, som det hedder i sang nr. 3, men kærligheden er også det sted, hvor man henter alt det, der skal til for at komme videre med det satans liv.

Magnus Jacobsen synger  for på de i alt ti sange, som Magnus Jacobsen også har skabt til dette fine album. Han synger med sin stemme, der med sin lidt mørke karakter passer fint til sangenes i indtagende melodiøse og let melankolske karakter. Og sangene har stor homogenitet, hvilket skyldes trioens kerneydelse på sangene. Det er dem, der giver sangene deres stilistiske egenart og kendetegn; men med hjælp fra en god håndfuld musikalske kolleger lægges der stimulerende, fascinerende og stemningsskabende lag af lyd på sangene.

Det samlede indtryk af Giant Formula er, at Sundays har fundet en – ja – stilistisk formel for deres indie-pop-musik. En formel, der sagtens kan udvikles og forfines på kommende (forhåbentlig) plader og som bør sikre dem en plads på alskens spillelister; lige som den bør sikre dem mange spillejobs rundt omkring i landet i denne sommer og fremover. Hermed varmt anbefalet.

Sundays. Giant Formula. Produceret af: Asger Teshau og Sundays. Celebration Records. Er udkommet.

 

20 har læst indlægget

Erindrings-flash-back

2. juni 2024

Så var jeg pludselig tilbage i min barndoms biograf i Strandbygade, Fønix Bio, hvor jeg tilbragte mangen en søndag eftermiddag med at se spillefilm; cowboyfilm, Zorro, Western, ridderfilm og meget mere. For – som så det så ofte sker – jeg kom til at trykke på fjernbetjenere og var pludselig midt ind i filmen Den længste dag fra 1962. En berømt, sort-hvid langfilm (ca. tre timer) om de allieredes landgang i Normandiet, den såkaldte D-Dag, i juni 1944. En international produktion med franske, tyske, engelske og amerikanske manuskriptforfattere, flere instruktører og en perlerække af kendte, primært amerikanske skuespillere, som Richard Burton, Sean Connery, Henry Fonda, Robert Mitchum, Kenneth More og John Wayne. En krigsfilm af traditionel karakter; lang fra vor tids helt anderledes realistiske fremstilinger af krigens gru (Saving Private Ryan med flere). Og en typisk mentalt oprustende efter-krigs-film, hvor helte var helte (de allierede og især amerikanerne), skurke var skurke (nazisterne) og hvor der ikke var plads til hverken eftertanke eller kritisk syn på tingene. Men – det var heller ikke det, det drejede sig om denne eftermiddag, hvor jeg genså den sidste tredjedel af filmen. Det var stemningen af sort-hvid-film, erindringen om biografens særlige mørke og relativt hårde sæder (der svarer ganske godt til min gamle lænestol). Det eneste der manglede var de trompet-truttende reklamepiger og de simple, gennemskuelige reklamestills og -film fra dengang, hvor digitaliseringshelvedet endnu ikke var på tegnebrættet.

 

3 har læst indlægget

Lydsporet: Simon & Garfunkel – The Boxer

1. juni 2024

7 har læst indlægget

Enhedslistens vej mod midten…

31. maj 2024

I 2007 havde jeg et lille indlæg om den politiske midte i Folketinget. En midte, der er et ikke-sted, hvor politikken imploderer og hvor politisk indhold bliver menings-løs. Og siden har jeg nu og da luftet den tanke, at også det erklærede oppositionsparti Enhedslisten har tendenser til at glide i et med tapetet på Christiansborg og bevæge sig politisk i retning af midten. Og nu er der et par sager, der igen stimulerer denne kritiske tanke om det såkaldte venstrefløjsparti.

Den første sag er partiets manglende støtte til den partiløse Theresa Scavenius’ forsøg på at styrke borgernes demokratiske rettigheder og mulighed i forbindelse med det kontroversielle Lindholm-anlægsprojekt ved Aalborg. Jeg citerer igen Scavenius: “I forbindelse med anlægsprojektet i Aalborg lavede jeg derfor et par ændringsforslag, som skulle fastholde klageretten i forbindelse med projektet samt skabe en øget offentlighed ved at lave en hjemmeside, hvor alt materiale nemt kunne tilgås for borgerne. Mange borgere har været engagerede i lovforslaget og projektet, og det har samtidig været utrolig svært at skaffe informationer om projektet. Det, synes jeg, vi skulle lave om. Projekter som dette skulle jo meget gerne være til FOR borgerne. Så skal de selvfølgelig også kunne få fuld indsigt, så de kan følge med, de skal kunne klage og kunne give deres besyv med.Interessant nok stemte ingen for ændringsforslagene, heller ikke partier som Det Radikale Venstre, SF, Alternativet og Enhedslisten.” Ved ikke at stemme for Scavenius’ forslag cementerer Enhedslisten en gængs praksis på tinge som forringer borgernes demokratiske rettigheder og mulighed.

Den anden sag er sagen om det tidligere byrådsmedlem i Århus Viggo Jonassen, der for nylig blev ekskluderet af partiet med begrundelse i, at han angiveligt skulle have udøvet “systematisk sexistisk chikane” over for et yngre, kvindeligt partimedlem. Jonassen reagerede prompte med at anlægge en injuriesag mod partiet – en sag, som han har vundet klart og som har påført partiet en bøde på kr. 10.000. Dommen er klokkeklar: “Enhedslisten skal anerkende, at udsagnet fremsat i det udaterede hæfte med titlen »Materiale til behandling af eksklusionssag vedr. Viggo Jonasen – Enhedslistens årsmøde 2022« om, at Viggo Jonasen gennem længere tid har udøvet systematisk sexistisk chikane over for et medlem af Enhedslisten, er ubeføjet. “. Men sagen er vel  ikke slut med denne dom!? Hvis partiet tager rettens dom alvorligt – sådan som det bør gøre – så er næste skridt at give Jonassen en uforbeholden undskyldning og tilbyde ham genoprejsning i form at fuldt partimedlemskab med alt, hvad dertil hører af muligheder. Ikke sandt!? Ellers følger partiet logikken i Kejserens nye klæder, som jeg tidligere har henvist til. Man er afsløret som nøgen processerende, men over for kritikken reagerer man blot ved at fortsætte ufortrødent som om intet var hændt.

Jeg kunne nævne flere, mindre sager, der peger i samme retning, men vil blot erindre om, at selve det politiske system på Christiansborg har denne tendens, som man måske kunne kalde en magt-midter-centripetal-kraft, der som en kvasi-mytisk forførende kraft forsøger at lokke politikere og partier ind mod midtens intethed. Og kun en fastholdelse i demokratiske og socialistiske principper vil kunne forhindre at EL forsvinder ind i det sorte hul…

 

12 har læst indlægget
12 har læst indlægget