Lowell George – Little Feat m.m. – 79

13. april 2024

Guitaristen, multi-instrumentalisten, sangskriveren, pladeproduceren og meget mere Lowell George, der også var en af skaberne af bandet Little Feat, ville være fyldt 79 år i dag, hvis ikke en herionoverdosis havde kortet hans livsbane af allerede den 29. juni 1979. Men han nåede i sit korte liv at sætte et kraftigt aftryk på Little Feats udgave af americana og også på andre kunstnere, som han arbejdede sammen med, fx Linda Ronstadt og Bonnie Raitt. Her er han sammen med sidstnævnte og Emmylou Harris i en optagelse fra 1977.

3 har læst indlægget

Og så blev det fredag og weekend – med Fred, Ginger og zeppelinerne

12. april 2024

3 har læst indlægget

Overraskende? Nej, vel egentlig ikke…

11. april 2024

For snart længe siden skrev jeg et lille indlæg om de kulturelle problemer, som indvandrere stødte på, når de ønskede at få børn ved hjælp af kunstig befrugtning. Som indfødte danskere er fertilitetsproblemerne, der er en del af vores vestlige levevis, også blevet et problem for indvandrere. Men disse stødte ofte på en kulturel hindring, nemlig at indvandrermændene ikke ville være donorer, fordi deres avlsevner tilhørte familien. Historien viser noget om kultur. Dels at det kan være meget svært at ændre på kulturelle vilkår – fx at man kun får børn med nogen med samme baggrund som en selv – og dels at kultur er under stadig forandring; lever man i vesten, så er man i risiko for at blive som dem, man lever sammen med – fx barnløse.

Og i dag kan man så læse på videnskab.de, at det er »Overraskende«: Ikke-vestlige indvandrere får færre børn end kvinder født i Danmark. Historie fortæller, at indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande føder færre børn end kvinder med dansk oprindelse. Fødselsraten blandt kvinder fra lande som Syrien, Afghanistan og Somalie er faldet fra mellem 2.7 til 6,3 til 1.4. I samme periode ligger kvinder fra Danmark 0.2 procentpoint over. Og det mener videnskab.dk er “overraskende”. Men er det nu også det!? Vel kun, hvis man forventer, at de ikke-vestlige kvinders fødselsrate og deres kultur i det hele taget er upåvirkelig af det samfund, børnene fødes ind i. Men når disse grupper rammes af vores kulturelle vilkår – fx fertilitetsproblemer og økonomiske forhold – så ændrer deres kultur sig også. Ikke med et slag, men over tid. Og det er vel – alt andet lige – positivt, hvis man ellers er tilhænger af det, man kalder “integration”!? I hvert fald rokker de ovenfor beskrevne forhold ved visse fremmedfjendske menneskers frygt for, at vi bliver ‘oversvømmet’ af andre kulturer, men vel også ved den udbredte skepsis med hensyn til, om integration kan lykkes!? Vel kan fler kulturer sagtens leve sammen; det tager bare tid og forudsætter at der sker en kulturel afsmitning, som ovenfor antydet.

3 har læst indlægget

Historisk gentagelse: Fra Anders Fogh Rasmussen til Troels Lund Poulsen

10. april 2024

Historien gentager sig, lærte vi af Marx…

Den 18. marts 2003 kastede to medlemmer af græsrodsbevægelsen Globale Rødder rød maling i nakken på statsminister Anders Fogh Rasmussen fra Venstre og råbte “Du har blod på hænderne”. Årsagen til aktionen var Danmarks lidet flatterende rolle i Irak-krigen. De to aktivister, der siden fik dom for ‘vold mod tjenestemænd’ var inviteret ind på Christiansborg som gæster af Enhedslisten. De to aktivister blev vel at mærke ikke dømt, fordi de ytrede sig, men fordi deres ytringer – malingkastningen – havde overtrådt en anden lov.

I går gentog historien sig så. Dog uden maling.

SVM-regeringen med statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og vice-statsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) deltog i en såkaldt EU-quiz på Restaurant Gorilla i Kødbyen i København. Formålet var en hyggelig quiz om harmløse spørgsmål vdr. EU – fx melodigrandprix og madvaner i EU. Statsministeren viste, at hun kunne synge med på MGP-sange og danse lidt og det hele var tilsat lounge-musik, snacks og drikkelse. Tydeligvis en harmløs happening, der ikke skulle sætte nogens pis i kog. Men bedst som løjerne var i gang afbrød nogle demonstranter showet med tilråb, der angreb regeringens politik i forhold til konflikten i Gaza med tilråb som “barnemorder”, “fru folkemord” (til Frederiksen) og “I har blod på jeres hænder” og man kunne se det palæstinensiske flag veje over deres hoveder. Mette Frederiksen fortrak, sådan som hun også gjorde, da der var demonstration ved hendes tale på Kvindernes internationale kampdag; Lars Løkke Rasmussen snakkede lidt med to “tørklædeklædte kvinder”, der ikke tilhørte de protesterende; medens Troels Lund Poulsen dagen efter kaldte demonstrationen for en “helt bevist sabotageaktion” mod EU-quizen og han citeres for at sige:

– Jeg tror, at man på mange EU-møder frem mod 9. juni (EP-valgdagen, red.) vil se, at den her diskussion kommer. For der er nogle personer i det miljø omkring dem, der var der i går, der ønsker at destabilisere EU-diskussionen og simpelthen køre den ud på et skråplan, fordi man ikke ønsker, at demokratiet må fungere.- Det er stærkt, stærkt begrædeligt og jo også noget, som man kun kan fordømme i allerhøjeste grad.[cit. efter DR Nyheder]

Parallellen er til at få øje på. I begge tilfælde drejer det sig om den danske regerings udenrigspolitik – dels den ukritiske tilslutning til den amerikanske invasion i Irak og dels den lige så lamme tilslutning til amerikanernes politik i konflikten i Gaza. Forskellen er, at Troels Lund Poulsen i det aktuelle tilfælde ikke kan undlade at angribe demonstranternes ytringsfrihed og mistænkeliggøre de demonstrerendes motiver. Ja, dæmonisere dem, der tillader sig at kritisere regeringens politiske medløberi i Gaza-konflikten ved at tillægge dem andre motiver end netop at kritisere regeringens medløberi. Og det er ikke en lille forskel fra episoden med den røde maling – nej, det er desværre et eksempel på, hvor trængt ytringsfriheden er i disse år. Og en illustration af, hvor svært den offentlige debat har det i vores politiske konjunktur.

Lad os for god ordens skyld rekapitulere, hvad Grundloven siger om ytringsfrihed:

§ 77

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Kommentar:

Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt.

Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag. Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf.

Indimellem ser man artikler og indlæg i aviser eller blade, som optræder uden skribentens navn. I de tilfælde er det den ansvarshavende redaktør, som har ansvaret for det, der står. Derfor skal navnet på den ansvarshavende redaktør altid stå i bladet. Det samme skal bladets trykkested.

Selv om grundloven garanterer ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer begrænses. Det gælder f.eks. for folk i fængsel. Myndighederne har lov til at indskrænke indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og orden.

Forsvaret har også lov til at indskrænke soldaternes ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin.

I princippet gælder ytringsfriheden naturligvis også offentligt ansatte. Men samtidig er f.eks. sagsbehandleren på et socialkontor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at sagsbehandleren ikke må udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem sit arbejde.

Grundloven beskytter mod censur og andre forebyggende forholdsregler. Forbuddet mod censur blev indført i 1849. Før den tid blev bøger og blade undersøgt af en af kongens embedsmænd, før de blev trykt. Han fjernede det, han ikke brød sig om, og først da kunne bøger og blade blive offentliggjort. Censurforbuddet betyder, at politiet først kan skride ind mod et blad eller en bog, når den er udkommet. Myndighederne kan ikke forlange at gennemse et manuskript på forhånd. Alligevel kan man godt skride ind mod en udgivelse, før den er trykt, også uden at overtræde grundloven. Der kan nedlægges forbud mod en offentliggørelse, hvis man kan overbevise en dommer om, at den gør stor skade og er ulovlig. Det er op til dommeren at afgøre, om der skal nedlægges et såkaldt fogedforbud mod udgivelsen.

Det skete f.eks. i 1980’erne, hvor Frimurerordenen kom igennem med et forbud mod, at Danmarks Radio viste en tv-udsendelse om ordenen. Udsendelsen ville afsløre nogle af Frimurerordenens hemmelige optagelsesritualer. Sagen blev endeligt afgjort i Højesteret. Og her fik Frimurerordenen medhold. Højesteret mente, at optagelsesritualerne berørte private forhold. Derfor var de beskyttet mod offentliggørelse. Tv-udsendelsen om Frimurerordenen er aldrig blevet vist.

I en anden sag gik det modsat. Den stammer også fra 1980’erne. Her var der i en periode megen debat om landmændenes brug af medicin til husdyr. Plakatkunstneren Mikael Witte blandede sig i debatten ved at lave en plakat, der var forsynet med teksten: ‘Danske svin er sunde, de strutter af penicillin’. Plakaten viste en tegning af en glad gris, som var en satirisk efterligning af noget reklamemateriale fra Andelsslagterierne. Slagteriorganisationerne blev sure. De forsøgte at få plakaten forbudt. Men Højesteret slog fast, at plakaten ikke var ulovlig. Retten lagde vægt på, at plakaten var et indlæg i en samfundsdebat. Derfor var den relevant for offentligheden.

3 har læst indlægget

Årsdagen for besættelsen – 9. april

9. april 2024

Som en af efterkrigsgenerationerne – de store såkaldte Boomere – kommer jeg ikke rigtig forbi denne dag uden at sende tanker til mine forængere; mine forældre, der oplevede Besættelsen på nært hold i København som unge – hhv. marinesoldat og civilist, min farmor, der var lotte og inkarneret anti-nazist, flere af mine forældres bekendte, der var aktive i den lille danske modstandsbevægelse osv. Og heller ikke min tidlige skoletid skal glemmes; dengang, hvor historieundervisningen – ja, undervisningen i det hele taget – gjorde meget ud af den besættelse, der var overgået danskerne mindre end et årti før. Mon nutidens børn og unge bare tilnærmelsesvis hører så meget om de mørke år – jeg tvivler?!

Og journalist Jan Poulsen omtaler en anden besættelse, der skete på denne dato – for 45 år siden. Han tænker på dengang den tyske punkstjerne Nina Hagen indtog riget med sin tyske, dramatiske udgave af punken. Debutalbummet var udkommet året før og dannede grundlaget for hendes besættelse af landet. Og der er mere forbindelse, for Nina Hagen er steddatter til kommunisten og kulturpersonligheden Wolf Biermann, der har boet det meste af sit liv i DDR og henlevede sin tidligste barndom i Hamborg, hvor krigen rasede. Nina lod sig nok ikke inspirere af sin stedfars politiske orientering, men mere af moderen Eva Maria Hagens arbejde på scene og film – selv om også  Eva Maria blev politisk persona non grata i DDR på grund af sine politiske holdninger.

2 har læst indlægget

50: Dr. John – Desitively Bonnaroo

8. april 2024

Ja, så gik der lige 50 år, siden dengang jeg købte min første plade med Dr. John – Malcolm John Rebennack Jr. – også kaldet The Night Tripper, som siden halvtredserne har været garant for New Orleans-musikken i alle dens herlige udgaver: Blues,jazz, soul,funk,R&B,blues,rock,swamp rock osv. Desitively Bonnaroo hed pladen, der var produceret af legenden Allan Toussaint. Jeg husker ikke, hvordan jeg var kommet på sporet af John og Toussaint og denne plade, men jeg tror, at det var på DRs program 3, at en eller flere studieværter var så hensynsfulde at indfange mit øre og mit sind med denne seje musik. Og i hvert fald stod den så lige der i FONAs udsalgskasse med sit flotte farvede cover og sære titel. Og hjem kom den, og har siden været en af mine favoritter blandt doktorens mange plader. Og her er vi ovre i den mere funky, swingende afdeling af mandens repertoire, godt hjulpet på vej af Toussaint og The Meters, der er backingband på skiven.Pladetitlen gav siden anledning til en lokal festival og betyder vist sådan noget i retning af: det bedste fra gaden. Altså gademusik, sådan som vi kender det fra de karnevals, der afholdes netop i New Orleans.

5 har læst indlægget

Kriger – en særudstilling – Moesgård Museum

7. april 2024

Selv om EU er blevet kaldt et fredens projekt – fordi vi aldrig skulle gentage noget af det, der skete under 2. Verdenskrig – så er krigen kommet tæt på. I grænselandet mellem Rusland og Ukraine og – lidt længere væk – i Gaza (hvis man da kan tale om krig her…). Ikke desto mindre er krig på alles læber og i alles hoveder nu – på den ene eller anden måde. Nogle tænker sågar, at 3. Verdenskrig allerede er begyndt – pr. stedfortræder (Rusland og Kina på den ene side – Vesten med USA på den anden side): Men lad nu det ligge.

På vores lokale museum Moesgård har man gjort sig den ulejlighed at lave en lille, velkurateret udstilling om fænomenet kriger, der sætter sig for at følge krigeren – i fire udgaver: en romersk legionær, en samurai, en sepikkriger (en kriger fra Ny Guinea) og en moderne dansk soldat – fra de første tanker om krig til tiden efter krigsdeltagelse. Og det er en lille, men meget velkurateret udstilling, der med en blanding af udvalgte objekter (lige fra primitive våben til vor tids ditto), tekst- og billedplancher, video og audio formår at give museumsgæsten en regulær følelse af, hvad det mon vil sige at være soldat. Og alle omstændigheder bliver berørt – lige fra det praktiske udstyr til mentale og religiøse elementer, som altid har været en del af krigerens “væsen”. Selv om det ikke er en stor udstilling i omfang og dybde, så formår den at give en fornemmelse nok for soldatens vilkår til, at man nok endnu engang kan overveje, om man kan acceptere krig som en acceptabel vej for konflikter i vores tid, der står over for andre og større udfordringer… Men se den selv og fæld din egen dom.

6 har læst indlægget

Fødselsdag: Allan Clarke – The Hollies – 82 år

6. april 2024

Jeg kan næsten ikke forestille mig en større ros end den, Graham Nash her giver sin gamle ven og kollega Allan Clarke fra The Hollies i forbindelse med sidstnævnet optagelse i Rock and Roll Hall of Fame i 2010. Som Nash fortæller begyndte de to allerede at synge sammen i skolen; og i 1962 dannede de sammen med Vic Steele (guitar), Eric Haydoc (bas) og, Bobby  Elliott (trommer) og Tony Hicks (guitar efter Steele) The Hollies, der fik over 30 singlehits i hjemlandet. Og Clarke var med det meste af vejen; bortset fra en kort periode efter at Graham Nash var draget til America for at tilslutte sig David Crosby, Steven Stills og Neil Young. Men han vendte tilbage og var aktiv frem til sidst i 1990’erne, hvor hans stemme begyndte at svigte og hans hustru blev meget syg og han derfor forlod musikindustrien. Han har dog ikke helt kunnet holde sig væk og har optrådt nogle få gange. En gang cirkushest, altid cirkushest… I går fyldte han 82 år.

7 har læst indlægget

Macca – Beyoncé – Blackbird

5. april 2024

I am so happy with Beyoncé’s version of my song ‘Blackbird’. I think she does a magnificent version of it and it reinforces the civil rights message that inspired me to write the song in the first place. I think Beyoncé has done a fab version and would urge anyone who has not heard it yet to check it out. You are going to love it!
I spoke to her on FaceTime and she thanked me for writing it and letting her do it. I told her the pleasure was all mine and I thought she had done a killer version of the song. When I saw the footage on the television in the early 60s of the black girls being turned away from school, I found it shocking and I can’t believe that still in these days there are places where this kind of thing is happening right now. Anything my song and Beyoncé’s fabulous version can do to ease racial tension would be a great thing and makes me very proud. [Paul McCartney på sin Facebookside)

Jovist, den gamle Beatle er begejstret over Beyoncés “killer version” af den gamle Beatles-klassiker. Og jeg synes også, at den unge dame, som jeg har haft forbehold over for (måske et forbehold, der mest gælder vor tids alt for digitaliserede musikproduktion…), har lavet en udgave, der ikke bare er loyal, men også tilfører den et tydeligt feminist anstrøg, der klæder den smukke sang virkelig godt.

3 har læst indlægget

50: Meet the Residents

4. april 2024

The Residents er kult – var kult og er det stadigvæk. Jeg han huske, at deres debutalbum blev præsenteret i DRs program 3, hvor der blev gjort meget ud af, at medlemmere i bandet insisterede på at være anonyme; og der blev spekuleret meget i, hvem der mon gemte sig bag navnet Residents.Og sådan er det stort set endnu, selv om der er sluppet lidt ud undervejs gennem de mange år og de mange plader, det er blevet til. Er det mon studiemusikere og gæster eller?

Og deres musik er blevt kaldt art rock, fordi de altid har yndet at eksperimentere og gå deres egne veje. Og det er næste symbolsk og symptomatisk, at debutalbummets cover er en parodi på the Beatles’ Meet the Beatles. Men musikken er en form for avant-garde-musik, der ikke faldt eller falder ind under nogen bestemt stil og måske er i kategori med folk som Frank Zappa og kollegaen Captain Beefheart.

Debuten blev ikke den store succes, da en udkom, men musikken og hemmelighedskræmmeriet omkring bandet har gjort, at pladen – og dens efterfølgere – i dag dyrkes af kulttilhængere. Sådan er det jo med populærmusikken.

Meet the Residents

1 har læst indlægget

Dødsfald: John Sinclair – aktivist, manager m.m. – 82 år

3. april 2024

John Sinclair var en af tressernes og halvfjerdsernes fremmeste repræsentanter for den såkaldte modkultur. Han blev manager for bandet MC5, hvis politiske rockmusik han sympatiserede med. Og så var han kendt som en af den førende fortalere for legalisering af marijuana, medlem og medstifter af den politiske bevægelse Det Hvide Panterparti (et modstykke til Black Panther-bevægelsen), digter og aktivist. Han blev arresteret i 1969 og idømt ti års fængsel for besiddelse af to marijuanacigaretter, og det var tredje gang han blev arresteret for den forbrydelse. Det gav genlyd i medierne, hvor blandt andre John Lennon og Yoko Ono forsvarede ham åbenlyst. Og et par dage senere blev han løsladt fra fængslet.
Han døde 82 år gammel den 2. april af hjertesvigt og nåede at opleve, at marijuana blev legaliseret i hans hjemegn og andre delstater i 2018.

3 har læst indlægget

Fødselsdag: Richard Thompson – 75 år

3. april 2024

Det brude ikke være nødvendigt at præsentere Richard Thompson. Guitarist og sangskriver og grundlægger af Fairport Convention. Og siden tresserne en markant og indflydelsesrig musiker i hjemlandet England. Efter at have forladt Fairport Convention, som han havde været med til at danne i 1967, i 1971, gik han solo og lavede et duosamarbejde med sin daværende partner Linda. Den duo holdt i seks succesfulde år med højdepunkter som Want to see the bright lights tonight (1974) og  Shoot out the lights (1982), hvorefter Thompson har haft en lang solokarriere. Om de første dannende år kan man passende læse den autobiografiske Beeswing: Losing my Way and Finding my Voice, 1967–1975 . I maj måned i år udkommer Thompsons seneste soloalbum – et dobbeltalbum – Ship to shore. Han har arbejdet sammen med masser af musikere siden Fairportdagene, men har eller plejet sin succesfulde solokarriere. Og nu fylder han så 75 og har vist ingen planer om at gå på pension.

2 har læst indlægget

Dødsfald: Gerry Conway – trommeslager og slagstøjsspiller – er død, 79 år.

2. april 2024

Frank Bach har gjort mig opmærksom på, at trommeslageren og slagtøjsspilleren Gerald “Gerry” Conway er død i en alder af 76 år. I 1970’erne var han med i Cat Stevens backingband, i firserne spillede han sammen med Jethro Tull og siden hen kom han med i Fairport Convention (1988-2022). Dertil skal lægges arbejde som studiemusiker. Og så var han gift med sangerinden i hæderkronede Pentangle,som han i øvrigt også spillede sammen med, Jacqui McShee.
Som mange andre førende musikere fra sin generation stod Gerry i lære hos Alex Korner, inden han kom ind i kredsen omkring Sandy Denny og Trevor Lucas (Fairport Convention og Fotheringay) og blev en del af det engelske folk-rock-miljø, hvor han trivedes som en fisk i vandet og spillede sammen med de toneangivende navne. Gerry døde af en neurologisk lidelse den 29. marts.

2 har læst indlægget

Tv-krimi: McDonald & Dodds

1. april 2024

Det har været lidt sløjt på krimi-tv-serie-fronten længe -eller også har jeg bare overset noget i min bestræbelse på at netsætte mit tv-forbrug. Og det er nok det sidste, der gør sig gældende, når jeg først nu er rigtig kommet i gang med serien mcDonald & Dodds, der netop har haft premiere på DR med fjerde sæson, hvoraf jeg har set de to første afsnit.
Og til min fornøjelse må jeg meddele, at serien lever op til de ganske høje forventninger, jeg har til krimi-serier fra BBC og konkurrenten ITV.
Meget følger traditionen for tv-krimier. Vi har at gøre med to umage kolleger. -Taka Gouveia har rollen som politidetektiven (DCI) lauren McDonald, der er kommet til politiet i Avon og Sommerset, Bath nærmere bestemt, med god erfaring fra almindelig politiarbejde. Og her er hun sat sammen med den forsigtige, lidt sky politiassistent (DS) Dodds, der ikke rigtig har haft erfaring fra politiarbejdet i gadehøjde det sidste årti. Og en sådan umage duo er der mange eksempler på i britisk krimi.
Noget andet man genkender er det forfinede, detaljerede og meget inciterende arbejde med plottet og dets udvikling, som allerede antydes med introens leg med labyrintmetaforen. Intet er som man tror ved første øjekast. Et tilsyneladende tilfældigt drab på en buspassager udvikler sig til en historie om bluesmusikeren Robert Johnsons mytologiske handel med djævelen i et vejkryds. og i en anden episode udfolder drabene på to kvinder sig til en historie om organiseret kriminalitet og intrikate familieforhold. Og undervejs spiller selv de mindste faktuelle forhold en vigtigt rolle i optrævlingen af mysterierne – og netop den lidt forsigtige Dodds har sans for det forhold, at djævelen findes i detaljen.
Skuespillet er – også forventeligt – upåklageligt. Ikke kun hos de medvirkende kendte skuespillere, men også og i særdeleshed hos de to hovedrolleindhavere, der supplerer hinanden på fineste vis i deres store forskellighed.
Det er en serie, man som krimifan kun kan bifalde, fordi den er så god som de bedste inden for genren. Og jeg kan kun håbe på, at sæson fire ikke bliver den sidste.

4 har læst indlægget

Budskaber til ungdommen…

31. marts 2024

 

 

 

3 har læst indlægget
3 har læst indlægget