Indlæg tagget med avis

Prostitutionsdebatten – om igen

16. marts 2008

Den aktuelt kørende debat om et forbud mod køb af prostitueredes ydelser er præget af fordomsfuldheder og politisk korrekthed, hvor nypuritanske kvindesagskvinder går hånd i hånd med populistiske politikere, der mener at have en “sag”, der kan give stemmer. Derfor er det godt, at nogen forsøger at skille skæg fra snot, fx moralisme fra pragmatik, og at holde hovedet koldt og hjertet og underlivet varmt. Derfor kan jeg varmt anbefale, at man læser Leif Blædels anmeldelse af bogen “Købt eller solgt. Om prostitution og trafficking” i Weekendavisen fra denne uge.

Med sin vanlige snusfornuft angriber og kritiserer Blædel bogens selvbestaltede eksperter ved blandt andet at sætte spørgsmålstegn ved eksperternes moralistiske forudsætninger. Som når han fx kritiserer den meget almindelige påstand, at kvinder til enhver tid vil fravælge prostitution, hvis de havde et andet valg. Denne påstand genfinder man fx i den ofte anvendte fattigdoms- eller nød-hypotese. At prostitution kun grunder sig i social nød. Blædel citerer forfatterne for at skrive: “Det er vores faste overbevisning [sic!], at ingen kvinde ville sælge sin krop, hvis hun havde et reelt alternativ!”. Hertil replicerer Blædel: “Jamen, har de damer virkelig aldrig hørt om piger, der gjorde et godt parti (hvad der for resten også er mænd, som gør)? Eller er det måske sådan, at de anser et salg af kroppen på livstid for ædlere end freelancehandel? Blædel har et godt øje for de blinde punkter, der er styrende i forbudstænkernes tankevirksomhed og slår som en høg ned på dem. Et andet og banalt faktum er fx, at kvinde-offer-tænkningen helt ser helt bort fra, at der også er mandlige prostituerede. En oplagt svaghed. Blædels artikel bærer den sigende overskrift: “Prostitution set med et enkelt øje”.


En anden læseværdig artikel finder man i Information fra den 14. marts, hvor Ander Haahr Rasmussen blandt andet tager fat på et andet, tungtvejende problem: At meget af den standende debat bygger på uvidenhed om prostitution og på misbrug af statistikker. Rasmussen har også fat i et andet og følsomt problem, nemlig, at det er svært at diskutere prostitution uden at involvere sine egne mere eller mindre afklarede forestillinger om, hvad sex indbefatter og bør indbefatte (altså moralismen…).


Anders Haahr Rasmussen har også et kritisk blik på kampagnen “Tag stilling mand”, der forenkler tingene og bygger på fordomsfuldheder og uvidenhed, iscenesat med en række mandlige kändissers udsagn. Man kunne for eksempel spørge: Hvorfor er der ikke nogle prostitutionskunder, der kommer til orde? Man må formode, at nogle af dem har taget stilling – for prostitution, på baggrund af konkrete erfaringer. Eller prostituerede?


Også den påtagede ligestillings- og kvindefrigørelsesposition får et skud for boven, når Rasmussen samstemmer Isabella Lunds spørgsmål: “hvilket syn [har] samfundet på kvinder, når man i feminismens og ligestillingens navn give mænd ansvaret for, om jeg som kvinde vil have sex med dem mod betaling”? Touché. Nogen har åbenbart patent på, hvad ligestilling og feminisme er, og mener sig berettiget til at tale på andres vegne. Den går bare ikke.


Apropos sexkunderne, så læs her.

Gratisaviserne – endnu engang

2. november 2007

Efter en længere periode uden gratisaviser i casa capac begyndte 24Timer at dukke op igen. Regelmæssigt. For at slippe for produktet skrev jeg så igen og igen og igen til bladet på den dertil indrettede hjemmeside. Uden større held. Nu kommer den uregelmæssigt…
Og så er Nyhedsavisen begyndt at komme igen. Samme fremgangsmåde. Reklamationer – uden effekt. Det ville dog være meget nemmere, hvis man kunne sætte ét skilt på døren for at undgå reklamer, tryksager og gratisaviser. Hvorfor skal det dog være så besværligt!?

Morgenstund har avis i mund

22. september 2007

Tidligt i morges blev jeg vækket af avisbuddet. Eller rettere: Gravhunden vækkede mig, fordi avisbuddet smed Jyllands-Posten ind ad brevsprækken. Jeg holder ikke Jyllands-Posten, men Information. Og normalt vækker Information hverken mig eller hunden. Som Gitte i Gittes Monologer (Per Højholt) pointerer, så er Information jo en lille avis. Hvorimod Jyllands-Posten med alle dens markskrigeriske indlæg må have kostet en del finske fyrretræer, og den falder ind ad sprækken som en sæk kartofler. Forhåbentlig skal jeg ikke læse et tegn i denne hændelse!?

Dagens gode gerning

21. august 2007

Her.

Rigtig og urigtig journalistik

15. august 2007

For en del år siden læste capac på Danmarks Journalisthøjskole for at erhverve sig Den journalistiske tillægsuddannelse. Og jeg kan huske, at vi brugt en hel del tid på at diskutere, hvad en nyhed kunne tænkes at være – og hvad nyhedsjournalistik og anden journalistik var. Og jeg kan sige så meget, at det ikke var så enkelt, som det umiddelbart kan tage sig ud. Der kan opstilles mange kriterier.

Jeg kom til at tænke på det, da jeg i automobilet overhørte en diskussion mellem David Trads – der er chefredaktør på en gratisavis, der har nyheden helt fremme i sit navn – og Mette Borch – der er tidl. chefredaktør på Jyske Vestkysten, nuværende pro-rektor ved århus Universitet m.m. Det drejede sig om Guldbrandsens dokumentarfilm om Irak-krigen, der i dag er blevet renset for anklager om journalistisk uvederhæftighed.

I den forbindelse fremførte David Trads en definition på journalistik, som fik mange ting til at falde på plads for mig, blandt andet vedrørende den avis, han er chefredaktør for. Han sagde nogenlunde sådan: Det er meget enkelt. Enten er det rigtigt eller også er det ikke rigtigt. Med et så forenklet syn på journalistik, kan jeg godt forstå, hvorfor avisen Dagen ikke blev nogen succes, og hvorfor Trads’ avis har haft svært ved at forholde sig nuanceret til Guldbrandsens kritiske film om Irak-krigen og…fortsæt selv.

Racisten Tintin

13. juli 2007

Racismen bliver ved med at stikke sit grimme fjæs frem. I dag kan man i The Guardian læse, at The Commission for Racial Equality (da. Kommisionen for racelighed) har besluttet, at Hergés tegneseriealbum “Tintin i Congo” skal fjernes fra børnehylderne i landets boghandler – og flyttes til hylderne for voksenlitteratur. Kommisionen mener, at det er uacceptabelt, at nogen boghandel har eller sælger denne tegneserie fra 1930’erne, fordi den indeholder tegninger af “grove racestereotyper”. Logikken er, at de små, sarte poder, der sikkert møder racismens grimme fjæs på deres vej til og fra børnehaven eller skolen, ikke må se, hvordan nogle mennesker – faktisk temmelig mange, måske endda de fleste – oplevede virkeligheden i trediverne. Som en af kommentatorerne i denne blog engang skrev, så var alle racister dengang…
Hvad er bedst: At fortrænge racismens historie og skåne børn og unge for mødet med racismens i dens historiske udgaver – eller lade dem få indblik i den racistiske tankegang som led i deres oplysning (dannelse?) – og selvfølgelig diskutere det med dem? Giver svaret ikke sig selv? I øvrigt ville det være synd for dem, hvis de ikke kunne læse dette bind af Tintin-hæfterne.

Tilbagespoling

PS. Giver det overhovedet mening at tale om “racer”, når vi alle stammer fra det samme stamtræ i Afrika?

Nostalgia: Foska Havregryn

12. juli 2007



Bedst som skriveblokeringen synes at melde sig i capacs trætte hoved og krop, så kommer Michael Laudrup til hjælp. Egentlig skulle capac ned i garagen og fjerne et (tidligere omtalt) støjende stykke metal fra automobilet, men en nyhed fra dagens avis om, at den tidligere fodboldhelt har sat skub i salget af Ota Solgryn (havregrynsprodukt), så dansker nu spiser 4 millioner portioner mere af de valsede korn, fik capac på andre tanker.

Nyheden sendte capac tilbage til den barndom i 1950’erne, der spiller en så stor rolle i denne blog (og i øvrigt), til et af capacs første møder med reklamens forunderlige magt: Foska Havregryn.

Ota havregryn havde allerede i 1940’erne fået den idé at lave såkaldte Ota-bøger, der i bordeauxrødt omslag bød på oplysende læsning for de havregrynsspisende børn og unge. Produktionen ophørte i 1942, men fænomenet blev så kendt, at bøgerne i dag betragtes som et vigtigt element i dansk børnelitteraturs historie. Bøgerne er samlerobjekter i dag.

Men for capac og drengene i gaden var det Foska, der var den store oplevelse. Foska var et dansk produkt, der blev produceret af den stadigvæk aktive Svendborg Boghvede- og Havremølle A/S. Men inspiration fra kaffeerstatningsfirmaet Richs begyndte Foska at lægge samlebilleder i deres havregrynspakker for at stimulere salget.

I forhold til forgængerne var der med Foska sket et skred i retning af mere direkte reklame.  Man informerede fx om  hvor næringsrigt produktet var (calsium etc.)., hvor Ota-bøgerne  levede deres eget liv parallelt med grynene. Men ellers var det spændende historier om Mickey og bønnestagen, Eventyret om Bongo, Alice i Eventyrland m.fl. For at sikre, at man fik en ordentlig formidling havde man ansat en garvet lærer og forfatter, Torben Gregersen, til at præsentere historierne i bøgerne.

Disse faktuelle forhold (som jeg har hentet i tidsskriftet Ask) tænkte jeg ikke meget over dengang. Det, jeg husker tydeligst, var glæden ved at samle og fuldende disse farverige og solide hæfter. Man kunne gå længe og vente på, at man havde spist sig frem – eller byttet sig frem – til de sidste billeder i bogen. At man så skulle tygge  sig gennem oceaner af havregryn gjorde ikke så meget. Specielt “Basse”, en af legekammeraterne, gjorde sig med Foska-billederne. Sikkert, fordi hans familie var større og derfor kunne konsumere flere æsker… I hvert fald var vi optaget af samleriet, der gjorde os til rigtige FOSKANERE (noget man kvalificerede sig til ved at spise Foska eller Bio Foska).

Sådan kom capac for første gang (tror jeg nok) rigtig i reklameindustriens kløer, uden at være bevidst om det. Siden gik det slag i slag med Gunner “Nu” Pastiller og meget andet…

Slut med gratisaviserne?

20. juni 2007

Da gratisavistrenden begyndte havde capac en fæl fornemmelse af, at det ville ebbe ud før eller siden. Og efter Nyhedsavisens distributionsproblemer og sammenlægningen af to andre får jeg ikke længere nogen overhovedet. De sidste par uger er der ikke kommet nogen gratisavis, end ikke i opgangen… Man kan jo kun håbe det forbliver sådan.

Organdonation – via tv-program

2. juni 2007

Det i forgangne uge meget omtalte hollandske tv-show, hvor organdonation og kommerciel tv-underholdning skulle gå hånd i hånd har vist sig – indtil videre i hvert fald – at være en slags praktical joke. Den tyske avis Zeit fortæller, at det hele var en iscenesættelse med henblik på at gøre opmærksom på problemet organdonation. Så kan vi med moralsk kvababbelse vel ånde lettet op eller hvad? Måske har tv-mediet i kapitalismens vold omsider nået en smertegrænse for, hvor langt man vil gå for at få seere og reklameindtægter? Det skal man ikke være sikker på. For undervejs har man blandt andet hørt en talsperson for TV3 give udtryk for, at man da var åben for den slags nyskabende tv-programmer. Moralen har aldrig været en holdbar barriere for kapitalistisk innovation…

“Kællingekultur” – dagens citat

26. maj 2007

“Vi lever i en kællingekultur”

– sagt af den nordjyske troubadour Allan Olsen i et interview i dagbladet Information i dag. Citatet er også interviewartiklens overskrift…

En Halv Hitler

22. maj 2007

Det unge brushoved og tidl. medlem af Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, som vi har omtalt flere gange i denne blog, har indgået et forlig med boulevardbladet BT. Messerschmidt indrømmer, at han har løftet armen i løftet stemning, og BT erkender, at de ikke har belæg for, at Messerschmidt samtidig udtalte ordene: Heil Hitler. Med dette kompromis er vejen tilbage til Dansk Folkeparti banet. Eller hvad?

Opdatering: Som filoffen er inde på, kan de måske være på sin plads med lidt filosofisk stringens i analysen af restaurant-episoden med unge Messerschmidt. I hvert fald er Dansk Folkeparti ikke umiddelbart til sindst at lukke den unge balladermager ind i varmen igen. Man er ikke sikker på, om han nu hyldede Hitler eller ej…

Sexappeal og faglighed

22. maj 2007

I et af de forsvundne indlæg skrev jeg om universitetslektor Klaus Kjøller, der er lektor på Københavns Universitet og beskæftiger sig med kommunikation. Kjøller havde pådraget sig studenternes vrede ved at hævde, at “en god røv” var mindst lige så vigtig – ja, faktisk vigtigere – for eksaminandens præstation ved det grønne bord som fagligheden. Nu har universitet slået fast, at Kjøller, som capac skrev, er ude i et useriøst ærinde, der undergraver den akademiske professionalisme. På universitetet er det fagligheden – og kun den – det drejer sig om. Alt andet er udtryk for manglende professionalisme.
Opdatering: Klaus Kjøller erkender sin brøler og siger: “- Jeg er fuldstændig enig i, at det ikke er så godt at bruge billeder, der kan opfattes seksuelt. Jeg begik en fejl ved at undervurdere den provokation, der lå i at bruge de billeder. Det underminerer jo autoriteten ved at gå til eksamen og også min autoritet”. Det var vist det, vi sagde…

Dum af fjernsyn – og avislæsning

8. maj 2007


Tanten fodrer os med nyheden: Små og store børn bliver dumme af fjernsyn. Ikke, at det i sig selv er overraskende, at tossekassen kan gøre nogen dum med det udbud, der tilbydes. Hvis man var overladt til det medie alene, så var man ilde stedt, hvad enten man er barn eller voksen, bor i århus eller på Ny Guinea.
Det mest “overraskende” ved artiklen er vel, at den er endnu et eksempel på tankeløs journalistisk, der blot videreformidler en “nyhed” ukritisk. ‘Ny amerikansk forskning viser…” – jamen, så må det vel stå til troende, ikke sandt? Og når det så er trykt i et perifert tidsskrift med titlen “Journal of the American Medical Association’s Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine”, ja, så er der da ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved noget eller fx nærlæse artiklen grundig… Vel? Det er der nok heller ikke tid til, for der er sikkert andre “nyheder” af samme slags som blot skal videreekspederes til de informationshungrende læsere.

Gratisaviser – en kort opdatering

22. april 2007

Så faldt den første gratisavis – 24 Timer – der blev indlemmet i Urban. Efter at have pumpet millioner i projektet er det gået op for Berlingske Tidende, at der ikke var et marked for gratisavisen. Det tænkte vi jo nok. Tilbage er så hybriden Urban-24 Timer (et håbløst navn) og Nyhedsavisen. Sidstnævnte har capac ikke modtaget, siden distributionsaftalen omkring avisen gik i stykker. Og det er måske godt det samme, når man tænker på avisens journalistiske brandere. Medens vi troligt bærer den ene bunke gratisaviser efter den anden ned til den i forvejen overfyldte papircontainer overvejer vi, hvor længe der mon vil gå, før næste gratisavis må bukke under for realiteterne…
Opdatering: m-lo korrigerer mig – det er Dato, der fusionerer med Urban, ikke 24 Timer. Altså Dato-Urban eller Urban-Dato eller måske Daturban… Never Mind, noget rod er og forbliver det gratisavishalløj…

En minderune over Kurt Vonnegut

21. april 2007

I denne weekends Weekendavis skriver Bo Green Jensen en meget personlig, meget læseværdig nekrolog over forfatteren Kurt Vonnegut. Anbefales Green-læsere og Vonneguttianere…

Kurt ryger Pall Mall...