Indlæg tagget med Politik

Exit Fidel Castro – 90

26. november 2016

Man skal passe på med at tage til julefrokost og slukke for de sociale medier og mobiltelefonen. På vej tilbage til virkeligheden erfarede jeg, at også Fidel Castro har forladt os i det morbide år 2016.

Manden blev 90, så på den led er det ikke den store overraskelse. Men med han forsvandt også et symbol på den tid, hvor der endnu herskede forestillinger om en virkeliggjort socialisme.

At den så langt fra var så virkeliggjort, som man kunne ønske det, er en anden sag. Og Fidel vil i eftertiden stå for mig – sammen med fx  vennen Che Guevara som eksempel på, at det nytter at kæmpe mod overmagten og for idealer, man tror på.

Billedet af den unge Fidel med bolden er lånt fra en Fidel-side på Pinterest.

Den spanske borgerkrig

18. juli 2016

I disse dage er det 80 år siden den spanske borgerkrig begyndte. Og jeg har skannet de store tv- og radiokanaler for at se, om der ikke skulle være et enkelt indslag eller måske endda en hel temaudsendelse i den anledning. Men jeg kiggede forgæves (eller også har jeg overset noget, men jeg tror det ikke…). Og det siger måske noget om den tid, vi lever i. Om den voksende historieløshed og vores nærsynede optagethed af, hvad der sker lige nu i vores kulturkreds, og tro på, at vi nok kan forstå samtiden uden en historisk kontekst.

Selv om man kunne mene, at netop den spanske borgerkrig kunne give stof til eftertanke i forhold til også vor tids store konflikter og politiske tendenser. Men sådan skal det åbenbart ikke være…

Og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte markere årsdagen med et lille indkøb af noget politisk orienteret musik, og det endte med noget af Mikael Wiehe, der stadigvæk toner (rødt), rent flag – politisk set.

Gem

Brexit or not

22. juni 2016

Nedtællingen er begyndt. Briterne skal stemme om medlemskabet af EU. Jeg er ikke tilhænger af EU og har aldrig været det. EU har udviklet sig til en ny-liberalistisk, tekno- og bureaukratisk mastodont, der som en forvokset gøgeunge æder af nationalstaternes velfærdsbudgetter og ledes af et borgerligt-semi-katolsk styre, der har det mere end svært med demokrati. Så egentlig ser jeg helst at EU totalt revolutioneres eller helt afskaffes. Det betyder dog ikke, at jeg er helt afklaret om, hvad jeg skal mene om briternes exit eller forbliven. For meget af den britiske debat handler om ‘de fremmede’  og deres betydning for den europæiske og britiske virkelighed. Og jeg ønsker ikke, at de europæiske stater skal lukke sig om sig selv i en urealistisk selvtilstrækkelighed – i en tid, hvor flygtninge- og migrationsstrømme aldrig har været større. Brexit or not? Lad os se, hvad der sker.

Sagen Morten Bødskov

16. juni 2016

En af gårsdagens nedslående nyheder var historien om den socialdemokratiske politiker Morten Bødskov, der blev udsat for et voldeligt overfald i forbindelse med et fodboldarrangement på Islands Brygge i København.

På sin Facebookside forklarer Bødskov selv, hvad der sket med følgende ord:

Jeg og en ven havde besluttet os for at se EM-kampen Island mod Portugal tirsdag aften på DRs storskærm på Islands Brygge. Vi mødes omkring kl. 21.30. Vi køber en øl, og står lidt i kanten af plænen, inden vi beslutter os for at sætte os op på taget af containerne, som er indrettet med siddepladser.

Efter 15 – 20 minutter kommer en ung mand op ad trappen og sætter sig målrettet ved siden af mig på trods af, at der var en del ledige stole.

Umiddelbart vil vurdere ham til at være begyndelsen af 20´erne, han var iført mørke jeans og mørk hættetrøje, og havde trukket hætten over hovedet, da han sætter sig. Han havde også et karakteristisk kors tatoveret på indersiden af venstre underarm.

Han spørger mig om jeg ikke er tidligere justitsminister, om jeg ikke er socialdemokrat og hvad jeg hedder? Efter jeg har svaret ham spørger han om jeg ikke kan forklare socialdemokraternes økonomiske politik.

Da jeg beder ham uddybe det spørgsmål bliver han lidt svævende, rejser sig pludselig hurtigt op og slår mig hårdt med en knytnæve i tindingen. Idet han slår mig siger han noget i retningen af “det her er fra Mouril” eller “det her er fra Mourine”. Hvad det betyder ved jeg ikke. Herefter løber han ned fra containertaget, over plænen og videre ned ad Islands Brygge.

Jeg er selvfølgelig temmelig chokeret over dette, har noget ondt i hovedet i dag og kinden er lidt blå/lilla. Politiet var heldigvis hurtigt til stede, og er nu i gang med efterforskningen.

I medierne blev der efterfølgende gjort meget ud af at tage afstand fra den unge mands handling, idet den blev fortolket som en voldshandling med politisk motivation. Kendte politikere – fra Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen over Nasar Khadar fra de Konservative og videre til Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti tog behørligt afstand fra den slags politisk vold. Og ingen tvivl om det: Vi skal ikke accepterer vold som en del af den politiske debat i vort borgerlige demokrati.

Nogle gange kan jeg godt gribe mig selv i at få lyst til at sparke Lars Løkke Rasmussen bagi, give Claus Hjorth Frederiksen en mavepumper eller vride næsen om på Martin Henriksen. Men det bliver ved den irrationelle, følelsesbetingede impuls, for jeg kan som sagt ikke acceptere vold som argument i politik (eller nogen anden sammenhæng for den sags skyld). Og jeg har ikke været involveret i en voldelig handling siden jeg som bette knægt gav Frederik en lussing for at forsvare min lille sagesløse skolekammerat Laid mod chikane fra større drenge. Og selv om det er et halvt århundrede siden og et skolegårdsepisode, så er jeg ikke stolt af den i dag.

Når det er sagt, så er der noget, der undrer og ærgrer lidt mig ved denne sag. Hvis man kan være enig om, at overfaldet på Bødskov  er politisk motiveret, er det så tilstrækkeligt at tage afstand fra handingen? Burde man ikke i næste omgang overveje, om overfaldet er udtryk for en voksende fremmedgørelse over for den politik, der føres i dette land? Burde landets journalister ikke rejse spørgsmålet over for politikerne, der jo samstemmende kunne berette om en forværring af den politiske debatkultur, bl.a. på nettet? Burde overfaldet ikke vække til eftertanke hos ledende politikere med hensyn til den økonomiske og sociale o.a.  politik, de fører?

Nu ved vi ganske vist ikke helt præcist, hvad den unge voldsmand tænkte på eller mente med sin hilsen fra Mouril/Mourine, men måske vil efterforskningen kunne kortlægge det. Og så vil det klæde politikerne at sætte sig hen i et hjørne og reflektere over, hvad de går rundt og laver politisk set.

Det nytter ikke noget at undre dig…

14. juni 2016

Måske skulle jeg udnævne denne dag til Store Bob Dylan-dag og nøjes med at lytte til mesterens sange og ord. For verden er af lave, mere end nogensinde – og så er der god grund til at søge tilflugt i musik og kunst. Nedenstående sang er egentlig en (anti)kærlighedssang, men kan sagtens være en kommentar til verdens gang. Det nytter ikke at sætte sig hen i et hjørne og undre sig for meget – når verden går sin alt for skæve gang, ledet af hensynsløse, egoistiske, kortsigtede politikere, der ikke vil verden det bedste.. Så jeg giver lige hjernen en tiltrængt tænkepause, medens jeg gør klar til dagens dont.

Neil Young: Fuck you Donald Trump!

12. juni 2016

Neil Young stikker ikke op for bollemælk og lader ikke sin musik misbruge af politiske modstandere. På sin Facebookside sender han følgende svada af sted…

Headlines are often designed to be misleading

(except this one from me)

YOUNG CONTINUES TO DENY TRUMP PERMISSION TO USE HIS MUSIC

When I discovered that the candidate first used my song at his campaign launch , my management called his office and immediately requested he stop.
We thought he had.
But now, unfortunately, I understand he is still using it..

Though there is a considerable legal difference between obtaining music rights for commercial use and obtaining a license agreement for public venues (When licensing music for public events – artists permission is not required) I believe using an artists work for a specific politicians campaign represents “implied consent”

After we asked him to stop using my music, he began
hurling insults and then
immediately released a photo to the media (again without my permission) to further mislead the public. The picture was taken when I visited his office while conducting various meetings with potential investors for my amazing sounding music company Pono, many months prior to his decision to become a candidate.

I still support the issue focused, straight shooter Bernie Sanders, in my opinion, the best person for the job, hands down. The process is not over until its over.

I do not endorse hate, bigotry, childish name calling, the superficiality of celebrity or ignorance.

The headline created by Reuters is titillating and it is purposely misleading, it is not journalism it is tabloid reporting.

For those who only read headlines-
Don’t just listen to the chorus
listen to the verses

colors on the street
red white and blue
people shufflin’ their feet
people sleepin’ in their shoes
there’s a warning sign on the road ahead
there’s a lot of people sayin we’d be better off dead
don’t feel like satan, but i am to them
So I try to forget it any way I can,
and keep on rockin in the free world.

i see a woman in the night
with a baby in her hand
under an old street light
near a garbage can
now she put the kid away cause she’s gone to get a hit
she hates her life and what she’s done to it
that’s one more kid who’ll never go to school
never get to fall in love, never get to be cool
keep on rockin in the free world

got a thousand points of light for the homeless man
got a kinder gentler machine gun had
got department stores and toilet paper
got styrofoam garbage for the ozone layer
got a man of the people sayin’ “keep hope alive”
got fuel to burn
got roads to drive
keep on rockin’ in the free world

got a water cannon for the standing man
got misinformation from the corporation
in the endless search for a drop of oil
people’s lives get shattered while we suck it from the soil
gotta show the children
we just don’t care
so we keep on burnin’it
and put it in the air
keep on rockin’ in the free world
keep on suckin’- suckin’ from the soil
keep on rockin in the free world
Keep on killin’- killin’ for oil
keep on rockin in the free world
gotta show the children
we just don’t care – we just don’t care
keep on rockin in the free world

neil young

Skjulte penge

30. maj 2016

I går kom det frem at to fremtrædende medlemmer af Venstre – Claus Hjort Frederiksen og Eva Kjer Hansen – ikke har oplyst myndighederne om, at de har modtaget erhvervsstøtte til deres valgkampagner. I Frederiksens tilfælde drejer det sig om hele 400.000 kr., i Kjer Hansens om 60.000 kr. Og det er ulovligt ikke at underrette myndighederne og kan straffes med fængsel i op til fire måneder. Det sidste er dog aldrig sket, fordi sager af den her slags som regel er blevet forældede.

Til det er der kun at sige, at de to pågældende folketingsmedlemmer burde straffes. Et borgerligt demokrati, hvor penge spiller en stor rolle, bør tilstræbe størst mulig transparens. Vi bør som borgere kunne få indsigt i, hvilke penge partierne “lever” af og hvor de kommer fra. Derfor burde det også for længst have været et lovkrav, at alle partier fremlagde deres økonomiske forhold uden at stikke noget under bordet.

Sådan sylter man et stort politisk problem: Irak-kommissionens efterspil

26. maj 2016

Irak-kommissionen blev nedlagt af den siddende regering. Og tusindvis af dokumenter, som  kommissionen fik produceret blev lagt i mølposen, hvorfra de tydeligvis helst ikke skulle nå ud til offentligheden. Flere politikere – bl.a. fra Liberal Alliance – har siden krævet papirerne offentliggjort, men uden held. Og nu har så den blå regering sammen med bl.a. Liberal Alliance besluttet, at nogle udvalgte og  håndholdte forskere skal lave en historisk udredning af, hvad papirerne gemmer om krigene i Afghanistan, Irak osv.

Anton Geist fra dagbladet Information sammefatter ganske godt, hvad problemet er med den “løsning”:

 

”Så det er altså en gruppe politisk udpegede historikere, der skal undersøge krigene i Irak og Afghanistan – uden mulighed for at afhøre vidner, uden mandat til at undersøge Danmarks håndtering af fanger og uden ret til at gengive klassificeret materiale, medmindre »der opnås samtykke« fra myndighederne. Jamen det er da også mere bekvemt end en undersøgelseskommission fuld af jurister, der kan afhøre vidner, undersøge håndteringen af fanger, har ret til at gengive fortroligt materiale – og som sikkert ender med at vurdere, at det ene og det andet var ulovligt.”

Og lad mig tilføje: Det er ufatteligt, at Liberal Alliance, der ellers krævede åbenhed om Irak-kommissionens dokumenter, de æder det her hold-kæft-bolsje.

Og det er endnu mere ufatteligt, at Alternativet stemmer for. Hvad blev der af åbenhed, gennemsigtighed og ny politisk kultur?!

Alternativet var et frisk pust, da partiet kom frem og ind på tinge med tanker om nytænkning. Men ved at stemme for denne blå rævekage har Uffe Elbæk og Co. vist, at det med stormskridt er på vej ind på den gyldne borgerlige middelvej, der fører lige lukt ind i helvede…

Den politiske side af Anohni

12. maj 2016

Listeners may assume that “Obama” is simply an attack on the president, but is it also about you grappling with how you’ve been complicit in his foreign policy?
Oh, make no mistake, I’m very critical of aspects of his foreign policy, which I find repulsive and inhumane – inhuman, almost. The drone bombing campaign of the last eight years has been, to me, an atrocity. For him to campaign on this platform of transparency, with the promise of closing Guantanamo and wanting to restore America’s moral standing in the West – it’s a deception. Everyone that George Bush saw fit to imprison and torture Obama has executed from the sky. Anyone put in Guantanamo Bay in the last few years has been put to death, as has anyone near them – including children, wives. All you have to do is kill a child’s family unjustly, and you can guarantee hundreds of years of repercussions. Look at the American history of slavery. Can you say that hundreds of year later that has been eased? That pain has not yet been eased.

Yes, I’m ashamed of my participation as a taxpayer in American drone bombing. But having said that, the last line of the song is “Like children we believed.” Obama was given a Nobel Peace Prize within a month or so of taking office. The world cried and lay at his feet. I mean, in retrospect, it was very naive to think he was going to…

Save us all?
Yeah, that he was going to be a savior figure, when he ended up being a compromiser – the opposite of a revolutionary, which is what a lot of people were hoping they’d elected. He ended up trying to work within the system to do what he could. That would all be fine and well if we had time left. But we don’t have any time left. It’s like the climate conference in Paris. An agreement not to raise the temperature by two degrees is a triumph, when the two degrees Celsius rise in global temperature guarantees a kind of apocalypse, at least for the rest of nature. Maybe we can find some way to continue to exist in a world that’s two degrees hotter, but much of nature and biodiversity won’t be able to.

[fra et interview i Rolling Stone med Anohni]

 

Rosa danser endnu

2. maj 2016

– Jeg er forarget over, at de sætter en bundhæderlig socialist som Rosa Luxemburg i samme kategori som selvmordsbombere og terrorister. Man kunne lige så godt sætte dem i samme kategori som frihedskæmpere, siger Bertel Haarder til Politiken og kalder ideen for “vanvittig”.

Anledningen for ovenstående udtalelse på 1. maj var, at en kunstnergruppe – The Other Eye of the Tiger – laver et “Martyrmuseeum”, der samstiller fx ‘martyrer’ – fra Sokrates over Rosa Luxemburg til vor tids fundamentalistiske selvmordsterrorister. Men at opleve, at Bertel Haarder, af alle, skulle karakterisere den revolutionære socialist Rosa Luxemburg som “bundhæderlig” var måske udtryk for, at den tidligere Venstre-kultur- og undervisningsminister har glemt noget af sin skolelærdom. I hvert fald er der mange fra hans eget ideologiske bagland, der må have fået 1. Maj-øllen i den gale hals. Eller også er det udtryk for, at der midt i al elendigheden er et lille håb om bedre tider.

Glædelig 1. maj

1. maj 2016

Ja, så ramte vi den 1. maj, arbejderbevægelsens internationale kampdag. Og god kamp til alle, der rundt om i verden kæmper en daglig kamp for arbejdere og lønmodtageres interesser. Men der er også grund til bekymring og skepsis, ikke mindst herhjemme. I nyhederne kan man læse, at Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen bruger krudtet på at ‘tordne’ mod Dansk Folkeparti. Men DF er ikke klassefjenden. Frederiksen er blind over for den kapitalisme, hun allerhelst vil administrere og sjældent i arbejdernes/lønmodtagernes interesse. I stedet kører hun videre i Poul Nyrop Rasmussens udskamning af DF, der åbenbart stadigvæk ikke betragtes som et “stuerent” parti i Socialdemokratiet, selv om DF overhaler S med hensyn til vælgeropslutning og opbakning fra lønmodtagere…

Noget andet, der er lidt bekymrende, er, at de nye generationer af journalister, der sidder og fodrer medierne med nyheder, tydeligvis ikke ved ret meget om 1. maj og dens historie. Derfor er det nødvendigt med fx “faktabokse“, der viderebringer almindeligheder, som burde være almenviden – også i dag. Man ønsker sig tilbage til dengang, historieundervisning var på tapetet hver dag hele vjene gennem grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Og man kunne blive ved, men lad os i stedet nøjes med Jesper Jensens stadigvæk aktuelle sange om 1. maj.

Politipakke

26. april 2016

I dag fremlægger regeringen sin ‘politipakke’. Politiet har fået en kraftig overarbejdspukkel på grund af overarbejde i forbindelse med det såkaldte ‘terrorangreb’ i København og grænsekontrollen over for flygtninge og indvandrere. Og regeringen vil hverken ansætte flere politifolk eller give flere penge til politiet. Derfor laver man lidt hokus-pokus-filihankat. Det er allerede kommet frem at man vil sætte hjemmeværnet ind ved grænsen og måske forkorte politiuddannelsen. Og andre “kreative” ideer vil komme frem i dag. Men det er ren hokus-pokus, der ikke løser det fundamentale problem med, at regeringen ikke er til sinds at bruge flere penge på det offentlige eller – med et andet ord – velfærden.

Byens huller

25. april 2016

I sin seneste bog En hårnål klemt inde bag panelet mediterer Søren Ulrik Thomsen over forandringen af de københavnske havneområder og ser dem som billeder på en fremtid, han ikke selv vil være del af. Og i en engelsksproget avis kan man læse om “hullerne i London”. Også i danske byer – fra København over Aarhus til Esbjerg osv. – ser vi en lignende udvikling. Huller opstår på de kystnære områder og inde i byerne, gamle og ofte bevaringsmulige og -værdige bygninger viger for bulldozere og kraner og nye, himmelstræbende bygninger begynder at rejse sig. I Aarhus synes mottoet at være ‘jo højre og tættere, desto bedre’. At forandringsprocessen synes at fjerne såvel historie som kultur i de pågældende byer, er tydeligvis ikke noget, der bekymrer hverken politikere eller bygherrer.

Og udviklingen – man kunne også kalde det afviklingen – er en logisk konsekvens af den globale finanskrise, som vi ikke har set enden på endnu. Det er en kendt sag, at byggeriet er den sektor, hvor man først ser krisetegn og også den sektor, der som oftest skal gå forrest, når råbet på “mere vækst” gjalder i de politiske og merkantile fora. Når bygherrerne øjner profitmuligheder, så får håndværkere noget at bestille, og de forbruger, hvorfor det sætter lidt gang i andre sektorer osv. osv. Byens huller og nybyggeri er billeder på kapitalismens indre logik, dens historie- og kulturløshed.

Bruce Springsteen har en holdning – og det er godt

9. april 2016
As you, my fans, know I’m scheduled to play in Greensboro, North Carolina this Sunday. As we also know, North Carolina has just passed HB2, which the media are referring to as the “bathroom” law. HB2 — known officially as the Public Facilities Privacy and Security Act — dictates which bathrooms transgender people are permitted to use. Just as important, the law also attacks the rights of LGBT citizens to sue when their human rights are violated in the workplace. No other group of North Carolinians faces such a burden. To my mind, it’s an attempt by people who cannot stand the progress our country has made in recognizing the human rights of all of our citizens to overturn that progress. Right now, there are many groups, businesses, and individuals in North Carolina working to oppose and overcome these negative developments. Taking all of this into account, I feel that this is a time for me and the band to show solidarity for those freedom fighters. As a result, and with deepest apologies to our dedicated fans in Greensboro, we have canceled our show scheduled for Sunday, April 10th. Some things are more important than a rock show and this fight against prejudice and bigotry — which is happening as I write — is one of them. It is the strongest means I have for raising my voice in opposition to those who continue to push us backwards instead of forwards.
Ekstrabladet forsøger at forklare, hvad det drejer sig om her. Og DR Nyheder forsøger at forklare aflysningen her. 
Capac siger bare: Godt gået Bruce – that’s the Way.

Velfærdsstatens demontering – et eksempel fra uddannelsessektoren

14. marts 2016

Man skal være nærmest blind og døv, hvis man ikke for længst har opfattet, at det borgerlige Danmark med partiet Venstre i spidsen er i fuld gang med at demontere velfærdsstaten, forstået som den socialdemokratisk supporterede stat, der brugte en stor del af sine skatteindtægter på de fælles goder i form af sygehusvæsen, alderdomsforsørgelse, omsorg og pleje af handicappede borgere, børneinstitutioner, folkeskole og andre uddannelser. Iklædt en floromvunden og til tider forførende retorik flyttes skattekronerne fra velfærdsområderne til ‘den private sektor’, om hvilken det hele tiden hedder, at det er den vi skal leve af, og det er der, værdierne skabes – selv om det pt. er svært at se såvel værdivæksten som væksten i arbejdspladser.

Et godt eksempel på på ovenstående tendens finder man hos den just udnævnte undervisningsminister Eva Tørnæs, der er blevet hentet ind fra EU – og måske derfor ikke endnu har fundet den helt glatte retorik frem og derfor uforsætligt lader hele det ideologiske tankegods skinne igennem sin talestrøm som var der tale om freudianske fortalelser.

Tørnæs, der i øvrigt ikke har færdiggjort nogen uddannelse efter sin studentereksamen fra Statsskolen i Esbjerg, men har shoppet rundt her og hisset og ladet sig uddanne i det politiske erhverv, åbnede for en ny, gammel debat, da hun fornylig udtalte følgende om Statens Uddannelsessystem, kaldet S.U.:

»Jeg er enig i, at der er sket en skævvridning i den måde, vi bruger vores ressourcer, hvor vi kan se, at SU tager en forholdsvis alt, alt for stor del af hele vores ramme, så i stedet for at bruge ressourcer på overførsel, så vil jeg selvfølgelig hellere bruge dem på indhold og kvalitet i vores uddannelser. Men før vi er nået dertil, er der rigtig, rigtig lang vej, for der er jo også en politisk realitet, som jeg er nødt til at forholde mig til. Og den politiske realitet hedder Folketinget, hvor man skal kunne samle 90 mandater for at få ændret på tingene«, sagde ministeren.”

Skåret ind til benet, så siger Tørnæs her, at der skal skæres i SU’en (og pengene skal flyttes til uddannelsernes indhold og kvalitet…), men at det ikke kan lade sig gøre lige nu, fordi der er politisk modstand (‘den politiske realitet’) i Folketinget.

Men den grundliggende holdning er klar nok: Under luftige løfter om at løfte kvaliteten i uddannelsessystemet, vil man fjerne SU, en af de unikke velfærdsgoder, som det danske samfund i årevis har kunnet være stolte af og som sikrede en vis ligestilling blandt uddannelsessøgende. Selv om fru Tørnæs og flere andre borgerlige politikere ikke har fået den store glæde ud af det system – bogligt set.

“Den aktuelle udmelding skal ses i lyset af Tørnæs’ og regeringspartiet Venstres ideologiske grundtanke, som undervisningsministeren ved sin tiltræden formulerede sådan:

“Uanset hvordan man vender og drejer det, er vi nødt til at effektivisere den offentlige sektor, for ellers er der ikke plads til at skabe udvikling i den private sektor – og det er nu engang den, vi skal leve af.

“I den borgerlige retorik betyder “effektivisere” at lave besparelser, der så skal flyttes over i ‘den private sektor’ under løfter om vækst, arbejdsplader osv.

“Tørnæs er en af de nye borgerlige politikere, der ikke har forstået nødvendigheden af at sløre sine ideologiske grundtanker for at gøre dem spiselige for vælgerne eller også er hun bare et eksempel på, at den politiske konjunktur lige nu er sådan, at det ikke gør den store forskel, om vælgerne opdager politikernes reelle hensigter eller ej – for ‘den politiske realitet’ ændrer ikke ved, at man vil gennemføre disse forringelser. Og hvis man tror, det stopper med uddannelsesstøtten, så har man da slet ikke forstået noget som helst.