Velfærdsstatens demontering – et eksempel fra uddannelsessektoren

14. marts 2016

Man skal være nærmest blind og døv, hvis man ikke for længst har opfattet, at det borgerlige Danmark med partiet Venstre i spidsen er i fuld gang med at demontere velfærdsstaten, forstÃ¥et som den socialdemokratisk supporterede stat, der brugte en stor del af sine skatteindtægter pÃ¥ de fælles goder i form af sygehusvæsen, alderdomsforsørgelse, omsorg og pleje af handicappede borgere, børneinstitutioner, folkeskole og andre uddannelser. Iklædt en floromvunden og til tider forførende retorik flyttes skattekronerne fra velfærdsomrÃ¥derne til ‘den private sektor’, om hvilken det hele tiden hedder, at det er den vi skal leve af, og det er der, værdierne skabes – selv om det pt. er svært at se sÃ¥vel værdivæksten som væksten i arbejdspladser.

Et godt eksempel pÃ¥ pÃ¥ ovenstÃ¥ende tendens finder man hos den just udnævnte undervisningsminister Eva Tørnæs, der er blevet hentet ind fra EU – og mÃ¥ske derfor ikke endnu har fundet den helt glatte retorik frem og derfor uforsætligt lader hele det ideologiske tankegods skinne igennem sin talestrøm som var der tale om freudianske fortalelser.

Tørnæs, der i øvrigt ikke har færdiggjort nogen uddannelse efter sin studentereksamen fra Statsskolen i Esbjerg, men har shoppet rundt her og hisset og ladet sig uddanne i det politiske erhverv, åbnede for en ny, gammel debat, da hun fornylig udtalte følgende om Statens Uddannelsessystem, kaldet S.U.:

»Jeg er enig i, at der er sket en skævvridning i den mÃ¥de, vi bruger vores ressourcer, hvor vi kan se, at SU tager en forholdsvis alt, alt for stor del af hele vores ramme, sÃ¥ i stedet for at bruge ressourcer pÃ¥ overførsel, sÃ¥ vil jeg selvfølgelig hellere bruge dem pÃ¥ indhold og kvalitet i vores uddannelser. Men før vi er nÃ¥et dertil, er der rigtig, rigtig lang vej, for der er jo ogsÃ¥ en politisk realitet, som jeg er nødt til at forholde mig til. Og den politiske realitet hedder Folketinget, hvor man skal kunne samle 90 mandater for at fÃ¥ ændret pÃ¥ tingene«, sagde ministeren.”

SkÃ¥ret ind til benet, sÃ¥ siger Tørnæs her, at der skal skæres i SU’en (og pengene skal flyttes til uddannelsernes indhold og kvalitet…), men at det ikke kan lade sig gøre lige nu, fordi der er politisk modstand (‘den politiske realitet’) i Folketinget.

Men den grundliggende holdning er klar nok: Under luftige løfter om at løfte kvaliteten i uddannelsessystemet, vil man fjerne SU, en af de unikke velfærdsgoder, som det danske samfund i Ã¥revis har kunnet være stolte af og som sikrede en vis ligestilling blandt uddannelsessøgende. Selv om fru Tørnæs og flere andre borgerlige politikere ikke har fÃ¥et den store glæde ud af det system – bogligt set.

“Den aktuelle udmelding skal ses i lyset af Tørnæs’ og regeringspartiet Venstres ideologiske grundtanke, som undervisningsministeren ved sin tiltræden formulerede sÃ¥dan:

“Uanset hvordan man vender og drejer det, er vi nødt til at effektivisere den offentlige sektor, for ellers er der ikke plads til at skabe udvikling i den private sektor – og det er nu engang den, vi skal leve af.

“I den borgerlige retorik betyder “effektivisere” at lave besparelser, der sÃ¥ skal flyttes over i ‘den private sektor’ under løfter om vækst, arbejdsplader osv.

“Tørnæs er en af de nye borgerlige politikere, der ikke har forstÃ¥et nødvendigheden af at sløre sine ideologiske grundtanker for at gøre dem spiselige for vælgerne eller ogsÃ¥ er hun bare et eksempel pÃ¥, at den politiske konjunktur lige nu er sÃ¥dan, at det ikke gør den store forskel, om vælgerne opdager politikernes reelle hensigter eller ej – for ‘den politiske realitet’ ændrer ikke ved, at man vil gennemføre disse forringelser. Og hvis man tror, det stopper med uddannelsesstøtten, sÃ¥ har man da slet ikke forstÃ¥et noget som helst.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

124 har læst indlægget
14,930