Indlæg om Musik

Mere under radaren: Carlene Carter – Musical Shapes

16. maj 2022

Carlene Carter er en af de berømte Carter-klan. Datter af June Carter Cash (og ægtemanden Carl Smith) og med en lang række plader på samvittigheden (12 albums og en lang række singler). Men når jeg fokuserer på hendes udgivelse fra 1980, Musical Shapes, så er det, fordi der nærmest er tale om et album nummer to fra det fremtrædende og fremragende engelske pub-power-pop-rock-band Rockpile.

Rockpile var Dave Edmunds’ og Nick Lowes gruppe, der også omfattede Billy Bremner (guitar) og Terry Williams (trommer). Desværre fik dette fortrinlige band kun udgivet et studiealbum (men en række liveplader), Seconds of Pleasure (1980), der hører med i enhver power-pop-rock-album-samling. Det hang vist sammen med, at Edmunds og Lowe var på kontrakt ved forskellige pladeselskaber.

Og så alligevel – for Carlene Carters Musical Shapes (også 1980), er nærmest Rockpiles nr. 2, power-pop med lidt country-følelse. Carlene var gift med Nick Lowe dengang, han producerede pladen og fik Rockpile til at bakke hende op. Hun synger sågar duet med Dave Edmunds på nummeret “Baby Ride Easy”.

Men selvfølgelig spiller bandet også på nogle af Edmunds og Lowes soloplader, men de har længe været i radarens søgelys.

Musical Shapes

PS. Albummet findes vist nok kun på second hand-vinyl og på japansk cd, men er værd at lede efter, hvis man er til Edmunds, Lowe, Bremner og Williams.

Wavy Gravy fyldte 86

16. maj 2022

Wavy Gravy, hvis borgerlige navn er Hugh Nanton Romney Jr., vil være kendt af enhver, der har set filmen om Woodstock-festivalen, hvor han og hans venner stod som indbegrebet af alt det, festivalen skulle stå for: hippiisme, modkultur, fred, kærlighed osv. Han var med til at grundlægge det berømte kollektiv The Hog Farm, der blev inviteret med til Woodstock som medhjælpere, blandt andet skulle de tage sig af sikkerheden. Og i eftertiden var de selvskrevne ved lignende festivaler.

Wavy Gravy, der fik sit øgenavn af B. B. King, har hele sit liv levet som modkulturel hippie, skabt kollektiver og arbejdet med sin egen kunst. I går fyldte han 86 år.

Interview med Wavy

Under radaren: Ronin

15. maj 2022

Ja, Ronin er helt forbigået min opmærksomhed i alt for mange år. Bandet har to album på samvittigheden. Dels deres eponyme debut fra 1980; og så et live-album, Live in Japan, der kom så sent som i 2020.

Og hvem er så Ronin, vil du måske tænke. Jo, bandet bestod af Waddy Wachtel (forsanger, guitarist), Rick Marotta (trommer), Dan Dugmore (steel guitar, alm. guitar) og Stanley Sheldon (bas). Ellers sagt på en anden måde: Den gruppe af musikere, der udgjorde Linda Ronstadts band. Og debutalbummet er da også produceret af Ronstadts hofproducer Peter Asher for at det ikke skal være løgn. Og det er en plade, der lugter langt væk af den tids studielyd og musikalske smag, med gode sange, fine arrangementer og musikalske præstationer. Og man kan være heldig af finde pladen de overkommelige penge på diverse brugtpladesider.

Ronin 

Ukraine vandt

15. maj 2022

Nej, ikke krigen (i hvert fald ikke i denne omgang), men MGP – Eurovision 2022. Og selv den gamle vært og popnørd Jørgen de Mylius kunne ikke undgå at forklare det med al den sympati, ukrainerne og deres land er blevet mødt af fra de vestlige lande efter Ruslands militære operation blev begyndt. Og så betyder de musikalske kvaliteter mindre, ja intet. At nummeret “Stefania” vil blive glemt lige så hurtigt som krudtrøgen over de ukrainske byer er nærmest selvindlysende. Politik og underholdning går hånd i hånd. Det eneste der manglede var, at der også blev foranstaltet en indsamling af penge til det trængte land mod øst.

The history book on the shelf
Is always repeating itself

ABBA – Waterloo

Jiggy – igen: Skellig

14. maj 2022

Jeg har før advokeret for det irske band Jiggy, der kan noget med danseglad musik og tilhørende videoer, der bare demonstrerer, at det har fat i den lange ende. Se og hør “Skellig“, så er det svært at sidde stille.

80’erne og så 90’erne

14. maj 2022

…var årtier, hvor min musikinteresse var på lavt blus, fordi arbejde og børnefamiliegøremål fyldte meget. Men, men, jeg forsøgte da at følge med med mere end et halvt øre. Og når jeg i dag ser, at et navn som Swing Out Sister får udsendt et bokssæt, så tænker jeg, at tiden sgu er gået siden dengang. Swing Out Sister var et navn, jeg næsten ikke kunne undgå, fordi bandet var et af de britiske band – sammen med fx ABC – der indtog MTV-fladen, også når den blev kopieret af andre satellittvkanaler, som for eksempel Sky, der kørte i stuen med børneprogrammer og andet.

Dengang synes jeg nok, at Swing Out Sister og lignende bands var en kende glatte og yuppismarte. Men i dag kan jeg godt høre, at de kunne noget med både melodiske sange og lækre arrangementer.

Breakout

You on my mind

 

Din ende er rund, og du er så sund… – i MGP-tider

14. maj 2022

Ja, det er MGP-tider, og det forlyder, at det danske bidrag har klaret sig rigtig skidt. Så er det jo godt, at man kan mindes dengang, hvor der var gode sangere og gode sange til, som fx i 1966, hvor Gustav Winckler fik et point for sit bidrag “Salami” med musik og tekst af Gunnar M Pedersen (og Winckler).

Eller vi kan tage Dansk Melodi Grand Prix i 1965, hvor konkurrencen var lukket. Her sang Birgit Brüel (mord til Sanne og Rebecca, Jomfru Ane Band m.m.) den smægtende “For din skyld“. En klar vindersang… selv om den kun blev nr. 7.

Eller hvad med Raquel Rastenni anno 1958 med “Jeg rev et blad ud af min dagbog“, der nåede en ottende plads.

Sun Ra i Vejlby – Riiskov – Hallen, 1971

14. maj 2022

Youtube er en underlig blanding af alt muligt. Og undertiden dukker der overraskende og sjældne ting (fx bootlegudgivelser) op. Som når en lægger hele den excentriske, eksperimenterende og flippede jazzmusiker Sun Ras koncert fra 1971 i – af alle steder – Vejlby Riisskov Hallen op. Lyt med her. 

Donovan og Led Zeppelin

13. maj 2022

Når man roder rundt i musikhistorien falder man over mangen en sjov oplysning. Så som, at Led Zeppelin leverede backup til Donovans singlehit fra 1968 “Hurdy Gurdy Man“. Ganske vist var Led Zeppelin ikke en gruppe endnu, men bassisten John Paul Jones var arrangør og spillede bas, John Bonham spillede trommer og Jimmy Page guitar. Så kun forsanger Robert Plant var ikke med.

Der var dog andre musikere ind over, og der hersker lidt usikkerhed om i hvilket omfang de tre zeppelinere spiller på sangen, men ikke om, at de var med. Og det er i øvrigt ikke så mærkeligt at de figurerer her, for de levede af at være studiemusikere i tiden før The New Yardbirds og Led Zeppelin.

I øvrigt blev sangen produceret af den kendte Mickey Most og Donovan skrev sangen, da han var med the Beatles i Indien.

Jakob Haugaard – 70

13. maj 2022

En af dansk kulturlivs særlinge, dansk-færøske Jakob Haugaard, fylder 70 år i dag. Her vil jeg især kippe med flaget for Haugaards musikalitet. Han dukkede op på min radar i halvfjerdserne, hvor han var som medlem og frontfigur i bandet Sofamania tog et kærligt tag på punken og tilføjede den et skud humor (et andet af Haugaards varemærker). Siden var han med i duoen Haugaard og Carlsen, der var et stort navn her i lokalområdet og som var hjemstedet for sangen “Haveje”, som Kim Larsen senere igen gjorde til et folkeligt hit i filmen Midt om natten. Og Haugaard har også haft pæn stor succes som solist, fx med sin version af Billy Ray Cyrus’ “Achy breaky heart”, der fik den danske titel “Hammer hammer fedt”.

Sofamania – Århus by night

Jakob Haugaard – Ta’ en øl

Lou Reed – Rock’n Roll Animal – L’Olympia Paris 1974

13. maj 2022

En inkarnert Lou Reed-fan har opgravet en fin optagelse af Lou Reeds optræden på L’Olympia, Paris, 1974 på sin berømmede Rock and Roll Animal-tur.

Og koncerten findes også i en fin såkaldt soundboardoptagelse – lige her. 

En lokal musikhelt er død: Poul Erik Veigaard – 73 år

13. maj 2022

Vi skal ikke glemme de lokale helte udi musikken. Og det forlyder desværre, at en af dem, Poul Erik Veigaard er afgået ved døden. Han blev ikke mindst kendt for bandet Daisy, som han var en af initiativtagerne til. Et andet medlem, Lars Muhl (kendt fra Warm Guns og senere som spirituel forfatter, foredragsholder m.m.) skriver følgende mindeord på sin FB-side:

Poul Erik Veigaard er død af en blodprop i sit hjem i Aabyhøj søndag aften. Han blev 73 år gammel. Jeg lærte Poul Erik at kende i 60’erne, da han var forsanger og trommeslager i bandet Shaking Phantoms, som dengang var det førende band i Aarhus. Jeg spillede i det mindre kendte Dragon Five, men det var, da jeg i 1968 blev spurgt om jeg ville være med i et nyt band, Daisy, som blev skabt af Poul Erik og Flemming ’Gummi’ Walsøe fra Lee Perkins Group, at et livslangt venskab begyndte. Vi har været igennem tykt og tyndt og gået gennem ild og vand sammen. Jeg har lært så utroligt meget af Poul Erik, så det ikke vil give mening at begynde at remse det alt sammen op her. Han gav så meget til verden og til sine medmennesker, at han alt for ofte glemte sig selv. Lige nu er jeg bare ikke i stand til at sige så meget andet, end at du, Poul Erik, aldrig vil blive glemt.

 

Hvis man er bruger af Facebook, så kan man se Daisy (m. Veigaard og Muhl) give The Kinks’ “Tired of Waiting” til gode i 2014 – her.

Capac anbefaler: Sp-Just-Frost – Lys det op

13. maj 2022

Bag navnet SpJustFrost gemmer sig Esbjen Just (sang og piano), Henrik SP Schou Poulsen (bas, kor og koklokke) og Søren Frost (trommer, kor, tamburin), og i den konstellation drager de rundt i landet og spiller for folk, der gerne vil danse lidt, hygge sig og have en god aften. Brugsmusik kaldte man det engang. Nogle gange lidt nedsættende, fordi musik på plade var finere og mere kunst. Men egentlig bare en betegnelse for det populærmusik altid har drejet sig om, nemlig at bringe mennesker sammen i festligt lag for at have en god stund sammen. Funktionel musik, der primært tager sigte på netop det og ikke gemmer sig bag alskens kunstneriske ambitioner og prætentioner.

Og når SpJustFrost nu udsender en dansksproget EP (eller om man vil: mini-LP), så skal det nok forstås sådan: Som et visitkort og en invitation til at komme ud på de små spillesteder rundt omkring i landet og en på opleveren sammen med de tre spilleglade bandmedlemmer. En invitation, man som musikøre burde tage imod med kyshånd.

For Sp, Just og Frost leverer en god omgang stærkt svingende, dansant rock, der er stykket sammen lydefrit af elementer fra blues, jazz, funk o.a. Og de har også leveret nogle mundrette syng-med-tekster, der tager temperaturen på en del af vor tids problemer og temaer uden at det bliver alt for alvorligt. Hvad enten det drejer sig om klimakrisen, overproduktion af grise eller noget helt tredje, så handler det først og fremmest om at levere en medrivende sang, der skal underholde og ikke belære os om noget som helst.

SPJustFrost kender deres betydning og mission i dansk musikliv.  Og det er godt i disse MGP-tider, at nogen ikke forstiller sig, gemmer musikken bag iøjnespringende selviscenesættelse og mega-watt-belysning, men holder fast i populærmusikkens elementærgrammatik. Og det er lige, hvad SPogCo gør. Leverer en herlig, svingende omgang brugsmusik (i allerbedste betydning og forstand), der kun giver en lyst til at finde danseskoene frem og gå-i-byen-tøjet og så ellers finde ud af, hvor de næste gang kommer forbi.  At musikken så også er absolut lytteværdig på anlægget derhjemme er blot et ekstra stort plus. Så der er al mulig god grund til at finde EP’en på diverse streamingtjenester eller få fat i EP’en, hvis man er så heldig. Hermed varmt anbefalet.

PS. Og så medvirker selveste Ole Fessor Lindgreen på et nummer med sin trombone.

SP-Just-Frost: Lys det op. Egen produktion. Gateway Music. Udkommer i dag.

Lyt med her

 

Dagens album: Ry Cooder, Taj Mahal og Joachim Cooder

12. maj 2022
Those guitars. That way of phrasing songs. The grittiness and musicality – all of it makes my heart sing again! [kommentar til videoen, siger det hele]
Get on board

Ian Dury – 80

12. maj 2022

Ian Robins Dury, en af de mest originale bidrag til britisk punk og new wave, blev kun 57 år og døde i 2000 af en kræftsygdom. Men musikken og teksterne er her stadigvæk.

Kilburn and the high roads

..and the Blockheads/ New Boots and…