Indlæg tagget med Hverdag

God morgen København!

9. november 2010

Endnu en dag i kongens København. Kong Frost har ladet sin ånde blæse gennem byen, hvor borgerne iler af sted, skutter sig og forsøger at holde sig varme med et glødende smøg mellem fingrene og læberne eller træder ekstra hårdt i pedalerne på Christianiacyklen med ungerne i kassen. Jo, efteråret er ved at vige for den vinter, som meteorologerne mener vil blive kold og streng. Men det skal ikke forhindre mig i at rende rundt i Staden med enkelte fikspunkter og ellers med lysten som vejviser. Here I come.

Good Morning

Går tur i regnen

30. august 2009

I går lykkedes det mig og så Gravhunden at gå tur i regnen – hele to gange. Det var bestemt ikke hensigten, for Gravhunden bryder sig ikke om at få vand på ryggen fra en ellers lys og delvist skyfri himmel. Men sådan blev det. Det er, hvad man kan forvente af det danske vejr her i overgangen mellem sommer og efterår – eller noget, der ligner.

Selv om jeg blev en kende våd, så kan jeg godt lide det. Uforudsigeligheden. Omskifteligheden. Snart skinner solen varmt, snart er det køligt og overskyet, snart regner det. Og skyformationerne er så fascinerende, at man kan få helt ondt i nakken af at kigge op.

Og solen brød frem…

18. november 2008

Gravhunden har nægtet at gå den sædvanlige morgentur. Han kropssprog var ikke til at tage fejl af. Han vendte hovedet den anden vej, da jeg vinkede med selen. Og det har da også været koldt, småregnende og lige til en dag i nærheden af radiatoren. Men så pludselig brød solen varmende igennem skylaget. Og der er ikke ret meget bedre, end når solens lys og varme som en kniv skærer gennem alt det grå deroppe. Og så var det, Mary Hopkin brød igennem oppe i den grå masse. Mary – hun er musikalsk solskin med sin smukke ungpigestemme.

Et pindsvin

30. oktober 2008

Lige der ved cykelbanen lå det midt på vejen i lyset fra gadelamperne og den våde vejs skin. Et pindsvin, der havde mødt sin skæbne i form af en bil. Den bagerste del var en blodig masse. Det ødelagde min hjemtur. Jeg slukkede min bilradio og kørte ad de tomme våde gader til casa. Det nyttede ikke, at jeg sagde til mig selv: Godt, det ikke var en kat, en hund, en ræv, en… Det gav et lille stik derinde. Gamle sentimentale fjols.

Loudon Wainwright performs Dead Skunk at Rockpalast Germany

Furiens

Lørdagsøl – Millers genuine Draft

20. september 2008

www.goodbeer.dk skriver: “En øl, der ikke efterlod noget som helst indtryk andet end: Husk aldrig at købe den igen. Den har et frisk, let syrligt bid i den ellers
vandede smag og bitterheden er kun moderat i finalen”. Tja, som man jo siger, så er smag og behag forskellig. Jeg finder den hverken vandet eller specielt bitter. Den er frisk, har en markant sødme og passer perfekt til fars egen pizza…

Sommeren lakker mod enden…

31. august 2008

Da jeg kørte forbi Mindeparken gennem skoven faldt to brune blade ned
på vejen foran bilen. Og lyset havde det skær, som det kun har på denne
tid, hvor sommeren går på hæld, men endnu har nogle varme,
solbeskinnede dage i ærmet…

Summer’s almost gone
Almost gone
Yeah, it’s almost gone
Where will we be
When the summer’s gone?

Morning found us calmly unaware
Noon burn gold into our hair
At night, we swim the laughin’ sea
When summer’s gone
Where will we be
Where will we be
Where will we be

Morning found us calmly unaware
Summer’s almost gone
Almost gone
Yeah, it’s almost gone
Where will we be
When the summer’s gone?

Morning found us calmly unaware
Noon burn gold into our hair
At night, we swim the laughin’ sea
When summer’s gone
Where will we be

Summer’s almost gone
Summer’s almost gone
We had some good times
But they’re gone
The winter’s comin’ on
Summer’s almost gone

The Doors-Summer’s almost gone

I dag er en endnu en dag, men ikke hvilken som helst dag

21. august 2008

Sidste dobbeltarbejdsdag for capac. Sidste dag med regulær 10-11-timers arbejdsdag. I morgen har mine studerende afslutning på kurset, og derfor går det op i hat og briller. Fis og ballade. Wein und Gesang.
I dagens anledning har Frøkenen fabrikeret en lagkage til de unge mennesker. For de er glade for kage, men de færreste har mødt en lagkage med flødeskum. Det er et stykke dansk kultur, der er til at forstå.
Måske indvirker det også positivt på det universitære evalueringsskema, som institutionen er ret vild med.
I morgen er det så fredag. Den bliver lang. Ingen tvivl om det. Men så er det også weekend – og i næste uge er vi tilbage ved det normale. Hurra for den almindelige hverdag, selv om jeg vil savne de unge mennesker…

Dagen i dag

19. august 2008

I morgen begraves der. Alt er på plads. Og følelserne er, som de skal være: blandede. Vemod og lettelse. Farvel og livet går videre.
Og når verden slår sine volter, er det rart at vide, at nogle ting ikke nødvendigvis ændrer sig. Den står fx stadigvæk på havrygryn, appelsinsaft og sort kaffe. Hver morgen. Og ingen Camilla Plum eller Claus Meyer skal få lov til at ændre på det. Heller ikke Hjerteforeningen eller Kræftens bekæmpelse. Livet er godt, men ikke altid helt fair (i følge Lou).

Arbejde og det

14. august 2008

Du skal arbejde i dit ansigts fodsved, plejede min gamle far altid at sige. Og i dag må jeg lige sende ham en tanke, for jeg står over for endnu en tolvtimers af slagsen. Faktisk har jeg slet ikke tid til at sidde her og skrive i min blog. På den anden side gør det godt at skrive, så…
Klokken 00.30 i nat siger jeg så omsider godnat og håber at ramme min seng. Ikke at jeg skal beklage mig. Jeg ligger som jeg selv har redt, for nu at blive i billedssproget. Og i morgen er det jo overstået. Og om en uge er jeg tilbage i de korte arbejdsdage. Ingen grund til klage. Men der er bare så meget andet, jeg gerne ville…

Dagen i dag, en dag i livet…

14. august 2008

Jeg har knækket en tand. En visdomstand. Det gør ikke spor ondt. Men der er et stort krater. Tanden har i årevis fulgt mig og diverse tandlæger har spurgt, om de skulle fjerne den. Men, nej, hvorfor fjerne en tand, der ikke fejler noget? Jeg har mest tænkt på den, når den skulle børstes, fordi den lå bag i munden og var svær at komme til. Der var åbentbart ikke rigtig nogle nerver forbundet til den. I hvert fald mærkede jeg intet, da den knækkede og gik naturens gang. Nu kan jeg mærke hullet med tungen. Og jeg kan mærke kroppens forfald og bliver mindet om min egen dødelighed. Jeg tror, at jeg venter lidt med at gå til tandlægen.

Alt for børnene…

12. august 2008

Frøkenen har fået nyt værelse. Mindre end det gamle. Og det tog sin tid at overtale hende. Men hun var der stort set aldrig. Kun når hun sov eller spillede computerspil. Og her i casa rutter vi ikke med pladsen. En del af overtalelsesforsøgene omfattede forskellige former for bestikkelse så som: nye møbler, ny maling til væggene etc. Og så farmands fladskærm, som hun vidste, jeg var meget glad for. Sådan blev det. Og min gamle kasse af en farveskærm blev gravet op fra kælderens dyb. Billedkvaliteten er tip-top, men det er som at sidde med et fjernsyn på skødet. Nu er fladskærmen imidlertid vendt tilbage! Frøkenens morfar har foræret hende en 18,1″” farvefladskærm. Ideel til Sims2 + udvidelsespakker. Og jeg har fået min “skat” tilbage. Hvor heldig kan man være, når verden i øvrigt ser lidt sort ud!? ;-)

Fra maskinrummet 3

9. august 2008

Den vrangvillige computer er blevet byttet med en anden model, der indtil videre tér sig, som computere forventes at gøre. Den åd styresystemet uden at kny. Den gamle harddisk kunne dog ikke sættes i, fordi computeren åbenbart insisterer på SATA(ns) harddiske. Nå, men det har vi så prøvet på at tage højde for ved at indkøbe en ekstern-harddiske-kasse til de overflødige harddiske. Der er nemlig to. Og den første glæde var, at den gamle harddisks indhold dukkede op, efter at den omtalte kasse var taget i brug. Nu gælder det så om at få overført noget af indholdet til computeren. Indtil videre har vi ikke set noget til Tycho Brahe, men man ved aldrig med ham…

Rapport fra maskinrummet – fredag

8. august 2008

Indkøbet af en ny (?) computer har ikke gjort livet nemmere eller fået genskabt den gamle situation. Maskinen virker nemlig ikke. Den skulle have været uden styresystem (i følge firmaet egne oplysninger), men var udstyret med Windows Vista Home Edition. Det er i sig selv irriterende nok, når man helst vil installere selv fra starten af. Men Vista-versionen fungerer ikke. Efter opstart “fryser” det – og man kan ikke komme videre. Efter nogle startforsøg smed jeg så håndklædet i ringen og kontaktede firmaet og lavede en aftale om et bytte til en anden, kraftigere og dyrere model… Den anden – og forhåbentlig fungible maskine – skal hentes i morgen formiddag.
Min gamle maskine havde brændt grafikkortet af, og i min naivitet troede jeg så, at udskiftning af grafikkortet til et nyt og tilsvarende ville bringe liv i apparatet. Men ak nej. Noget andet må også være gået i stykker. Men hvad mon? Bundkortet? Forhåbentlig ikke harddiskene! Så er helvedet løs, for der en stor del af mine vigtige data.

For at retablere de gamle data, har jeg fået fat i en af disse hersens kasser, der kan forvandle en intern harddisk til en ekstern. Forhåbentlig kan jeg så, hvis den nye maskine ellers vil køre, få transporteret dataen over. Eller måske kan jeg endda indsætte den gamle (men relativt nye) harddisk i den nye maskine og starte der?! Der er nok at tage fat på i morgen … Jeg krydser fingre efter en ret computerbegrænset uge.

PS. Kors, hvor er Microsoft Windows dog et storeslemt produkt. Som tidligere omtalt kører jeg Windows og Linux – og er så småt ved at lære sidstnævnte produkt at kende, men er endnu ikke så befaren, at jeg helt kan sadle om. Men i denne uge, hvor jeg her været berøvet min stationære computer, har jeg måttet tage til takke med Fruens bærebare Toshiba. Her kunne jeg ikke installere visse plugins i Firefox, før jeg havde installeret Windows servicepakker 1-3. Servicepakker må vist være Bill Gates forsøg på at være morsom. Man installerer dem og hele lortet bliver langsommere og trægere. Dertil kommer det bøvl med Vista-maskinen. Bill! Hasta la vista – NOT.

Ugeenden sig nærmer…

8. august 2008

Status. Arbejdsugen bliver ikke på 45 timer som forventet, men snarere et sted mellem 50 og 60 timer. Jeg havde glemt at regne forberedelsestiden med. Og jeg har oparbejdet et pænt søvnunderskud, så jeg er lidt speedet denne regnfulde fredag. Men, hvad gør det? Stresset er jeg ikke blevet. Jeg har nået at skrive lidt i bloggen. Og det er sjovt, rigtig sjovt, at undervise unge studerende fra hele verden. Luv it.

Rapport fra maskinrummet

7. august 2008

Når ens arbejdsdag løber op i 10-12 timer kan det være svært at nå det mest nødvendige. Fx skrive sine blogindlæg eller få gang i en død computer. Indkøbet af den nye pc gav nye problemer. Hvordan får man den gamle ATA-harddiske til at fungere med en SATA(ns) harddisk? Skal jeg købe et nyt grafikkort i stedet for det afbrændte, så jeg kan bruge den gamle pc lidt længere (forudsat, den virker…). Kan man lave en intern harddisk om til en ekstern harddisk? Og så videre… Alt sammen kedsommelige spørgsmål, der fylder en del i en digital orienteret undervisers liv lige nu.