Og solen brød frem…

18. november 2008

Gravhunden har nægtet at gå den sædvanlige morgentur. Han kropssprog var ikke til at tage fejl af. Han vendte hovedet den anden vej, da jeg vinkede med selen. Og det har da også været koldt, småregnende og lige til en dag i nærheden af radiatoren. Men så pludselig brød solen varmende igennem skylaget. Og der er ikke ret meget bedre, end når solens lys og varme som en kniv skærer gennem alt det grå deroppe. Og så var det, Mary Hopkin brød igennem oppe i den grå masse. Mary – hun er musikalsk solskin med sin smukke ungpigestemme.

Skriv en kommentar

168 har læst indlægget