journalistik – CAPAC – Lapsus calami

21. september 2016

Lotus og den fulde sandhed

Musik

I forgårs viste DR1 første del af dokumentarfilmen “Lotus og den fulde sandhed”. I filmen følger man Lotus TurÃ¨ll – Dan TurÃ¨lls datter – der…

capac

1. marts 2016

Mig og så tv

Musik

I år har jeg fået mulighed for at se mere tv om aftenen som følge af et andet job. Men indtil videre har det ikke…

capac

12. februar 2015

Den imploderede troværdighed og den journalistiske fortælling

Musik

I medierne kunne man i går og i dag læse om en amerikansk tv-vært, der var blevet fyret, fordi han angiveligt havde løjet om en…

capac

3. august 2014

Danmark Radio og diskursen om konflikten i Gaza

Musik

I følge Danmarks Radios seneste opgørelse, så har den Israelske stats intervention i Gazaområdet indtil videre kostet omkring 1700 palæstinensere livet, ca. 9000 er blevet…

capac

14. februar 2014

Tænketanke…

Musik

Jeg har undertiden forholdt mig til fænomenet tænketanke her i bloggen. Mest i form af kritik af den liberalistiske tænketank Cepos. Men der findes andre,…

capac

12. april 2013

Torben Bille – 1949-2013 – et mindeord

Musik

Det er med sorg i sinde, jeg viderebringer denne triste meddelelse fra Torbens blog: “Vi må med sorg fortælle jer, at vores mand, far og…

capac

26. januar 2012

Journalisten og forfatteren Erik Haaest er død, 76 år

Musik

Som der står i den engelske udgave af Wikipedia, så var Erik Haaest en ‘controversial danish journalist’. Og kontroversiel bliver man, når man fx melder…

capac

13. juni 2011

Når en midaldrende mand springer ud som syrisk, lesbisk blogger…

Musik

Bag pseudonymet “Capac” gemmer der sig i virkeligheden en ældre, sort transvestit fra det øvre Congo! Nej, undskyld. Selvfølgelig gør der ikke det. Men det…

capac

29. maj 2011

Død mand sladrer ikke – om døde kilder, døde murere og journalistikkens hang til fiktion

Musik

Ingen tvivl om det. Det går hurtigere og hurtigere i journalistikken. Ikke mindst nyhedsjournalistikken. Der skal produceres nyheder nok til at holde TV2 News, DR…

capac

4. maj 2011

Den farlige radios død – og de røde lejesvende

Musik

I gårsdagens udgave af Politiken havde journalisten Jacob Rosenkrands en kronik med titlen “Farvel til de røde lejesvende“. Kronikken er en slags opsummering og efterrefleksion…

capac

20. december 2010

Bertel Haarders udfald

Musik

Forleden faldt indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder ud af rammen med et voldsomt (synes nogen) verbalt udfald mod en nærgående journalist fra DR. Et af…

capac

28. september 2010

De røde lejesvende og Samuel Rachlin

Musik

I et debatindlæg i Politiken i dag indsparker journalisten Samuel Rachlin – tidligere ansat i DR og nu kommunikationsdirektør for Saxo Bank og tilknyttet CEPOS…

capac

8. maj 2010

Noget om at læse indenad – i anledning af Kim Larsen og et interview

Musik

Som læser af denne blog vil vide, så kan capac godt lide gavflaben Kim Larsen, der har holdt fast i den kulturradikale revselsesret over for…

capac

16. april 2010

Rolling Stone åbner dørene – på nettet

Musik

Der er løbet megen musik gennem ørerne, siden Jann Wenner og Ralph J. Gleason skabte kulturtidsskriftet “Rolling Stone”. Det var i 1967, og stedet var…

capac

8. marts 2010

Musikanmeldelsens fremtid?

Musik

Man skal passe på med at afskrive et medie. Eller en genre for den sags skyld. Grammofonpladen er ikke død, som nogen engang mente at…

capac

18. februar 2010

Den sporløst forsvundne troværdighed

Musik

For snart mange år siden var jeg med et hold gymnasieelever på besøg ved optagelsen af det dengang meget populære underholdningsprogram “Lykkehjulet”. Et program, der…

capac

10. september 2009

Internet Manifesto

Musik

Gertrud har sendt mig et link til en interessant nyhed. 15 tyske journalister og bloggere har udtænkt et internetmanifest, der skal danne grundlag for journalistisk…

capac

7. september 2009

BT og presseetik

Musik

Tabloid-avisen BT har ringet til præsten for Brorson-kirken og fået ham til at fortælle, at han har videregivet adresser på “flygtningevenner”, der vil skjule illegale…

capac

14. juli 2009

Er musikjournalistikken død?

Musik

Kender du det? Du læser en anmeldelse af en koncert eller en plade i avisen – fx Politiken eller Gaffa – og du har hørt,…

capac

31. maj 2009

Journalistikkens krise og demokratiets udvikling

Musik

Et tilbagevendende tema i denne blog har været, hvad kan kunne kalde de journalistiske mediers trængsler. Aviserne og de tradionelle elektroniske medier er trængt fra…

capac

25. marts 2009

Journalistikkens fremtid? Selvmord eller triumf?

Musik

Den fra tv kendte journalist Samuel Rachlin har begået en kronik i Politiken med titlen “Journalistikkens selvmord“. Den er interessant, fordi den handler om forholdet…

capac

23. januar 2009

Et DR-klokkefår: Adam Holm

Musik

Det kimer i klokker. Etiske klokker. DR-Dead-line-journalisten Adam Holm har fået DRs interne etiske klokker til at bimle og bamle, fordi han har overtrådt disse…

capac

20. januar 2009

Døden i medierne…

Musik

Ved et sammenfald af tilfældigheder blev aftenens tv-tema for capac: “døden”. På DR2s Dead-line diskuterede chefredaktøren for Kristeligt Dagblad, Erik Bjergager, og foto-redaktøren for Politiken,…

capac

2. januar 2009

Apropos Dronningens nytårstale

Musik

Nej, dette indlæg skal slet ikke handle om Daisys nytårstale. Men traditionen tro overværede Fruen og jeg Dronningens tale til Folket. Ikke, fordi capac er…

capac

13. december 2008

Journalistisk “konsekvensrapportage” som skjult politisk budskab

Musik

Jeg har skrevet det før, og gentager det gerne igen: Vi er inde i en kulturkamp, hvor de liberale-borgerlige magthavere og deres støtter i medierne…

capac

Capac er mit nom de guerre og nom de plume.

Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.

Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.

Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog. Og det er et en-mands-foretagende.

Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.

Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).

Capac har kørt i 18 år.

Velkommen.

*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.

Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.

Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.

Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.

Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.

And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And it is at one-man-band.

It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.

And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.

The weblog has been running for 18 years.

Welcome

Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse

(capac_SNABELA_capac.dk).

Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.

OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.

Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.

Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.

Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.

SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.

And in english:

I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:

mr.capac_et_gmail.com

My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.

Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.

The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.

When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.

I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.

As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.

We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.

(Stephen Hawking)

Min fordanskning:

Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]

“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.

-Joni Mitchell

Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.

”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)