De islandske sagaer – blot en genetisk fejl?
13. april 2007
Nogle amerikanske forskere mener at have fundet et gen, der kan forklare, hvorfor de islandske sagaer er så voldelige (blodfejderne): En af familierne lider af en sygdom, som fører til opfarenhed og voldelig adfærd.
Det er Berl. Tidende, der bringer nyheden til torvs. En af de involverede familier skulle efter sigende bære genet for “den frygtede Von Hippel-Lindau lidelse”, der gør folk opfarende og voldelige.
For ikke så forfærdeligt længe siden mente amerikanske genetikere også at have fundet genet for homoseksualitet.
Der er åbenbart folk, der mener, at man med kortlægningen af det humane genom kan finde forklaringen på enhver menneskelig adfærd.
Skyldes den amerikanske krigsførelse i Irak måske et uheldigt sammenfald af genetiske småfejl – hos præsident Bush?
Måske er der en genetisk fejl på spil bag teorien om “intelligent design”? Fagre nye tider? Næh, snarere hellig enfold.
Historikere og andet godtfolk med ikke-monokausale forklaringsrammer er da også gået til angreb på de ensporede amerikanske genetikere, der vil reducere historisk, social, familiær, litterær kompleksitet til en genetisk fejlkode…
13. april 2007 kl. 11:51
Ikke blot vold og homoseksualitet, men også fedme: http://politiken.dk/udland/article282955.ece
Det er nu ikke kun historikere og andre bløde humanister der er skeptiske overfor idéen om en form for genetisk determinisme. Er netop, som led i min research vedr. Dennis Nørmarks udgydelser, i gang med Steven Pinkers bestseller “The Blank Slate”. Jeg er ganske uenig i en del af de ting Pinker skriver, men ogsÃ¥ han uddeler, pÃ¥ solid, naturvidenskabelig basis, drøje hug til monokausalitetsfolket.
Pinker gÃ¥r undertiden endog sÃ¥ vidt som til at hævde at ingen fornuftige genetikere nogensinde har plæderet for genetisk monokausal determination. Han synes at mene, at et af genforskningens største problemer simpelthen er “bad publicity”: Humanister (og, mÃ¥ man formode, journalister) misforstÃ¥r, populariserer og vulgariserer videnskabelige kendsgerninger. De slÃ¥s mod strÃ¥mænd, ikke faktisk eksisterende teorier.
Jeg er ikke helt overbevist – har snakket med en del mennesker pÃ¥ naturvidenskab, som rask væk er klar til at borteliminere bløde, humanistiske værdier som moral, vilje, mening etc., sÃ¥ dets kulle være sært om der ikke ogsÃ¥ eksisterer en enkelt genetisk monokausalist et sted :-)
13. april 2007 kl. 12:42
@Carsten: Der er da ingen tvivl om, at dÃ¥rlige journalister og andre formidlere ikke gør sagen bedre. Men, at det skulle forklare det hel er en overdrivelse af dimensioner. Monokausalismen florerer i mange videnskabelige (og ikke-videnskabelige) sammenhænge, fx i lægevidenskaben og omegn. For slet ikke at tale om omrÃ¥det for folkesundhed, hvor fedtet, sukkeret osv. er blevet gjort til syndebuk for befolkningers vægtproblemer. Tænk ogsÃ¥ pÃ¥ Helmuth Nyborg, der ville reducere hele intelligensproblemet til et molekylært plan… Tendenserne ser man ogsÃ¥ blandt kognitivister og neuro-tænkere. Der er nok at tage fat pÃ¥ for humanistiske kritikere! :-D
13. april 2007 kl. 12:46
Jeg er enig. Min pointe var blot, at vi humanister ikke er alene med opgaven – heldigvis!
13. april 2007 kl. 14:25
det er formentlig kun et spørgsmÃ¥l om tid før man finder det gen der fører til overdreven blogaktivitet, sÃ¥ nyd det sÃ¥ længe det varer…
13. april 2007 kl. 14:35
@Klaus: Ja, et bloggen, selvfølgelig…