Aber

7. september 2006

Siden jeg som dreng blev kaldt brilleabe, har aben hørt til blandt mine favoritdyr. De ligner os, mennesker, så meget, at man godt forstår, at Darwin gjorde sig tanker om en artshistorisk forbindelse. På billedet ovenfor ser man en flok chimpanser på vej over en større vej. Billedet er taget af et forskerhold i Guinea. Til tidsskriftet Current Biology fortæller forskerne, at de har iagttaget flokken gennem måneder og har kunnet konstatere, at hver gang flokken nåede frem til en vej, der skulle krydses, gik nogle hanner i spidsen, medens andre gik bagerst. Og hver gang så det tydeligvis ud som om førerhannerne foretog en præcis risikovurdering af situationen, inden flokken fik lov til at bevæge sig ud på vejen. Forskerne bemærkede også, at der var forskel på, hvor længe chimpanserne ventede, når det var en lille eller en større vej (Die Zeit). Jeg tror faktisk, at vi mennesker kunne lære lidt af aberne (jeg er nabo til en større skolevej…).

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

425 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62