Vi taler om rockens DNA, når vi taler om Chuck Berry og hans bedrifter i rockens tjeneste. Han er – hvis man interesserer sig for rock and roll – ikke til at komme uden om. Hverken musikalsk eller tekstligt. Derfor må udgivelsen af dobbeltcd’en Chuck Berry – The Complete Chess Singles A’s and B’s 1955-61Â interessere enhver, der holder af genren og ikke i forvejen har – fx de udgivne bokssæt med mesteren. Her finder man mange af Berrys højdepunkter – “Maybeline” (den første single), “Roll over Beethoven”, “Brown Eyed Handsome Man”, “Rock and roll music”, “Johnny B. Goode” og så videre. Det er den rene DNA.
Endnu et citat – fra Guardians interview med Gregg Allman (Allman Brothers Band):
“I learned to play mostly from black people: the clubs on Daytona Beach, Surf Bar, Paradise, all black dudes. Once Ma came in while we were playing with Hank Moore. He was teaching us “Done Somebody Wrong†and she says: “What you doing with a nigger in the front room?†But she was just having a bad day. We were raised not to hate black people, and Mother did a good job.”
Johnny Marr (The Smiths) har løftet sløret for sine favoritalbum i The Quietus, og det er interessant læsning (fordi det altid er interessant at læse om, hvad der musikalsk set bevæger andre – inkl. kendte musikere). Om Rolling Stones’Out of our heads (den britiske udgave uden “I can’t get no Satisfaction”) noterer han til slut (og mange vil sikkert kunne genkende denne ‘forelskede’ optagethed af en bestemt gruppe eller kunstner:
“There was a point where I was into The Stones more than any other band on the planet. I found out everything there was to find out about them – about the band, about Andrew Oldham and how they made their records. That investigation was really good for me. When I formed The Smiths, they were probably the biggest influence in terms of the politics and the blueprint for a band, including the dynamic between the guitarist and the singer. When I was trying to get The Smiths together, I took the behaviour of Andrew Oldham and Brian Jones in their resourcefulness, desperation and ingenuity as the MO of The Stones as a working unit, as a source of inspiration – which was a pretty unusual thing to do in 1982.”
Og det giver mig så en anledning til at spille en af mine favoritter med Stones – The Last Time:
PS. Jens Unmack er også omkring Johnny Marrs personlige hitliste.
For hvad er der andet at gøre end at lade musikken tale. Det nytter ikke noget at bide negle eller skære tænder. Verden går sin gang og nu i blåt eller snarere sort. Men der er altid et håb om forandring og indfrielse.. Redemption. Så vi tager lige den “Redemption Song” igen – i Johnny Cashs og Joe Strummers kongeniale version. Det er bare smukt… hvis i spørger mig.
Nej, det var ikke Helle Thorning Schmidt, der tabte, og Lars Løkke Rasmussen, der vandt. Det var Dansk Folkeparti, der med godt og vel en femtedel af vælgermassen i ryggen, vandt valget i går. Og denne kendsgerning må give alle uden undtagelse noget at tænke over. Venstrefløjen – Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti – må spørge sig selv, hvorfor det er så forbasket svært at sælge en “grøn” og solidarisk politik til befolkningen? Hvad gør man galt? De borgerlige partier må også spørge sig selv om, hvad det er der politisk set gør Dansk Folkeparti mere “sexede” i befolkningens øjne? For jeg tror ikke på, at det bare er det med flygtninge og indvandrere…
Og endelig kunne jeg godt forestille mig, at der var nogle socialdemokrater, der i deres stille sind spurgte sig selv, om ikke det var en idé at tage det nu stuerene parti, Dansk Folkeparti, til sig som en værdig samarbejdspartner og måske endda regeringspartner? For sandheden er jo, at der sidder mangen en fhv. socialdemokrat i Dansk Folkepartis medlemskreds og – ikke mindst – vælgerskare? Jeg tror faktisk, at DF passer bedre til Socialdemokratiet end til Venstre. Hvis bare Socialdemokratiet kunne finde tilbage til nogle af partiets gamle holdninger…
Og en musikalsk kommentar, der ikke har direkte forbindelse…
Valget er overstået. Og det blev (forventeligt) blåt. Og hvad skal den musikalske kommentar så være? Revolution (nr. 9)? Nej, jeg tror det er denne her…
Â
“Tomorrow Never Knows”
Turn off your mind, relax and float down stream
It is not dying, it is not dying
Lay down all thoughts, surrender to the void
It is shining, it is shining
Yet you may see the meaning of within
It is being, it is being
Love is all and love is everyone
It is knowing, it is knowing
And ignorance and hate mourn the dead
It is believing, it is believing
But listen to the colour of your dreams
It is not leaving, it is not leaving
So play the game “Existence” to the end
Of the beginning, of the beginning
Of the beginning, of the beginning
Of the beginning, of the beginning
Of the beginning, of the beginning
Meider, der kværner uafbrudt – uden egentlig at have noget som helst at fortælle. Matte og udmattede politikere, der forsøger at sælge sig selv til det sidste. Og lokal kaos omkring afstemningsstedet. Så gribes jeg let af den apolitiske blues…
Et af de uforglemmelige øjeblikke på 1969-Woodstockfestivalen (filmudgaven…) var – for mig – Ten Years Afters optræden på festivalens tredje dag, hvor bandet – ikke mindst med deres udgave af “I’m going home” – fik markeret britisk R&B-baseret beat på det amerikanske musiklandskab. Ten Years After var måske ikke noget specielt epokegørende eller stilskabende band, men de kunne trykke den af på en scene og på plade. Nu genudgives deres tre første plader (igen) som dobbeltcd’er med masser af ekstramateriale. Musik fra dengang, hvor de gjorde en forskel på Woodstock.
Debatten on Ringo Starr som trommeslager dukker med mellemrum op. Og her er der en flok af hans elever, der fortæller, hvorfor Ringo var/er noget særligt ved et enkelt trommesæt…
Men stem nu med tanke på vores efterkommere. Så de ikke skal stå med hele byrden efter årtiers misbrug af naturen, økonomien osv. Og her er så min kommentar til valgdagen – forstå den, hvem der kan. “Won’t get fooled again” – The Who på et højdepunkt i karrieren. Rock, når det er både kropsligt bevægende, smukt og forførende på en og samme tid.
With our children at our feet And the morals that they worship will be gone And the men who spurred us on Sit in judgment of all wrong They decide and the shotgun sings the song
I’ll tip my hat to the new constitution Take a bow for the new revolution Smile and grin at the change all around me Pick up my guitar and play Just like yesterday And I’ll get on my knees and pray We don’t get fooled again Don’t get fooled again
Change it had to come We knew it all along We were liberated from the fall that’s all But the world looks just the same And history ain’t changed ‘Cause the banners, they all flown in the last war
I’ll tip my hat to the new constitution Take a bow for the new revolution Smile and grin at the change all around me Pick up my guitar and play Just like yesterday And I’ll get on my knees and pray We don’t get fooled again No, no!
I’ll move myself and my family aside If we happen to be left half alive I’ll get all my papers and smile at the sky For I know that the hypnotized never lie
Do ya?
There’s nothing in the street Looks any different to me And the slogans are replaced, by-the-bye And the parting on the left Is now the parting on the right And the beards have all grown longer overnight
I’ll tip my hat to the new constitution Take a bow for the new revolution Smile and grin at the change all around me Pick up my guitar and play Just like yesterday Then I’ll get on my knees and pray We don’t get fooled again Don’t get fooled again No, no!
Så har vi balladen igen: Politikere, der mener sig berettiget til at bruge pop- og rocksange efter behag. Denne gang er det milliardæren og byggematadoren Donald Trump, der har formastet sig til at bruge Neil Youngs “Rocking’ in the free World” – uden at få tilladelse. Og det har Young ikke set på med milde øjne. Via sin manager har Young meddelt, at Trump ikke har ret til at bruge sangen -og at han, altså Young, støtter en anden, venstreorienteret kandidat, nemlig Bernie Sanders.
Det er ikke første gang, vi ser sådan et misbrug. Det er sket flere gange i amerikansk politik – og i dansk ditto. Det efterlader et indtryk af politikere, der betragter musikken som en stor gavebod, man bare kan tage af. Og det siger ikke så lidt om politikernes kulturpolitiske grundholdninger.
Med Neil Youngs egne ord (fra hans Facebookside…):
Yesterday my song “Rockin in the Free World” was used in a announcement for a U.S. presidential candidate without my permission.
A picture of me with this candidate was also circulated in conjunction with this announcement but It was a photograph taken during a meeting when I was trying to raise funds for Pono, my online high resolution music service.
Music is a universal language. so I am glad that so many people with varying beliefs get enjoyment from my music, even if they don’t share my beliefs.
But had I been asked to allow my music to be used for a candidate – I would have said no.
I am Canadian and I don’t vote in the United States, but more importantly I don’t like the current political system in the USA and some other countries. Increasingly Democracy has been hijacked by corporate interests. The money needed to run for office, the money spent on lobbying by special interests, the ever increasing economic disparity and the well funded legislative decisions all favor corporate interests over the people’s.
The Citizens United Supreme Court ruling is proof of this corruption as well as are the proposed trade deals which would further compromise our rights. These Corporations were originally created to serve us but if we don’t appropriately prioritize they will destroy us. Corporations don’t have children. They don’t have feelings or soul. They don’t depend on uncontaminated water, clean air or healthy food to survive. They are beholden to one thing – the bottom line. I choose to speak Truth to this Economic Power. When I speak out on corporations hurting the common man or the environment or other species, I expect a well financed disinformation campaign to be aimed my way. Such is the case with the reaction to my new album The Monsanto Years, which covers many of these issues. I support those bringing these issues to light and those who fight for their rights like Freedom of Choice. But Freedom of Choice is meaningless without knowledge. Thats why its crucial we all get engaged and get informed. That’s why GMO labeling matters. Mothers need to know what they are feeding their children. They need freedom to make educated choices at the market. When the people have voted for labeling, as they have in Vermont, they need our support when they are fighting these corporate interests trying to reverse the laws they have voted for and passed in the democratic process.
I do not trust self serving misinformation coming from corporations and their media trolls. I do not trust politicians who are taking millions from those corporations either. I trust people. So I make my music for people not for candidates.
Det hæderkronede kanadisk-amerikanske band Steppenwolf er vist et af de få gamle bands, der endnu ikke er blevet velsignet med et godt bokssæt. Og så må man jo nøjes – fx med det dobbeltalbum med deres bedste singleplader, som er på trapperne med den informative titel The ABC/Dunhill Singles Collection. Og som man kan se på oversigten nedenfor, så er der rigtig mange højdepunkter med, inkl. “Born to be wild” og “Magic Carpet Ride”. Der er også en del sjældenheder med – især på den anden cd.
Koncertaktuelle (Roskilde er vi der!?) Paul McCartney er nok ikke kendt som verdens mest politiske menneske. Men på et område har han dog markeret sig med en klar holdning: vegetarismen. Og senest har han sammen med familiemedlemmer taget initiativ til Den kødfrie mandag. Ideen med Meat Free Monday er at bidrage til nedbringelsen af kødforbruget på globalt plad – og dermed give et lille bidrag til en en større “bæredygtighed” i landbrugsindustrien. Et såre sympatisk initiativ, selv om det ikke revolutionerer verden. Men et sted skal man jo begynde, hvis man vil være med til at gøre fremtiden bedre for vores børn, børnebørn, oldebørn osv. Måske skulle man i stedet spise en portion vegetarisk MACCAroni?
Ekkoet fra Northsidefestivalen er forstummet her i det sydlige Aarhus. Og festivalen ser allerede frem mod 2016, og festivalfolket ser frem mod moderfestivalen i Roskilde. At dømme efter diverse anmeldelser her og hisset, så var det vist vejret, der fik den dårligste anmeldelse. Ellers var man vist godt tilfreds med det musikalske udbytte. Blandt dem, der udmærkede sig var – forventligt – Seasick Steve og The Black Keys, der fik den måske utaknemmelige rolle at slutte festivalen af sammen med danske Rangleklods. Men i følge anmelderne var der ingen slinger i valsen hos de sorte tangenter…
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
