Julegaven til ham, der (ikke) har alt
22. december 2009
Det ligger normalt ikke til mig at give mig selv gaver. Men i år er det anderledes, for her på kanten til juleaften har jeg omsider fået fat i et meget velholdt eksemplar af Anders Bodelsens debut fra 1959 “De lyse nætters tid”. I den oprindelige 1. udgave (og første oplag!, indkøbt for kr. 15,75), som udkom på Thaning & Appel i København og har et meget smukt omslag af tegneren Ib Andersen. En tegning, der fint indfanger stemningen i en sommeraftens skumringstid, hvor mørket falder på, medens himlen endnu er lys og gadelamperne skinner klart. Et billede, der giver denne blogger associationer i retning af et bestemt Jackson Brown-Lp-cover og en bestemt scene i en film af Niels Malmros. Gæt selv hvilke.
Da jeg var en ung knægt og fandt ud af, at litteratur var mere end et sted, hvor man kunne finde svar på erotikkens mysterier, blev Anders Bodelsen en af de forfattere, jeg læste med stor fornøjelse. Noveller og romaner. Bodelsen var populær dengang, men fik ikke altid den anerkendelse på det universitære parnas, som han forfatterskab berettiger til.
De Lyse Nætters Tid er en af de fineste skildringer af den pubertære brydningstid, som dansk litteratur kan byde på. Til forskel fra fx Leif Panduros vilde skildringer af øgledagene, så beskriver Bodelsen et diskret ungdomsoprør, der primært kommer til udtryk som poesi og til tider grotesk humor. Den store ungdomsroman fra den periode er selvfølgelig Klaus Rifbjergs uopslidelige og uomgængelige gymnasiumpensumklassiker “Den kroniske uskyld”, som dengang var både vovet og provokerende sprogligt og narrativt.
Bodelsens roman er nok mere i pagt med halvtredsertidsånden. I hvert fald for en overfladisk betragtning. For med sin realistiske skildring af en diskret ungdommelig selvstændigheds- og frigørelsestrang i efterkrigsårenes indeklemte og repressive periode giver den et signalement af den generation, der siden blev ungdomsoprørerets kulturradikale heppekor. Og måske er Bodelsens skildring tættere på den virkelighed, de fleste oplevede dengang. I modsætning til Panduros og Rifbjergs romaner!? I hvert fald er julens litterære oplevelse reddet for mit vedkommende.
