Mere James Bond-sang: Sheena Eston – For Your Eyes Only

4. april 2007

Hvem kan huske titelsangen til den nye James Bond-film Casino Royal? Blogbestyreren kan i hvert fald ikke. Her står han igen med den nye dvd i hånden – men ikke til tilbudspris – og tænker på Satchmos dejlige fortolkning af John Barrys All The Time In The World. Og så dukker den skotske sanglærke Sheena Easton pludselig op af erindringens dyb med For Your Eyes Only. Endnu en capac-favorit.

Sheena Easton, der fik sit gennembrud takket være et af de første realityshows i England The Big Time i 1980. Jeg kan huske at dokumentarfilmen blev vist på dansk tv, og at den var en ganske underholdende beretning om den lille kontormus med den gode stemme, som kæmpede for at slå igennem og endte med at få en pladekontrakt med mastodonten EMI. En rigtig Askepot-historie. Og så var der stemmen, der indskrev sig i rækken af britiske sangerinder, der med energi og sangglæde kunne aflevere en god popsang.
Hendes første to albums – Take My Time og Sheena Easton, begge fra 1981 – var energiske, melodiøse popalbums i de bedre ende. Med fine ørehængerhits som Morning Train (9 to 5) og Modern Girl.
Hun er stadigvæk aktiv og har også en karriere som filmskuespiller. I øvrigt er hendes Bond-tema-sang interessant ved, at det er den eneste i række af Bond-sange, hvor man faktisk ser kunstneren, medens sangen høres. Og det forstår capac godt, når han genser hende her:

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

2.066 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62