Lesley Duncan – singer/songwriter – 1943-2010

26. marts 2010

Den første gang, jeg bemærkede sangerinden og sangskriveren Lesley Duncans navn, var den første gang, jeg lagde ører til Elton Johns album Tumbleweed Connection fra 1970, hvor hun synger duet med Elton i sit eget nummer “Love Song“. Det eneste nummer, Elton John ikke selv havde skrevet, men som gled fint ind i albummets stemning.

Og måske siger det ikke så lidt om Lesley Duncans kvaliteter som sangskriver og sangerinde, at Elton John sådan indlemmede hende på pladen. Der lå en stor anerkendelse i den gestus. Og det blev netop det nummer, der gjorde hende kendt i en større kreds; siden er sangen blevet kopiret af utallige kunstnere. Forståeligt nok, for det er en rigtig smuk sang.

Leslie Duncan – eller Cox, som hun også kaldte sig – døde for et par uger side, kun 66 år gammel. Hun tilhørte den kategori af kunstnere, der nød stor anerkendelse hos kritikere og andre musikere for sin sangskrivning og sin sangstemme – men som aldrig rigtig gjorde sig som pladesælgende kunstner. En halv snes albums og to snese singleplader fik hun udsendt op gennem tresserne og halvfjerdserne uden nogensinde at komme til det store kommercielle gennembrud. Og det til trods for, at bl.a. BBCs discjockeys flittigt spillede hendes sange.

Til gengæld var der efterspørgsel på sangene fra andre kunstnere, bl.a. Scott Walker fra Walker Brothers. Og også som sangerinde var der bud efter hende. Ringo Starr, Dusty Springfield, Donovan, Long John Baldry, Pink Floyd og Alan Parssons var blandt dem, der fik glæde af hendes sangkunst.

Nu er hun ikke mere, men hendes smukke, ofte melankolske sange findes stadigvæk. Og det er stadigvæk muligt at høre hendes særprægede klare, varme stemme. Hvil i fred.

Love Song – Elton John & Lesley Duncan

Earth Mother

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

406 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62