Endnu et fund i tuben: Golden Dawn – amerikansk psychedelia

3. juni 2010

Som nævnt er det ikke usædvanligt med dubletnavne i rocken. Flere bands har oplevet at måtte skifte navn undervejs, fordi en anden gruppe allerede havde taget det. Herhjemme har vi fx et gruppe ved navn Kashmir, selv om der faktisk var et tresserband, der hed næsten det samme, nemlig Jørgen Thomsen & Kashmir.

For et par dage siden faldt jeg over det amerikanske tresserband Golden Dawn. De deler navn med et australsk black metalband (!) og et skotsk indie poprockband.

Golden Dawn blev dannet i 1966 i Austin, Texas, lavede et album “Power Plant” (International Artists), som udkom i 1968, hvorefter bandet gik i opløsning. Det er dog blevet gendannet i 2000 og indspillede album nr. 2 i 2006!. Golden Dawn, der bestod af guitarist og sanger George Kinney, Tom Ramsey (lead guitar), Jimmy Bird (rytmeguitar), Bill Hallmark (bas) og Bobby Rector (trommer) er interessant, fordi gruppens musik kan minde lidt om stilskaberne i The 13th Floor Elevators, som de i øvrigt delte plademærke med. Golden Dawn er kommet på cd og fortjener også i mine ører en renæssance.

My TimeThis Way PleaseEvolution – Every DaySeeing is BelievingI’ll Be Around

Skriv en kommentar

185 har læst indlægget