Vild ting ! Reg Presley – The Troggs – fylder 67

12. juni 2010

Reg Presley (t.v), som egentlig hed Reginal Maurice Ball (med det er jo et umuligt kunstnernavn), var frontfigur i det ret succesrige rockband The Troggs i tresserne.

Gruppen blev dannet helt tilbage i 1964 og hed oprindeligt The Troglodytes (Hulemændene). Et passende navn, for Reg og Co. spillede en elementær, ja ligefrem primitiv form for garagerock med enkle guitarriffs; og det var derfor forståeligt, at Larry Page – The Kinks’ manager på det tidspunkt – tog dem under sine vinger og sørgede for, at de fik deres første single “Lost Girl” på Pages eget pladeselskab, Page One Records.

Det store gennembrud kom et par år senere med Chip Taylor-sangen “Wild Thing“, der toppede i USA, England og andre lande i sommeren 1967. En meget enkel garagerocksang, der besad de simple kvaliteter, der skal til for at gøre den til en garagerockstandard for eftertiden. En iørefaldende melodi, et godt omkvæd, simple guitarakkorder, som enhver rask dreng og pige kunne gøre efter i familiens garage eller kælder, og så en tekst, som både drenge og piger i den spirende teenagealder kunne identificere sig med. Den var også et hit i Jørgen Mylius’ radioprogrammer.
Reg Presley er ikke nogen stor sanger, men han kunne skrive solide sange til bandet. Og hans signatur stod under andre af Troggs’ hits. “With A Girl Like You“, der indtog den engelske førsteplads i july 1966 og “I Can’t Control Myself“, som næsten gjorde kunststykket efter september samme år, var Regs sange. Hvor god en sangskriver han egentlig er, blev understreget, da Wet Wet Wet genindspillede “Love Is All Around” i 1994 og lagde beslag på den engelske topplacering i samtlige femten uger. The Troggs egen version nåede også top 10 i USA og Enland i 1967, og sangen er – som Wild Thing – blevet en popstandard, som flere kunstnere – inklusive REM – har lavet coverversioner af.
I 1969 var det slut for The Troggs. De havde ikke flere hits i ærmet, og gruppen gik i opløsning. De enkelte medlemmer forsøgte sig med solokarrierer. Reg udsendte albummet “Lucinda Lee” i 1969, men den kommercielle succes var fortid. Og forsøg på at gendanne The Troggs – det første allerede i året for bandets første opløsning – ændrede ikke på det forhold.
I dag træder Reg Presley så ind i pensionsalderen. Han er stadigvæk aktiv med The Troggs, som man kan se på bandets officielle hjemmeside, og han har kastet sig over udforskningen af paranormale fænomener, som fx de famøse cirkler i kornmarker. Regs studier har foreløbigt resulteret i bogen med den konspiratoriske titel Wild Things They Don’t Tell Us.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

313 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62