Look out here comes tomorrow.. The Monkees

16. november 2010

Ja, så var det denne fine popsangs tur til at dukke op i mit hoved uden synderlig anledning. Og for at det ikke skulle være løgn, faldt jeg over nedenstående sjove, tidstypiske video med lige netop den sang. Underligt nok kom dette potentielle hit, som er en af mine Monkees-favoritter, ikke ud på single, men var indlemmet på Monkees’ storsælgende andet album More of the Monkees fra 1967. Og så var det en af de sange, som Neil Diamond skrev til gruppen. To af de andre var allerede blevet hits, “I’m a Believer” (november 1966) og “A Little Bit Me, A Little Bit You” (marts 1967). At “Look Out” ikke kom på single, hang muligvis sammen med, at Monkees vadede i gode sange skrevet af ferme sangskrivere. På de første plader finder man navne som Goffin & King, David Gates, Carole Bayer Sager & Neil Sedaka, Tommy Boyce & Bobby Heart m. fl. Og så altså den unge Neil Diamond. Teksten afslører også, at den må være skræddersyet til Monkees og deres ungdommelige publikum, idet den handler om en ung mand, der er forelsket i to piger på samme tid – og oven i købet har erklæret dem begge sin kærlighed (hvor dum kan man være…) – og derfor frygter morgendagens komme, hvor realiteterne venter…

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

180 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62