Julemåneden 1963 – hitlister
3. december 2010
Julemåneden er begyndt, men jeg har besluttet, at jeg vil holde igen med julekoglerierne i bloggen. Dem er der nok andre, der kaster sig over. Men jeg fik lyst til at gå tilbage til 1963 – det første år, som ph.d. Henrik Smith-Sivertsens udmærkede hitlisteregistrant www.danskehitlister.dk dækker – for at se, hvad danskerne blandt andet lagde ører til i den søde juletid. Er der noget jul over disse lister?
Ikke rigtigt. I uge 48 – denne uge for 47 år siden – topper Elvis Presley med filmsangen “Bossa Nova Baby” (fra Fun in Acapulco) og bliver liggende på førstepladsen også ugen efter.
Noget af det sjove ved disse lister – for sådan en halvgammel blogger som mig – er genopdagelsen af sange og melodier, man næsten havde glemt. Som fx Jørgen Ingmanns version af “Drina March” – “Marchen til Drina” – som overtog førstepladsen efter Elvis i uge 50 og blev der den efterfølgende uge – i juledagene. Melodien, som også The Shadows og deres svenske modstykker, The Spotnicks, havde på repertoiret, er en serbisk, patriotisk sang fra Første Verdenskrig, komponeret af Stanislav BiniÄki for at mindes slaget ved Cer, hvor serberne udkæmpede et blodigt slag med den østrig-ungarske hær. Sangen blev også del af soundtracket til Žika Mitrovićs film “March of the Drina”. Og det er nok her, vi finder inspirationsgrundlaget for Ingmann og Shadows udgaver.
I årets sidste uge – 52 – afløses Ingmann af den hollandsk-svenske pige – Suzies debuthit “Johnny Loves Me“, der er skrevet af ingen ringere end Larry Finnegan. Ret meget mere blev det ikke til for Suzie, der siden giftede sig med en af guitaristerne bag ABBA (Mike Watson).
Men tilbage til de sange, der er gået lidt i glemmebogen (for både Elvis og Suzie befinder sig i min pladesamling…). I uge 48 finder man på en 13. plads den italienske skuespillerinde og popsangerinde Rita Pavone med “Cuore” . Ved genhør kan jeg godt huske den, men også godt forstå, hvorfor den gik i glemmebogen. Ugen efter finder man The Honeys’ surfopdaterede fortolkning af en Stephen Forster-sang “Surfing Down The Swanee River . The Honeys var Brian Wilsons opfindelse, en slags kvindeligt modstykke til surfgruppen Beach Boys. Brian leverede sange til trioen og producerede også deres plader. Interessen skyldtes ikke alene det musikalske projekts mulighed, men også den kendsgerning, at Brian havde datet den ene af pigerne, Marilyn Rovell, og siden giftede sig med hende. De to andre i gruppen var Marilyns søster Diane og kusinen Ginger Blake. The Honeys blev forståeligt nok en del af inderkredsen omkring The Beach Boys. De var med på turnéer og sang også backing på Beach Boys-plader, fx på sangen “Be True To Your School“. Pigerne lagde også stemmer til Jan and Dean. The Honeys forsvandt, da surfbølgen ebbede ud, men nåede at få en række mindre hits, fx “Shoot The Curl” og “Pray For Surf”.
I uge 50 finder man Rita Storm og hendes modsang til Bjørn Tidmand “Brænd mine breve”. Titlen er meget passende: “Jeg har brændt dine breve”. Selv om jeg skraber min hukommelse vil sangen ikke dukke op, og den er heller ikke at finde på YouTube. Tidmand lå i øvrigt nr. 1 i ugen op til julemånede og blev liggende på listen helt frem til uge 6 i 1964. Rita Storm fik fire uger med en 13. plads som højeste placering. Det forklarer – måske – hvorfor den er gledet ud af min erindring…
I juleugerne finder man også Gitte Hænning i selskab med den slikkede, tyske stjerne Rex Gildo, som tog sit eget liv, da karrieren og ungdommen gik på hæld. Vom Stadtpark die Laternen var den eneste tyske sang i de uger. Og forklaringen er nok Gitte Hænnings medvirken. Denne sang er ikke gået i min glemmebog, for jeg blev stopfodret med tysk Unterhaltung i de tidlige tressere, og parret Gitte & Rex var store i Tyskland (og i sladderpressen).
Slående er det, at julesange brillerer ved deres fravær på listen. Vi befandt os i en tid, før julehit-opsamlingerne blev genoptrykt i det uendelige…
