1971: Culpeper’s Orchard

6. februar 2011

Hvor Skousen og Ingemann havde held i sprøjten med deres klassiker Herfra hvor vi står, så var det ikke tilfældet med en anden debutant fra samme år. I hvert fald ikke målt med en kommerciel og salgsmæssig målestok.
I marts ’71 udkom Culpeper’s Orchard, debuten fra bandet af samme navn. Pladen var indspillet i 1970. Culpeper’s Orchard bestod af Cy Nicklin, der allerede var en navn i kraft af sin tid i folktrioen Cy, Maia & Robert og i beatgruppen Day Of Phoenix, guitaristen Nils Henriksen (Beefeaters), bassisten Michael Friis og Rodger Barker (Ham, Art Collection).
Dag Erik Asbjørnsen betegner i sin guide til europæisk progressiv rock – Scented Gardens of the Mind – pladen som noget af det fineste skandinavisk rock har præsteret af progressiv rock og sammenligner musikken med navne som Crosby, Stills & Nash, The Beatles (!), Led Zeppelin og Jethro Tull. Man kunne føje flere associationer til. I hvert fald er der tale om en uhyre varieret plade, hvor en lang række musikalske inspirationer legeres til Culpeper’s Orchards unikke sound. Pladen blev første gang udsendt på cd i 2001 og er blevet genudsendt i boks 1 af boksserien Dansk Rock Historie.
Genhørt her i fyrreåret fremstår pladen så frisk som nogensinde med sine ni iørefaldende sange, der blev fremført et mere end kompetent band, der satte en ny standard for, hvad dansk rock kunne præstere. At pladen – lige som gruppens øvrige – ikke solgte mange meter dengang, opvejes til dels af, at gruppen siden har opnået kultstatus og deres plader har været – og til dels stadigvæk er – efterspurgte samlerobjekter for feinschmeckere.

Ode to Resistance

Your Song & Mine

Mountain Music part I

Tea Party for an Orchard

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

854 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62