Alison Krauss fylder 40
22. juli 2011
I morgen fylder den amr. bluegrass- og countrysangerinde og fiddlespiller Alison Krauss 40 år.
Alison Maria Krauss blev allerede som barn introduceret til musikkens verden. Hendes velmenende mor mente, at Alison skulle have noget at gå op i ved siden af sport, og som femårig gik hun derfor til klassisk violinspil. Som 8-årig deltog hun i div. talentkonkurrencer, og allerede 10 år gammel havde hun lavet sit eget band. Tretten år gammel vandt hun en konkurrence i fiddle ved Walnut Valley Festival og blev udråbt til at være det mest lovende talent, man kunne opdrive i hendes hjemegn, Midwest USA.
Det var også ved den slags festivaler, Alison kom i kontakt med de musikere – bla. Dan Tymiski – der blev en del af Union Station, som har backet hende op siden hen.
Krauss pladedebuterede 14 år gammel med albummet Different Strokes, som kom på en lille uafhængigt selskab. Og indspilningen af den førte til en pladekontrakt med Rounder Records samme år. Det var her albummet Too Late to Cry blev indspillet sammen med Union Station. Selv om Union Station backer Krauss op, regnes den for at være et soloprojekt og Krauss’ egentlige pladedebut. Rounder Records-kontrakten krævede, at hver anden plade fra Krauss skulle være solo og de andre gruppeprojekter. Og sådan blev det, selv om forskellene mest ses på coveret.
I 1989 kom Two Highways og i 1990 I’ve got that old feeling. Hhv. gruppe- og soloplade.
Det egentlige gennembrud til et større publikum kom med fællesprojektet Everytime You Say Goodbye i 1992. Hun fik en Grammy for årets bedste bluegrassplade, og kun 21 år gammel blev Alison indlemmet i coutrymusikkens allerhelligste, Grand Ole Opry. som den første bluegrasskunstner i mere en 29 år.
I 1995 udsendte pladeselskabet den vellykkede opsamlingsalbum Now That I Found You, som består af nogle af Krauss bedste ældre indspilninger og coverversioner af kendte sange som Beatles’ “I will“, Foundations “Baby Now That I’ve Found You” og Bad Companys “Oh Atlanta“. Pladen, der demonstrerede Alisons oplagte talent, viste også det store pladekøbende publikum, at hun nok var bluegrasskunstner men også forstod at brede sig langt ind i mainstreamsegmentets smagsorientering sådan rent repertoiremæssigt. Pladen levede op til sin titel: Krauss havde fundet publikum for alvor, og det kastede dobbelt platin af sig. Og siden har Alison udsendt en god håndfuld plader, der alle er resulteret i guldpladesalg.
Ved siden af sin solokarriere og samarbejdet med Union Station har hun samarbejdet med en lang række kunstnere, bl.a. Cox Family og Robert Plant, som hun har indspillet succesfulde plader med. Men også folk som Dolly Parton, Crosby, Stills & Nash, Suzy Bogus m.fl. har nydt godt af hendes evner som fiddlespiller og backingsangerinde.
Hvis der er nogen, der kan løfte arven efter de store, dominerende countryorienterede sangerinder fra tresserne og halvfjerdserne (Dolly, Linda Ronstadt, Emmylou Harris), så er det Alison Krauss med sin unikke englestemme og formidable fiddlespil.
