Sugar Pie DeSanto – amr. tresser-R&B

27. juli 2011

Jeg faldt lidt tilfældigt over dissee herlige optagelser fra 1964 med R&B-sangerinden Sugar Pie DeSanto. Optagelserne må stamme fra The American Folk Blues Festival Tour, som hun deltog i netop det år i Europa – og som gjorde hende ret så populær, ikke mindst på grund af hendes levende sceneoptræden.

Sugar Pie – hvis borgerlige navn er Umpeylia Marsema Balinton – blev født i 1935 og begyndte sin sangkarriere i midten af halvtredserne, hvor hun turnerede med The Johnny Otis Revue. Det var kapelmesteren, der gav hende kælenavnet Sugar Pie. I 1959 skiftede hun til The James Brown Revue, hvor hun var et års tid.

I 1960 fik hun sidste største hit med “I Want To Know“, som hun indspillede sammen med sin daværende mand Pee Wee Kingsley. Den nåede op på en fjerdeplads på Billboards R&B liste. I årene efter havde hun kontrakt med Chess Records, hvor hun indspillede en række singler, hvoraf “Slip-In Mules (No High Heel Sneakers)” blev det største hit med en 48. plads på R&B-listen.

Den største succes fik hun i 1965, hvor hun indspillede sangen “Do I Make Myself Clear” sammen med barndomsveninden Etta James. Den blev nr. 10 på singlelisten. Sangen var skrevet af Sugar Pie DeSanto og Shena DeMell, som Sugar Pie arbejde sammen med om sangskrivningen i de år. Der er ingen tvivl om, at det er Etta, der trækker det store læs på pladen. Og denne kendsgerning afslører nok i virkeligheden, at Suger Pie ikke havde nogen stor stemme. Ikke desto mindre er hun et interessant eksempel på tidlig tresser-R&B fra USA. Og optagelserne ovenfor viser en kunstner, der virkelig forstod at ‘sælge varen’ og få den ud over scenekanten. Hun må bestemt have været en oplevelse. Og måske et bevis på, at nogle kunstnere gør sig bedst i koncertsituationen…

DeSanto fortsatte med at indspille musik efter successen med Etta James, men ingen af hendes indspilninger slog stort igennem.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

193 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62