Karen Dalton – 1966
5. januar 2012
I slutningen af denne måned udkommer albummet med den beskedne titel "1966", som selvsagt henviser til det år, hvor indspilningerne blev foretaget. Demoindspilningerne. I 1966 tog Carl Baron sin båndoptager med til Karen Daltons afsidesliggende hytte i Summerville, Colorado, og det lykkedes ham at dokumentere, hvordan det lød, da Karen og vennen Richard Tucker øvede sig op til en forestående optræden. En blanding af sange af Fred Neil (‘Other Side To This Life’) og Tim Hardin (‘Reason To Believe’ og ‘Don’t Make Promises’), blandet op med traditionelle sange.
Der er altså tale om hidtil uudgivne demoindspilninger. Men det skal man ikke lade sig narre af. For stort set alt, hvad der er udgivet med Karen Dalton lyder, som var det demooptagelser. Forstået på den måde, at de har den der nøgne, rå, umiddelbare karakter, som demoindspilninger i bedste fald har.
I sine fine autobiografiske krøniker fortæller Bob Dylan, at han mødte Karen Dalton, da han sammen med mange andre befandt sig i Greenwich Village i tresserne og forsøgte at slå igennem. Han optrådte et par gange sammen med hende på Cafe Wha? ‘Hun var min foretrukne sanger på det sted. Hun lød som Billie Holiday og spillede guitar som Jimmie Reed’. Det kan godt være et åg at blive sammenlignet med Billie Holiday. Men i Karen Daltons tilfælde passer sammenligningen faktisk meget godt. Ikke, fordi stemmerne ligner hinanden (det gør det, men ikke så meget igen), men fordi Daltons stemme besidder en tilsvarende sårbarhed og emotionel transparens.
Karen Daltons skæbne var krank. Hun døde efter sigende på gaden i New York, af de følgesygdomme, man får, når man har AIDS. Hun havde også haft store problemer med alkohol og stoffer – og var en sky person.
Jeg har omtalt Karen Dalton flere gange i min weblog og gør det gerne igen. For hendes musik sætter al anden musik i relief, sådan som god musik gør. Smuk, hudløs, ufiltreret er hendes sange en påmindelse om, hvorfor man overhovedet gider at lytte til musik. En påmindelse om, at hvis en musiker har noget på hjerte, en portion talent, så behøver man ikke mere end stemmen og en akustisk guitar for at skabe noget stort.
