Carole King fylder 70
9. februar 2012
Det er ikke muligt at forbigå sangskriveren, sangeren og musikeren Carole Kings 70-års-dag. Hendes betydning for populærmusikken i tresserne og halvfjerdserne har været markant. Dels i kraft af sangskrivningen sammen med kollegaen Gerry Goffin, som leverede det ene pophit efter det andet, og dels hendes egen solokarriere – og ikke mindst megasællerten Tapestry.
I forbindelse med fødselsdagen genudgives en god håndfuld af hendes album. Carole King Pearls: Songs of Goffin and King (opr. Capitol, 1980), Simple Things (Capitol, 1977), Touch the Sky (Capitol, 1979) og Welcome Home (Capitol1979) kommer alle på Rockingale/Concord, som Carole King selv har lod og del i.
Og dagen er måske også en passende anledning til at gøre opmærksom på de andre plader. For det er åbenbart svært for kronikører at beskæftige sig med Carole King uden at fremhæve bedrifterne med Goffin og så Tapestry-albummet, der ikke bare blev et hovedværk for King men nærmest det ultimative muskalske udtryk for Peace-Love-and-Understanding-generationens mere eller mindre forliste drømme og aspirationer.
En af de oversete og undervurderede album er debutpladen med den beskedne titel Writer (1970). Dette album er med Rolling Stone-anmelderen Jon Landaus ord “en velsignelse”. Det kan godt være, at produktionen af pladen var mere sparsom og at lyden trængte til et ansigtsløft (som kom med senere udgaver – min CD-udgave er fra 2008 ), men sangene har samme høje niveau som dem, man kender fra Tapestry.
Forskellen er måske, at Writer-sangene ikke rummer oplagte singlehitliste-sange som “Will you love me tomorrow”, “You’ve got a friend”, “It’s to late” og “I Feel The Earth Move” – der alle toppede derovre på den anden side af dammen – og andetsteds. Det skulle da lige være Kings egen bedårende og enkle udgave det gamle hit “Up on the Roof”, som afslutter albummet. Men den havde jo været et hit…
Men ellers er det et album, der ikke står tilbage for Tapestry. Smukke, emotionelt bevægende, let melankolske sange, stærkt vanedannende og iørefaldende melodier er de alle til hobe. Og så er der Carole Kings stemme oven i – og den har jeg aldrig kunnet stå for.
