Glen Campbell og Jimmy Webb in session..

16. august 2012

Et perfect match. Det er, hvad konstellationen af sangeren og musikeren Glen Campbell og sangskriveren og musikere Jimmy Webb er – eller rettere var. For Glen Campbell har som tidligere beskrevet sagt farvel til musikbranchen på grund af sin Alzheimersygdom.

De to kunstnere, der ellers på mange måder var et umage par – Glen Campbell var nærmest indbegrebet af en korthåret all-american-boy, konservativ, gudsfrygtig og med hang til countrymusik og Jimmy Webb et langhåret barn af den flyvske sentressere – men musikalsk gik i spænd som Hans og Grete og Gøg og Gokke. Jimmy Webbs bevægende, smukke og fortællende sange passede som fod i hose til Campbells maskulint-følsomme stemme. Sange som “Bye the time I get to Phoenix”, “Wichita Lineman” og “Galveston” leverer beviserne.

Samarbejdet mellem de to har strukket sig helt frem til Campbells seneste – og sikkert sidste – album Ghost on the Canvas, hvor Campbell fortolker sangen “wish you were here”. Cirka 40 sange er det blevet til ialt.

I strømmen af genudgivelser og arkivudgivelser fra pladeselskaberne kommer der snart CD/DVD-udgivelse, der belyser samarbejdet mellem Campbell og Webb. Glen Campbell and Jimmy Webb in session… hedder den og består af optagelser fra en canadisk tv-udsendelse fra 1988.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

203 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62