209 – Fused & Confused – mellem pop og avant-garde

27. november 2012

Bag musikprojektnavnet 209 gemmer sig kunstnren Christian Hansen, der har en fortid som forsanger i det lovende rockband Dial Zero. Dial Zero nåede ikke at indfri alle de løfter, de gav, men Christian Hansen er vendt tilbage til musikken med albummet”Fused and Confused” efter i en periode at have fordybet sig i billedkunsten – i form af video- og installationskunst (mere her).

Det er en finurligt album, 209 har udsendt. Et album, der befinder sig et sted mellem behagesyg, dansant pop og avant-garde, der vil have lytteren til at løfte øjenbrynene og tænke sit. Efter sigende er sangene blevet til på et billigt Casio keyboard. Og det forklarer måske den popenkelhed, der er over sangene. Men med hjælp fra Anna Rosenkilde og Frederik Schumann (hhv. keyboards og trommer) har de melankolske sange (ja, kærligheden…den uopslidelige.. er med igen) fået et løft, der forsyner sangene med en ambience af nærvær og magi. Der er en avantgardistisk stemning over disse sange, som leder tankerne hen på fx Brian Enos lydlandskaber, uden sammenligning i øvrigt.

Fused & Confused er et velkomment udspil i en tid, hvor det tematiske album måske er en døende race, og hvor den kommercielle mainstreampopsang måske dominerer mere end nogensinde før. Hermed anbefalet.

Smagsprøve: Echoes

209. Fused & Confused. Produceret af: Frederik Schuman og 209. Musiksmag. 2012. Udkom d. 25. november.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

326 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62