Fødselsdage på falderebet – Andy Summers, Paul Westerberg og Burton Cummings

31. december 2012

Mange af musikudøverne fylder år her på falderebet. Guitaristen Andy Summers – kendt fra The Police – fylder 70, Paul Westerberg – The Replacements – fylder 53, Patti Smith fyldte 66 år i går og – Burton Cummings, der var forsanger, tangentspiller og sangskriver i det canadiske rockband Guess Who i de gyldne år 1965-1975, fylder 65 i dag.

The Guess Who var et band, jeg lyttede meget til i halvfjerdsernes start. Oprindeligt hed gruppen Chad Allan & The Expressions, men da de skulle udsende deres første single – en kopiversion af Johnny Kidd & The Pirates’ "Shakin’ All Over" – fandt pladeselskabet på at omdøbe gruppen til The Guess Who? i et forsøg på at skabe interesse omkring mystificeringen (og derved sælge nogle flere plader…). Marketingstrategien virkede vist ikke særlig godt, men singlen blev et lokalt hit i Canada – og navnet blev hængende ved gruppen. Cirka på samme tidspunkt – i 1966 – kom Burton Cummings med og overtog forsangerrollen i gruppen.

Som mange engelske og amerikanske bands dengang levede Guess who højt på coverversioner og på at lægge sig op ad lyden fra The British Invasion. Det kastede en række lokale hits af sig, men uden for Canada fik gruppen ikke den store opmærksomhed. Til gengæld havde de det held, at de blev husorkester i ungdomstvprogrammet Let’s go!, hvor de spillede tidens hits – og også egne hjemmelavede sange.

I slutningen af tresserne ændrede Guess Who stil. Med Burton Cummings og Randy Bachman (senere: Bachman, Turner Overdrive) gik gruppen væk fra British Invasion-inspireret pop i retning af en powerpoprock med elementer af soul og jazz. Og i 1968-60 kom det enedelige gennembrud med albummet Wheatfield Soul, der indehold hitsinglen "These eyes", som faldt i amerikanernes smag og endte på den amerikanse top 10. året efter indtog Guess Who for første og eneste gang førstepladsen i USA med sangen "American Woman", der er blevet en rockklassiker og nærmest er blevet bandets kendingsmelodi. Med Burton Cummings i forgrunden som vokalist. Cummings var – efter min beskedne mening – en af de bedste mandlige rocksangere i første halvedel af halvfjerdserne.

Successen fortsætte frem til 1975, hvor gruppen gik i opløsning – og Cummings fortsatte en succesfuld solokarriere, der senest resulterede i albummet Above the Ground fra 2008. The Guess Who har været gendannet flere gange siden 1975 og Cummings har spillet sammen med Bachman i the Bachmann-Cummings Band.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

162 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62