Fleetwood Mac spiller i Hernings bankboks…

4. februar 2013

Det ligner næsten en tanke, at det legendariske band Fleetwood Mac (vers. 2.0) til oktober gæster Jyske Bank Boxen i Herning. For – alt andet lige – så må et af motiverne for turen over dammen være ussel mamon.

Sidst de var i landet havde jeg den blandede fornøjelse, at opleve truppen indtage københavnske Parken. Det var ikke en oplevelse, jeg fik lyst til at gentage. Til trods for, at jeg ellers betragter mig selv som inkarneret fan af gruppen – både i den oprindelige bluesudgave og den med Buckingham, Nicks og Christine McVie. Sagt på en anden måde: Jeg agter ikke at drage til bankboksen ude på heden…

Jeg har fulgt Fleetwood Mac gennem årene, men jeg synes, de tabte kunstnerisk højde efter kraftpræstationen med dobbeltalbummet Tusk fra 1979, som jeg holder meget mere af end bandets hovedværk Rumours. Selv om der da var lytteværdige sange på de efterfølgende plader, så forsvandt magien.

I øvrigt er det i år fyrre år siden det originale Fleetwood Mac udsendte deres syvende album Penguin. Det kan vi måske vende tilbage til…

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

228 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62