Kærlighedshuset er tilbage: The House of Love – She Paints Words In Red

7. februar 2013

Indie-bandet The House of Love, der fik navn efter en roman af Anais Nin (Spy in the house of love), blev dannet i 1986 af Guy Chadwick (tidl. Kingdom). Ved hjælp af en annonce i Melody Maker fik han rekrutteret guitaristen Terry Bickers, sangerinden Andrea Heukamp og bassisten Chris Groothuizen. Ideen var at skabe et band, der lød lidt af Velvet Underground og havde pigevokal i forgrunden. Resultatet blev en poprock med ringlende, psykedeliske guitarer og en række fine popsange,begyndende med debutsinglen “Shine on”, der udkom på Creation Records i 1987.

Men først med bandets tredje single “Christine” fra 1988 kom et egentlig kommerciel gennembrud. I mellemtiden var sangerinden Heukamp stået af, hvilket var et smerteligt tab for gruppen, selv om hun fortsatte med at synge i studiet. Og bandet fik indspillet debutalbummet The House of Love, der udkom i 1988.

1988 var i det hele taget et godt år for The House of Love. Bandet blev af musikpressen udskreget til at være det nye store navn efter U2, og bandet skiftede fra det lille Creation Records til Fontana Records. Men der var også opløsningstendenser i bandet. De obligatoriske ‘kunstneriske uenigheder’ blandet op med et ekskalerende forbrug af kemiske substanser. Og disse problemer var med til at gøre Fontana-perioden til en blandet fornøjelse. Problemer med produceren gjorde også, at udsendelsen af det andet album trak gevaldigt ud. I 1990 lykkedes det dog at få den udsendt, og pladen blev en pæn succes. Samme år udsendtes opsamlingsalbummet A Spy in the House of Love, der bestod af B-sider og andet fra overskudslageret.

Endnu et par album blev det til, inden gruppen i 1993 gik hver til sit. Babe Rainbow kom i 1992, og året efter kom Audience with a mind.

House of Love blev aldrig det helt store kommercielle nummer, men hørte indiskutabelt til eliten af indiebands i det årti, der gik fra midten af firserne til midten af halvfemserne.

I 2003 fandt medlemmerne sammen igen, bilagde gamle stridigheder og udsendte et nyt album Days Run Away, der blev ganske pænt modtaget af musikpressen. Den bliver til marts fulgt op af albummet She Paints Words in Red. I den forbindelse er der udsendt en video til den indledende sang – og singleudspillet – fra albummet. Og det lover godt for det nye album.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

189 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62