Lidt musik i dagens anledning: Edgar Broughton Band – live

13. marts 2013

Rigtig fest bliver det ikke til på sådan en almindelig arbejdsdag (selv om Beatles forudsagde det!), men lidt god musik er der altid plads til. Og jeg griber ned i posen af obskure, gode plader og falder over Edgar Broughton Bands liveplade Live hits harder! fra 1979. Pladen dokumenterer bandet på et tidspunkt, hvor opløsningen af gruppen var forestående. Det skete i 1979, og pladen blev indspillet i 1976. Edgar Broughton Band startede, som mange andre grupper dengang, som bluesband, men lod sig rive med at den strøm, der blev påhæftet tillægsord som ‘psykedelisk’, ‘progressiv’ osv. – og blev (i mine ører) et af de mest interessante, mørke rockbands i den periode. Gruppen fik en solid kultfanbase, men slog desværre ikke rigtig igennem til det store publikum. 
Live hits harder! fik knubbede ord med på vejen af kritikerne, der anså pladen for at være et skuffende monument over et band, der havde fremtiden bag sig. Jeg deler ikke vurderingen og synes, at pladen er en lille perle i serien af fine livealbum fra halvfjerdserne. Skammeligt overset, men ikke desto mindre. 

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

114 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62