DR2 viser Midnight Cowboy
12. august 2007I strømmen af ulidelige gen-genudsendelser af film dukker der enkelte sjældenheder op. Således viser DR2 den fremragende John Schlesinger-film Midnight Cowboy fra 1969 med Jon Voight og 70-års-fødselaren Dustin Hoffman i nogle af deres karrierers højdepunkter. Den vises kl. 18.10. Filmen er et ramsaltet billede af den amerikanske drøm, men også en film om menneskelighed på bunden af samme drøms virkelighed.