CAPAC anbefaler: Suns of Satan – Sidespring

5. juni 2013

Bag det diabolske navn Suns of Satan gemmer sig duoen og ægteparret KristineBjørgMarkussen og Jeppe Søndergård Knudsen fra Aarhus. Kristine er komponisten til albummet Sidespring og sammen med Jeppe har hun produceret det samlede resultat. De ialt ni sange er – når man skærer ind til benet – renlivede popsange. Enkle, indbydende og let afhængighedsskabende små popsange, der dog er vævet ind i lydbilleder, frembragt med diverse keyboards, guitarer etc. Sammen med Kristine Bjørks ungpigelyse stemme skaber udenomsværkerne et let og luftigt lydunivers, der står vældig godt til popsangene og deres enkle, naive tekster. Teksterne er på dansk og holder sig til det hverdagsnære og -enkle som fx i denne lille sang om at være en lille familie “Dig og mig og os”:

se engang hvordan det blev
en helt ny verden af liv
det blev dig og mig og os
dig og mig og os
det var dig der voksed i mig
det blev større i mit hjerte
det var dig og mig og os
dig og mig og os

Sidespring skriver sig flot ind i rækken af fine, dansksprogede poprockalbum, der kommer i disse år, og med sine fine, sprøde, feminine popsange fortjener denne plade at få lige så mange lyttere som de andre plader, der allerede har indtaget radiostationernes og pladelytternes playlister. Det er en plade, der på mange måder passer som fod i hose tli den sommer, vi omsider har fået. Hermed anbefalet. 

Suns of Satan. Sidespring. Father figure Records. Udkom d. 3. juni – digitalt og på vinyl.

 

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

221 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62