The Troggs – stenalderrock

9. september 2007

Frøknen er som sagt glad for musik. Og nu vakler hun mellem at gå til klaverspil og at lære at spille på bas. El-bas, som hun siger. Så kan hun være med i et band. Og vi snakker lidt om, hvor god, man skal være for at spille i et band. Og tynget af erindringen fortæller jeg hende, at i pigtrådsdagenes opblomstring var der et hav af bands, der spillede – også med succes – selv om de ikke var dygtige musikere, for nu at sige det pænt. Og så er det, jeg kommer i tanke om The Troggs – “hulemændende” – der altid blev fremhævet som eksempel på et band, der havde en “dårlig” forsanger og i øvrigt spillede dårligere end de tidlige Kinks… Ikke desto mindre – eller måske på trods af manglende håndelag – fik gruppen et par gevaldige hits, der nærmest er blevet tresser-klassikere: Wild Thing og With A Girl Like You. Plus flere andre lytteværdige hits.
Det kan da godt være de ikke er verdens bedste musikere, og at Reg Presley ikke er den bedste vokal under vorherres himmel, men jeg holder nu meget af deres energiske og passionerede popsange.
Gruppen blev dannet i 1966 og kom i bås sammen med The Kinks. Og de spiller, så vidt jeg ved, stadigvæk. Her er det i et optagelse fra svensk tv – fra dengang:


Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

415 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62