Capac anbefaler lidt nyt dansksproget musik – med Morten Fischer Sivertsen

26. juni 2014

1ooo.MortenSiv

Der er grøde i den dansksprogede rock, som man vil vide, hvis man følger med i musikpressen og i denne lille blog. Og et nyt eksempel pÃ¥ det er den unge sangskriver Moren Fischers nye EP, der følger i sporet pÃ¥ (og inkluderer) to singler – “Forhekset i København” og “Amar Søn”. Fischer lægger sig i kølvandet pÃ¥ de store dansksprogede sangskrivere – fx CV Jørgensen og Steffen Brandt – men holder sig i det spor, hvor den mundrette, uprætentiøse sprogbrug er i højsædet i nogle sange, der helt konkret udspringer af den københavnervirkelighed, som sangskriveren er immigreret til. De to foreløbende singler eksemplificerer ganske godt, hvor Fischers styrke ligger. I et lille snapshot af virkeligheden i form af et portræt af en amagerkaner (“Amar Søn”) eller en skæv kærlighedshistorie (“Forhekset i København”), der ikke fornægter, at den stÃ¥r i afgrundsdyb gæld til Bent Fabricius-Bjerres gamle filmsang “Forelsket i København” (fra filmen af samme navn, 1960). Og musikken er melodiøs, uptempo poprock, der heller ikke kan spille sig ud af en forgældethed til de foregÃ¥ende mange Ã¥rtiers fængende rockmusik, fra 1950’erne og frem sÃ¥dan cirka.

Nu kan vi så gå og vente på, at Morten tager sig sammen til at lave mesterstykket i form af et helt album. Og i mellemtiden kunne vi så passende opleve ham på de danske musikscener rundt omkring. Fischer er et velkomment, frisk, ungdommeligt tilskud til den vigtige dansksprogede pop- og rockmusik. Velkommen.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

493 har læst indlægget
15,019