Capac anbefaler: Line Bøgh – Something else and something else and something else again.
24. marts 2015
I oktober 2013 havde jeg fornøjelsen af at omtale Line Bøghs debut-EP Det er os som er farverne over byen. Og jeg hæftede mig især ved Lines kønne, fine feminine stemme og ved hendes evne til at lave nogle tekster, der uden at blive søgt litterære kunne reflektere over almindelige erfaringsbundne oplevelser og problemer.
Og det er lidt det samme positive indtryk, jeg har fået af Lines nye langspiller med den lange titel Something else and something else and something else again. Og Line Bøgh bruger mange ord. Ingen tvivl om det. Ordrige tekster, der ynder gentagelsen og smidigt væver oplevelser af følelser og tilstande. Som fx i den indledende sang “We all wanna fall in love”:
We always want what we can not have
We’re always drawn to the unknown
To the unfamiliar faces
And traces of old dreams
We will always want to change places
Although we know that every new love
just turn out to be another guy
In another apartment
With another sink full of dirty dishes.
Osv.
Ordmættet beskrives det rastløse menneskelige begær, hvor jagten på en drøm viser sig at blive en gentagelse af det gammelkendte i mødet med en beskidt virkelighed med en daggammel opvask i køkkenvasken. Line Bøghs tekster ligner de klassiske poptekster ved at være forankret i en konkret sanselig hverdagsrealitet. Samtidig løfter de sig eftertænksomt over det sanseligt-konkrete og bliver dybt personlige historier om livserfaringer. Der er for mig ingen tvivl om, at vi i Line Bøgh har en kvindelig kunstner, der hæver sig over mainstreampoppens alt for blanke banalitet.
Samtidig er sangen utvivlsomt popsange. Line har sans for at skrue meget melodiøse sange sammen, der som god pop er forførende for lytteren. Ikke banal sing-a-long-radiopop, men voksen pop, der bevæger lytteren og trækker ham/hende ind i teksternes fascinerende univers.
På coverfotoet ser vi en ung, blond pige, der på en kridhvid baggrund kigger eftertænksomt bort. Og på den måde illustrere den enkle cover ganske godt, hvad pladen byder på. Moderne, voksen pop med eftertænksomme, feminine tekster. Og Line bliver på fineste vis backet op af et lille hold musikere, der forstår at skabe en luftig, klar stemning omkring de 10 popsange.
Den nye plade burde sikre Line Bøgh et gennembrud til en ny lytterskare af voksne pophoveder. Det ville kun være retfærdigt. Hermed anbefalet.
Line Bøgh. Something else and something else and something else again. Eget forlag. Udkom i går.
