Fjendebillede: Al-Quada
5. februar 2008
I den forgangne uge var der en nyhed fremme i medierne, som gjorde indtryk på undertegnede. Det forlød, at Al-Quada-sympatisanter havde brugt to kvinder med Downs Syndrom som selvmordsbombere. Til historien hører også, at bomberne, der forårsagede voldsomme ødelæggelser, blev udløst af bagmænd – der befandt sig på sikker distance. Min tanke var straks: Hvor nedrig kan man være? Hvor ondt kan mennesket være?
Og det var måske også det budskab, der skulle sendes ud i verdenssamfundet. For medens jeg så småt overvejede at skrive et harmdirrende indlæg til min blog, så var der et eller andet der skurrede i mine ører eller nagede mit sind. Kunne der være tale om et propagandatrip – et lige så nedrigt og ondskabsfuldt taktisk pus? Ville Al-Quada-krigerne ikke kunne gennemskue, hvilken effekt sådan en handling ville få i offentligheden? Og så videre. Mistanken blev bekræftet, da jeg hørte journalist Lars Møller Rasmussen – på DRs Orientering – stille og roligt demontere troværdigheden af denne grimme nyhed. Her blev der skabt fundamental tvivl om rigtigheden af nyheden, og meget pegede på, at nyheden skulle være en brik i det nye billede af Irak-situationen, som den amerikanske administration ønsker at skabe: At det går fremad for amerikanerne og at modstanderne er på tilbagetog. Lyt selv.
Endnu engang må man erkende, at medierne – i hvert fald de hurtige nyhedsmedier – er blevet et gidsel i den moderne krigsførelse. Og det er klogt at være skeptisk og afvente eftertankens arbejde.
