Leif Blædel, journalist – 85 år

5. februar 2008

Hjernen skrumper ind med alderen. Cirka 10%. Det er en uundgåelig udvikling. Kroppens almindelige forfald. Men det betyder ikke, at hjernen bliver ringere til det, den skal foretage sig. Tænke. Man kan fortsat tænke skarpt, klogt, kritisk osv. Man skal blot holde den i gang. Det er vigtigt. Den bliver lidt langsommere, men ellers kan den være med. Oven i købet med livets erfaring som ballast.
Et godt eksempel på en ældre hjerne, der fungerer upåklageligt, er Leif Blædels. Jeg har tidligere lovprist denne uortodokse, snusfornuftige – i positiv forstand – journalist, der altid har et skarpt blik for tidens politiske korrektheder og “sandheder”, og aldrig går af vejen for at stille ubehagelige spørgsmål eller tale myndigheder og beslutningstagere midt imod. Så sent som i denne forgangne weekend havde han en længere læseværdig artikel om en gammel bog og dens mulige betydning for nutiden. Blædel skriver for Weekendavisen og er en af grundene til, at man kan læse denne på mange måder forudsigelige, borgerlige avis, der i sit voliere rummer flere forstokkede, ideologisk forblændede journalister, men altså også en klarttænkende enegænger som Blædel (plus et par andre læseværdige skribenter). Stort til lykke til Leif. Håber han fortsætter til pennen falder ud af hånden på ham.

2 kommentarer

  1. Rengøringsmand kommentarer:

    Leif blædel .

    Efter arbejde 13 år fint arbejde, snyd han en mand for betaling af sne rydning.
    Han kalder sig rigtig dansker, til at under trykke de svageste.
    Når han har magten, han lyder ikke og er meget uhøfligt over for rengøringsmanden.

  2. capac kommentarer:

    @Rengøringsmand: Hvis du har noget at klage over, så henvend dig til manden selv.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

937 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62