Dagens musik er med: The Slits

16. februar 2008

Det er herligt, at man kan købe musik via internettet. Men en gang imellem kan jeg godt savne besøgene i de små ydmyge, men entusiastiske, pladebutikker i århus og København. Der er ikke mange af “mine” pladebutikker tilbage. Dandelion eksisterer stadigvæk her i århus, men ellers er de væk allesammen.
En overgang lå der en lille butik i Ny Munkegade, bestyret af bassisten i The Intellectuals (Brian). Her købte jeg en del musik. Og jeg kan huske en dag, hvor jeg var derinde, så ville Brian lige spille noget nyt for mig på den grammofon, der stod bag ved disken. Det var debutpladen – Cut – med The Slits.
Revnerne var et rent pigepunkband, der blev dannet i ’76 af Ari Up (Arianne Forster), Palmolive (Paloma Romera, der senere gjorde sig i The Raincoats), Viv Albertine og Tessa Pollitt. I starten af deres karriere levede de helt op til punkrockens flabede, vrængende musikalske attituder og leverede en medrivende og fængende punk-rock.
Debutpladen – som ovenstående billede prydede – kom i 1979 på det førende plademærke Island og gjorde indtryk på anmelderne. De fik også en behjertet fan hos trendsætteren, discjockeyen John Peel, der optog nogle berømmede optagelser med de fire, unge damer.
Allerede med deres andet album Return of The Giant Slits fra 1981 var den kreative flamme ved at dø hen.
Sprækkerne kom nok til at stå lidt i skyggen af tidens førende navne, fx The Clash og The Buzzcocks. Måske, fordi det var et pigeband. Måske, fordi de ikke forstod at sælge sig selv godt nok. Who knows. Men de er stadigvæk værd at lægge ører til. Frække, forfriskende, forførende og uforfærdede var de. De blev i øvrigt gendannet i 2006.

Typical Girls (single fra 1979)

The Slits – en film fra 78

Spend Spend Spend

The Slits giver koncert i Paris, 2007

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

195 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62