Regeringen stod fast – og tabte?!

8. oktober 2006

Ved folketingets åbning var der ingen vaklen i geledderne med hensyn til fastholdelsen af regeringens politik, det såkaldte skattestop. Slående var det dog, at de borgerlige politikere havde rystende lidt fornemmelse eller forståelse for de faktuelle, sociale problemer, som almindelige borgere slås med i deres hverdag. Skræmmende var det også at se ledende medlemmer af især partiet Venstre være fanget ind i deres egen revanchistiske, ideologiske vildfarelser, når de affærdigede almindelige børnefamilier og pædagogisk personale som værende socialistiske ballademagere osv.
Spørgsmålet er, om regeringens standhaftighed bliver regeringens politiske fald. I hvert fald har den seneste meningsmåling givet oppositionen flertallet for første gang i lang tid. Socialdemokratiet har åbenbart vundet stemmer på sin “uansvarlige” økonomiske tankegang: At der skal flere penge til kommunernes økonomi.
Læs også Tante Berlingers artikel om den påstået socialistiske fagforening BUPL – det er, som jeg plejer at skrive, tankevækkende læsning…

Tilbagespoling: her – og – her!
Statsministeren i rødt...

Skriv en kommentar

298 har læst indlægget