Fra Beatlemaniens overdrev
2. marts 2020
Jeg følger lidt med i diverse Beatlesfansider på internettet – bl.a. Facebook og andre Some. Og en af den ting, beatlemanikere går op i, er, hvilke udgaver, musikken udkom i. Hvilke presninger, der er tale om. Hvilket udgivelsessted. Og så videre. Og de forskellige udgaver forhandles til ikke helt små priser.
Og så var det jeg kom i tanke om, at jeg engang i 1965, fik den engelske udgave af Beatlessinglen “We can work it out”/ “Day tripper”. Det var et grønligt cover uden foto af de fire drenge fra Liverpool. Jeg var glad, fordi jeg havde fået den lige, da den var udkommet i England (min far sejlede mellem Esbjerg og England dengang). Siden var jeg heldigt også at få den danske udgave (vist i fødselsdagsgave) med de fire iført skitøj. Dobbelt glæde.
For mig har det altid været musikken, der talte. Alle de der smålige nørderier om udgivelser og så videre har aldrig sagt mig noget som helst. Og så er jeg fløjtende ligeglad, om den ene eller anden udgave er mere værd på markedet. Det er sangene, der tæller. Til enhver tid.
