Skandalen om DR-byggeriet fortsætter

6. juli 2008

Forleden hørte jeg i Orientering en stilfærdig, minutiøs, men ikke desto mindre hårrejsende gennemgang af resultaterne af den såkaldte uafhængige revisorundersøgelse af “byggesagen”. Undersøgelsen, der er foretaget af KPMG og Grant Thornton, har sat Rigsrevisionens håndtering af de økonomiske problemer i et mildest talt lidet flatterende lys, idet den uafhængige undersøgelse konkluderer, at ‘DR’s ledelse og DR’s byggeorganisation ikke har formået at gennemføre en effektiv styring af byggeprojekteringen’. Noget tyder på, at Rigsrevisionen ikke har gjort sit arbejde og har fået nogle endog meget dybe skrammer i lakken. Bedre bliver det så ikke af, at man i dag kan læse, at selvsamme Rigsrevision har iværksat en undersøgelse af sig selv…
I den indledningsvist omtalte udgave af Orientering kom det frem, at den uafhængige undersøgelse ikke skulle forholde sig til spørgsmålet om et eventuelt politisk ansvar. Desværre. For gennemgangen af revisorrapporten mere end antydede, at anklagerne mod DRs ledelse og byggeorganisationen langt hen har haft karakter af ansvarsfraskrivelse.
Vi kommer ikke uden om en tilbundsgående, uvildig undersøgelse af hele forløbet – og en placering af det politiske ansvar.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

119 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62