Indiana Jones 4
21. oktober 2006Som omtalt for længe siden, har Steven Spielberg planer om at lave en fjerde film om arkæologi-action-helten Indiana Jones. Nu bekræfter den 64-årige Harrison Ford, at han er klar til at udfylde rollen endnu engang – og at han regner med, at også Sean Connery, der spiller faderen til Indiana, vil være med. Connery har dog ikke fået tilbuddet endnu.
Ford, der opholder sig i Rom i forbindelse med filmdagene i den italienske hovedstad, giver udtryk for at kunne leve op til de fysiske udfoldelser i filmen. Det må vi da håbe, for en Indiana Jones med rollator vil ikke være sagen…