Flower Pottest Hits 67-68

19. oktober 2008

På biblioteket lånte jeg cd’en med titlen Flower Pottest Hits 67-68, hvor pladeselskabet Grufus Records dokumenterer den indflydelse, som hippierne og den progressive og psychedeliske musik fik på lokale danske bands. Thomas Gjurup fra Grufus har samlet en række optagelser med bands, der fortrinsvis var populære i lokalområder på Bornholm, Fyn, på Sjælland og i Jylland.

Der er mange coverversioner af Hendrix-, Donovan-, Cream-, Beatles-numre m.m. Men grupperne får sat deres eget fingeraftryk på sangene, og det er interessant at høre, hvordan der eksperimenteres med lydbilledet. Man har lagt pigtrådslyden bag sig og kastet sig ud på dybt vand med musikalske eksperimenter – og er sluppet forbavsende godt fra det. Kan man lytte uden om de noget støvede optagelsers lydkvalitet, kan man godt høre, at flere bands sagtens kunne have klaret sig nationalt, hvis ellers de geografiske og økonomiske forhold havde tilladt det…
På pladen finder man også et enkelt nummer med The Lonely One. Bag navnet gemte sig Erik Møller Hansen fra Galten. Ud over at spille med i forskellige jyske bands udsendte han nogle singleplader på Jacks Beat Records under navnet The Lonely One. Trickindspilninger, hvor Hansen stod for det hele. Jeg kan huske, at Jørgen (de) Mylius var flittig til at spille disse singler, når de udkom – og dengang virkede de faktisk meget avancerede.

Ialt 23 numre er der på skiven. Anbefales alle med hang til dengang.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

411 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62