Judee Sill – husket

22. september 2009

To album var, hvad Judee Sill nåede at udsende i levende live. “Judy Sill” udkom i 1971 og “Heart Food” i 1973. Hun døde i 1979 som 35-årig som følge af stofmisbrug. Men sangskrivertalentet var stort nok til at hendes præstationer satte sig fast i erindringen hos mange musikelskere og inspirerede andre udøvende.

I år er hyldestpladen Crayon Angel: A Tribute To The Music Of Judee Sill udkommet, og Bill Callahan, Grizzly Bears Daniel Rossen, Beth Orton, Final Fantasy, Meg Baird, Marissa Nadler, Ron Sexsmith, Frida Hyvonen m.fl. fortolker Sills stærke sange. Efter sigende er der tale om en af årets bedste hyldest-plader.

Judy Sill kom fra en dysfunktionel familie, der fik hende til at stikke af hjemmefra og gøre oprør i form af kriminalitet og stofmisbrug. En resocialiserende omskoling fik hende ind på sangskrivningen og musikudfoldelsen og talentet førte hende i armene på Crosby og Nash, der tog hende under deres vinger og hjalp hende på vej til en pladekontrakt hos Asylum Records.

Men fortiden indhentede hende. Den kommercielle succes udeblev trods kritikkens roser og Judy Sill havde også problemer med at optræde live. Efter album nr. 2 indspillede hun nogle demo-numre til et tredje album og gled derefter ud af rampelyset og endte sine dage med narkotika i blodet. Hendes musik er blevet genudgivet på cd, både i form af de originale album og opsamlinger. Og der er også udkommet en cd med hendes BBC-optagelser. Hvis nogen, som jeg, skulle have smag for hendes musik…

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

171 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62