maj 2015 arkiv

The Who – på vinylsingler

31. maj 2015

Medens vi er ved tresserbeaten og mod-beaten, så forlyder det, at 50års-jubilarerne i The Who fortsætter med at markere det halve århundrede med endnu en omgang genoptryk af de tidligste singleplader. The Reaction Singles 1966 hedder udgivelsen og den omfatter nogle af bandets allerkendteste sange. Lige noget for vinylentusiaster og elskere af The Whos livlige udgave af the beat.

01 – Substitute
b/w Circles (AKA Instant Party)
Released March 4 1966
02 – Substitute
b/w Waltz For A Pig (This is version 3 with the unusual B-side credited to The Who Orchestra
Released March 14, 1966
03 – I’m a Boy
b/w In The City
Released August 26, 1966
04 – Ready Steady
Who EP with “Disguises”, “Circles” b/w “Batman”, “Bucket T”, “Barbara Ann”
Released November 11, 1966
05 – Happy Jack
b/w I’ve Been Away
Released December 9, 1966

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Det’ tysk: Monoklub

31. maj 2015

De er tyskere, ja fra Hamborg, og pladedebuterer med det eponyme album Monoklub. Men ser man et øjeblik bort fra, at de synger på tysk, så kunne man sagtens tro, at de måtte komme fra Storbritannien. At de var et mod-band, der var genopstået fra de døde bands himmel. For de spiller med tæft og charme i den stil, der blev til, da The Who, Small Faces m.fl. var i vælten. Og det er dejligt.

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Capac anbefaler – O/RIOH – Selling Out

30. maj 2015

Endu et ukendt navn for mig er O/RIOH, der gemmer nordjyden Rikke Østergaard, der på mandag udsender sin debut-EP med lidt risikable title Selling Out. Rikke kommer allerede med udmærkelse, idet videoen til hendes første single “I’ve seen you before” (der også er første skæring på den nye plade) på CPH:PIX blev valgt som en af årets bedste musikvideoer (se nedenfor).

På EP’ens fire skæringer får Rikke hjælp af Jens Pilgaard Ulrichsen på bas, Mads Ulrik Voxen (tangenter) og John Riddle på trommer. Og sammen har de skabet en plade, der byder på endnu en ombæring af den elektroniske pop, der står centralt i nutidens popmusik. Det er pop, der nok er meget melodiøs, men alligevel ligger et godt stykke fra den klassiske sing-a-long-popsang. Samtidig er det popmusik, der – og måske først og fremmest – ægger til kropsbevægelse og dans. Det er en interessant debut fra den unge nordjyde, der også besidder en god popstemme, der sagtens kan blande sig og gøre sig positivt gældende i koret af nye unge, kvindelige talenter inden for den lette dansante pop. Hermed velkommen til O/RIOH.

O/RIOH. Selling Out. Produceret af: O/RIOH og Troels Abrahamsen. DME. Udkommer på mandag.

 

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Maja Gry – Andre Planeter

30. maj 2015

Den danske sangerinde Maja Gry er et nyt navn for mig. Men et ubeskrevet blad er hun ikke. Hun har allerede en debut-EP i bagagen ( Rørt), Karrierekanonen har haft øje på hende og nu er hun så på vej med endnu en EP, der består af såkaldte remixes af sangene fra debut-EP’en. Jeg skal nok vende tilbage til denne EP ved lejlighed.

I forvejen har Maja sendt en video til nummere “Too Close” og nu er der så kommet endnu en til “Andre Planeter”. Det er meget moderne pop, der udmærker sig et let popmelodisk tilsnit i et electronica-arrangement, som ligger som et lydtæppe under Maja Grys meget pigede og let sensuelle stemme. Videoen udkom i går.

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

De sene Doors

29. maj 2015

Til de velkomne genudgivelser hører også pladeselskabet Rhinos kommende genudgivelsen af The Doors to post-Jim Morrison-plader Other Voices (1971) og Full Circle (1972) som hhv. en dobbeltcd og en vinyl. På de to plader får man alt det The Doors også var, når man fraregnede den flamboyante forgrundsfigur Jim Morrison. Et fascinerede ensemble, der oven i købet flyttede sig lidt musikalsk i retning af den jazz-rock-fusion, der blev moderne i halvfjerdserne.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Mere Hollies…

29. maj 2015

I 2011 blev vi yndere af britisk tresserbeat forsynet med opsamlingsboksen Clarke, Hicks & Nash Years, der dækkede Hollies’ værk fra april 1963 til oktober 1968 – gruppens gyldne år, hvor de var fast ingrediens på verdens hitlister. Og nu kommer der så en opfølger Changing’ Times: The Complete Hollies January ’69 – March ’73, der rummer hele 92 skæringer fra perioden. Det er perioden efter Graham Nash’ udvandring til USA, hvor han fandt ligesindede i David Crosby og Steven Stills. Men selv uden Nash havde forsanger Allan Clarke, trommeslager Tony Hicks, Bernie Calvert, Bobby Elliott og Terry Sylvester meget at byde på – ikke mindst i kraft af deres flotte vokalarbejder. Som Torben Bille engang gjorde opmærksom på, så var Hollies mere end blot en flot syngende hitlistepopgruppe. De kunne faktisk spille godt – og bedre end mange af de andre grupper, de stod lidt i skyggen af. I en kort periode blev Allan Clarke afløst af Mikael Rikkfors uden at det ændrede væsentligt ved gruppen kvaliteter.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Rickie Lee Jones møder Fats Domino – i ånden

28. maj 2015

Rickie Lee Jones er på trapperne med et nyt album The Other Side of Desire. Og som man kan høre på ovenstående udsnit af pladen, så svæver Fats Dominos ånd (selv om han stadigvæk lever…) over pladen. Det er lige før,  man venter, at Fats selv vil dukke op med sin stemme og synge med… Men Rickie kan også være helt sin egen…

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Rumhund – Stylophone

28. maj 2015

Bag bandnavnet Rumhund finder vi sangskriver og forsanger Søren Vestergaard, bassist Jonas Wegner og trommeslager Johannes Gissel. På deres nye EP tager de et tema op, som man – alt efter hvilket humør kan nu er i – kan betegne som klassisk eller fortærsket, nemlig den brudte kærlighedsrelation. Fuglen er fløjet – og det giver så anledning til en god håndfuld sange om bruddet og de tanker, det kan give anledning til. Jovist, kærligheden bliver vi aldrig færdig med – uanset alder.

Og med den brudte kærlighed, det knuste hjerte, skuffelsen osv. så følger også melankolien og tristessen som nødvendige skygger. Og sådan er det også i Vestergaards syv sange på mini-albummet “Stylophone”, hvis titel måske sigter til forsøget på at iscenesætte de syv sange i flere stilistiske lag. For i sangene blander popsangen sig med lag af electronica, rock, folk m.m. På den led er det lille album i pagt med tiden, hvor en markant tendens er, at musikken ikke respekterer traditionelle genregrænser, men frit og til tider respektløst overskrider grænserne for at finde et personligt og i bedste fald unikt udtryk.

Med Stylophtone har Rumhund leveret et lille album, der henvender sig til ethvert pophovede, der er hjerteknust eller i hvert fald kan huske, hvordan det er at være i den situation. Hermed anbefalet.

Rumhund. Stylophone. MinimeRecords. Udkom den 25. maj

 

 

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

John Fogerty – 70

28. maj 2015

John Cameron Fogerty – hovedfigur i legendariske Creedence Clearwater Revival – melder sig i dag ind i klubben af aldrende rockstjerner, der har nået de 70 – men stadigvæk er i live og som man siger still going strong. Fra sin tid i Golliwogs (1959-1966), Creedence (1967-72) og som solist har Fogerty altid forstået af skrue enkle, virksomme rocksange med jordnære tekster sammen. Som i denne perle – “Looking out my back door” – der altid har været en af mine personlige favoritter med Creedence…

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

for 40 år siden: Wings – Venus and Mars

27. maj 2015

Ja, i dag er der fire årtier siden, koncertaktuelle Paul McCartney og Wings udsendte deres album Venus and Mars. Den var opfølgeren til gruppens hovedværk Band on the Run og tangerede ikke dette værks popularitet og salgstal. For McCartney forsøgte ikke at lave en Band on the Run nr. 2, men skabte et semi-conceptalbum, hvor både McCartneys udprægede sans for den gode melodi og hans kreativet-eksperimenterende tilbøjelighed fik lov til at komme til udtryk og vikle sig ind i hinanden. Derfor blev det en plade, der ikke overrumpler en som de umiddelbare hits gør, men langsomt kryder ind under huden på en, når man igen og igen lytter til pladen. Og det vil man gøre, når først det går op for en, hvad den rummer af overraskelse og kreative detaljer. Albummet er min personlige favorit i Wings-kataloget – og også en favorit i McCartneys samlede produktioin (inkl. Beatles-perioden). Fordi den i allerhøjeste grad demonstrerer McCartneys højtudviklede musikalitet, der rækker langt ud over det at kunne skrive en god og iørefaldende popsang.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

The High Numbers – alias The Who – spiller på The Railway Hotel 1964

27. maj 2015

1964, det år hvor føromtalte Twinkle hittede, var også året, hvor The Who blev the Who og opfandt det destruktive sceneshow, da Pete Townshend ved et uheld kom til at brække det øverste af guitarens gribebrædt af. Det skete i juni måned 1964. Guitarødelæggelsen blev derefter en del af sceneshowet, som – har det vist sig – var en bevidst iscenesættelse (med guitarattrapper), men også et perfomativt udtryk for den til tider destruktive energi, der fik frit løb i beatmusikken.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Twinkle er død, 66 år gammel

27. maj 2015

Twinkle – alias Lynn Annette Ripley – blev sendt op på stjernehimlen, da hun kun 16 år gammel fik lov til at indspille sin egen sang “Terry” om en ung motorcyklist, der kører galt og dør. Altså en slags Grim Reaper-sang i pagt med tressertidsånden.

Selv om sangen var popiørefaldende og smagfuldt indspillet med dyster orgellyd, sørgmodig vokalbacking og hjælp fra bl.a. Jimi Page, så var den moralsk for meget for tressernes bornerte BBC, der bandlyste pladen fra sin sendetid. Men – selvfølgelig – pladen blev alligevel – bla. med assistance fra den kommercielle Radion Caroline, der flittigt lod den snurre på grammofonen -  et mindre hit med en 4. plads på den britiske hitliste – og et langt efterliv på nostalgiske radiostationer, bl.a. hos vores egen Jørgen Mylius. Alle, der lyttede til “Efter skoletid” og andre ungdomspopudsendelser i tresserne, vil sikkert huske “Terry”. Twinkle indspillede flere sange, men ingen af dem blev så populære som “Terry”.

Med til billedet hører også, at Twinkle med sit blonde Twiggy-lignende udseende og sin livsstil var med til at tegne billedet af et tresserliv i overhalingsbanen. Hun var født ind i en velhavende familie, gik i skole med prins Charles’ udkårne Camilla Parker Bowles, kæresterede med Peter “Herman Hermits” Noone, brødrene Paul og Barry Ryan og Brian Jones fra Rolling Stones. Og fotos af hende fra tresserne er ikoniske og er udstillet på National Portrait Gallery i London.

Men hun var også så meget en del af tresserpopånden, at hendes popkarriere ikke rakte ud over den tid og forsøg på at gøre comeback lykkedes ikke rigtig. Hun døde forleden – den 21. maj – efter flere års kamp mod en kræftsygdom.

 

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Skandinavisk undergrund anno 1969

26. maj 2015

Tak til Alrunen for dette fine klip med Alrune Rod, Young Flowers, Ache, Peps & Blues Quality. Nostalgi pure.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Så er de igang: Rolling Stones – Zip Code Tour

26. maj 2015

Satn Diegos Petco Park lagde rammer til åbningskoncerten på Rolling Stones’ Zip Code Tour. Det skete den 24. maj. At dømme efter nedenstående lillebitte videoindtryk, så rocker og ruller stenene endnu og alderen trykker ikke rigtig..

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Graham Parker er tilbage i god form

25. maj 2015

“Mystery Glue is an album of conscious rock, harking back to Graham Parker and the Rumour’s genre-defining music of the ’70s whilst paying homage to Dylan, reggae, soul and rock ‘n’ roll. Of the album title, Parker says, “When Swiss astrophysicist Fritz Zwicky described Dark Matter in the 1930’s, he got the name wrong.  It is of course ‘Mystery Glue’ that holds the Universe together. As always, when I present new songs to the Rumour they work feverishly to make sense of them, often starting out with wildly disparate and alarmingly wrong diversions. Then, seemingly out of nowhere, everything falls into place, as if by dint of some Mystery Glue that holds us all together.”

Graham Parker om sit nyt album – og det lyder også næsten som i de gode gamle dage…

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Ældre maj 2015 indlæg »