8. april 2016 arkiv

Også nyt fra Paul Simon

8. april 2016

Hvor Bob Dylan fortsætter i Sinatrasporet, så fortsætter Paul Simon i sin utrættelige udforskning af musikken med et nyt album Stranger to stranger om hvilket han fortæller:

“Sound is the theme of this album as much as it’s about the subjects of the individual songs. If people get that, I’ll be pleased. The right song at the right time can live for generations. A beautiful sound – well, that’s forever.”

Den evige lyd. Javel. Er det så den, vi hører i singleudspillet “Wristband”? Hm.

“Sound is the theme of this album as much as it’s about the subjects of the individual songs,” Simon says in a press release. “If people get that, I’ll be pleased. The right song at the right time can live for generations. A beautiful sound – well, that’s forever.”Read More: Paul Simon Announces New Album, Releases First Single, ‘Wristband’ | http://ultimateclassicrock.com/paul-simon-wristband/?trackback=tsmclip

“Sound is the theme of this album as much as it’s about the subjects of the individual songs,” Simon says in a press release. “If people get that, I’ll be pleased. The right song at the right time can live for generations. A beautiful sound – well, that’s forever.”Read More: Paul Simon Announces New Album, Releases First Single, ‘Wristband’ | http://ultimateclassicrock.com/paul-simon-wristband/?trackback=tsmclip

Bob Dylan som Ol’ Blue Eyes

8. april 2016

På sit kommende album Fallen Angels fortsætter Bob Dylan i Frank Sinatra-sporet. Og selv om Dylan gør det godt og har sine berettigede, men uforståelige grunde til at følge det spor, så er det ikke rigtig min kop te. Jeg har aldrig været og bliver aldrig nogen fan af Frank Sinatra – uanset hvilke kvaliteter han så end måtte have – og jeg foretrækker den Dylan, der skriver sine egne sange og til nød laver tankevækkende fortolkninger af andre store sangskriveres sange.

Hvornår er punk punk?!

8. april 2016

Rolling Stone har lavet deres egen liste over de største punkalbum gennem tiderne. Du kan se den her. Jeg er ikke helt enig med Rolling Stone, for mange af de nævnte album hører efter min opfattelse ikke til punken, men post-punken. De kan godt være dybt inspirerede af punkens rå energi, men der er tale om inspiration ikke den “ægte vare”. Det gælder fx Nirvanas Nevermind og Patti Smiths Horses. – – Men, men ellers er der artike sager iblandt. Hvem husker fx Bad Brains, Crass eller White Lung? Punk? Post-punk? Nevermind, der er energi i alle tre bands.

Â