Så faldt endnu et af de store træer i den danske kvindebevægelse. Endnu en markant rødstrømpe og samfundsdebattør er gået bort. Maria Marcus. I en fremskreden alder af 90 år.
Marcus havde tysk-jødisk baggrund og blev uddannet magister i sammenlignende litteraturhistorie fra Københavns Universitet. Og frem til tiden omkring 1968, hvor Rødstrømpebevægelsen blomstrede op, arbejdede hun med formidling af kunst og litteratur. Men kvindefrigørelsesprojektet i halvfjerdserne fik stor betydning for hende og ændrede hendes livsbane. Fra at fokusere på kunst og kultur fokuserede hun på kvindens – ja, menneskets – frigørelse og især på det kønslige område.
Hun bragede igennem til offentlgheden med sin storsælgende “Den frygtelige sandhed – en brugsbog om kvinder og masokisme”, Tiderne Skifter, 1974. En bog, der helt i tidens ånd var en brugsbog, men også en bog, der – i kraft af sit emne – var kontroversiel. Hvordan kunne masokisme dog have noget med kvindebevægelsens frigørelsesprojekt at gøre? Men bogen solgte stort som en understregning af, at Marcus havde fat i den lange ende. Og siden slap hun ikke den røde tråd i rødstrømpen. Uddannede sig som terapeut og sexolog og fortsatte ufortrødent med at formidle omkring seksualliv og kønsroller. Hun var – som fx også Susanne Giese – en del af en kvindebevægelse, en tråd i rødstrømpen, men var også sin egen, egensindig i sin kamp for at frigøre kvinden og det enkelte menneske.
Noget af det sidste Maria Marcus skrev var en artikel i Information og Donald “Grab them by the pussy” Trump med titlen “Trumps stemme – forførerens stemme”.
PS. Maria Marcus’ sidste artikel kom i dag – om døden. Helt tilfældigt.
Læs også Karen Sybergs fine nekrolog – her.
