27. januar 2017 arkiv

Lækker pop

27. januar 2017

Forleden snakkede jeg med en popelsker, der mente at poppen var på retur, og at folk heller ikke gad købe pop mere. Og det kan da godt være, at også salget af gemen pop skranter (jeg kender ikke salgsstatistikkerne eller streaminglyttestatistikkerne), men poppen lever. Jeg satte mig for at finde et par eksemper af nyeste dato.

Man tager en god melodi, en eller flere feminine og forførende stemmer og sørger for at levere en lydefri, professionel produktion. Og hopla har man en popsang. Som fx Overcoats (Hana Elion og JJ Michell) og deres “Hold me close”

Eller en anden nyopkomling, Lucy Mason, fra Australien og hendes sang “Hunger”

Mere anti-Trump: Carole King

27. januar 2017

“I’m making the updated recording of One Small Voice available to everyone because it will take the strength and persistence of many small voices to overcome the lies of the loudest voice with our message of truth, dignity and decency.”

Carole King var en af de mange amerikanske kvinder, der trodsede (sne)vejr og vind og marcherede i protest mod den nyvalgte amr. præsident Donald Trump. Og for at understrege sin protest har hun genindspllet sangen “One small voice” fra 1982 for at få budskabet – at mange små stemmer kan ændre verdens gang – ud.