31. januar 2017 arkiv

Tredobbelt Bob Dylan

31. januar 2017

Rygterne om nyt fra Dylan har svirret et stykke tid. Men nu har han selv – via sin hjemmeside – løftet for sløret til Triplicate, en tredobbelt studioalbum, hvor Dylan over 30 numre fortolker ‘kompositioner fra store amerikanske sangskrivere’, som der står. Udgivelsen ligger i forlængelse af mandens foregående to Sinatra-influerede plader med fortolkninger af kunstnere som Charles Strouse and Lee Adams (“Once Upon A Time”), Harold Arlen and Ted Koehler (“Stormy Weather”), Harold Hupfield (“As Time Goes By”) og Cy Coleman and Carolyn Leigh (“The Best Is Yet To Come”. 

Nogen vil sikkert føle sig lidt skuffet over udsigten til endnu en omgang fortolkninger af andre sangskrivere i stedet for en rigtig Dylan-plade med nyt materiale. Men hvis man har læst mandens erindringer Chronicles, så vil man vide, at Dylan altid har været en fortolker – ja, før han selv begyndte at skrive noget som helst.

40 år på bagen: Buzzcocks – Spiral Scratch

31. januar 2017

Det er sådan en historie, der danner myte. Pladen blev indspillet for lånte penge (500£) i hjembyen Manchester. Og den blev udsendt i 1000 eksemplarer på bandets eget til lejligheden skabte plademærke New Hormones. For fyrre år siden. Pladen, der var den tredje punkskive i Storbritannien (efter The Damned og The Sex Pistols) blev indspillet og mikset på fem timer med Martin Hannet (Joy Division, Magazine, New Order, Happy Mondays m.fl.) og med Howard Devoto som forsanger.

Pladen blev revet væk og måtte genoptrykket i yderligere 16000 eksemplarer, der kunne købes i den lokale Virgin-butik og som postordre (det var før internettet…).

Ryan Adams fortolker Radiohead

31. januar 2017

Medens vi venter på Ryan Adams nye plade Prisoner, kan vi fornøje os over hans fortolkning af en gammel Radiohead-sang, “Karma Police”.